Fruen fra havet
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Bolette.
Hilde, halvvoksen. hans døttre af første
ægteskab.
(vender sig.)
(maler.)
(ser på ham.)
(taler ind i havestuen.)
(går hen under verandaen og hilser:)
(ved rækværket.)
(ved rækværket, uden at hilse igen.)
(ligesom afbrydende.)
(et skridt oppe på trappen til verandaen.)
(uden at bryde sig om det.)
(sagte, vred.)
(ligeså.)
(stiger ned fra trappen.)
(måler ham, unådigt.)
(kommer frem til trappen.)
(halvhøjt)
(sagte, rusker hende i armen.)
(ser ud til højre.)
(går ham imøde nede i haven.)
(går også ned til ha{n}m.)
(trækker i ham.)
(ser hen mod verand˹ a ˺ {en.}aen)
(falder raskt ind.)
(ser venligt på Bolette og klapper hende på
hodet. Derpå siger han lidt nølende:)
(blinker og nikker til ham.)
(smiler og rusker i ham.)
(med et halvt smil.)
(vil gå gennem haven til venstre med vadsæk-
ken men standser, vender sig og peger ud.)
(ser derhen.)
(stirrer derhen, stille forbauset:)
(går ham imøde.)
(ser sig om.)
(smiler.)
(halvhøjt.)
(til Wangel.)
(som har fulgt Bolette med øjnene.)
(sætter sig.)
(med et næsten umærkeligt smil.)
(ser tvilende på ham.)
(høres udenfor i haven til højre.)
(rejser sig.)
(smiler og strækker hænderne mod hende.)
(går ilsomt op på verandaen og griber hans
hænder:)
(rækker Arnholm hånden.)
(smiler.)
(forlegen.)
(går derhen.)
(sætter sig i løvhytten.)
(nikker.)
(efter en kort taushed.)
(efter en stund i tanker.)
(varmt og hjerteligt.)
(ser på hende og smiler halvt bebrejdende.)
(halvt spøgende.)
(rejser sig ligesom i angst og uro.)
(rejser sig.)
(frem i løvhytten.)
(vender sig.)
(smiler.)
( sér uvisst på dem begge.)
(smiler lunt.)
( sér spørgende på hende.)
(til Lyngstrand.)
(til Lyngstrand.)
(byder buketten igen.)
(tar blomsterne.)
(lægger buketten på bordet .)
(læner sig tilbage i stolen.)
(livfuldt, spændt.)
(smiler.)
(lukker øjnene, og siger halv sagte.)
(skænker sig et glas vand. Hendes hånd ryster.)
(hurtigt.)
(som ligeledes har rejst sig.)
(står op og går hen til Ellida.)
(ser studsende på ham.)
(studser.)
(urolig.)
(med et halvt smil.)
(skotter til Hilde.)
(mumler.)
til Elli(i pinlig forlegenhed˹,˺ {)}til Ellida.)
(afbrydende.)
(sagte til Hilde.)
(halvhøjt, ser vred ud.)
(oppe på verandaen, trykker Ellidas hånd.)
(steller med blomsterne.)
(peger opad med stokken.)
(hvisker.)
(som står og ser på ham.)
(står foran ham.)
(som går og plukker småblomster i lyngen.)
(til Hilde.)
(med blomster.)
(ser nedover til højre.)
(ser også nedover.)
(rejser sig.)
(smiler.)
(peger henover mod baggrunden.)
(til Arnholm.)
(sætter sig på en sten til højre.)
(spøgende.)
(undertrykker et smil.)
(tager hendes a˹r˺m og lér fornøjet.)
(som står henne ved varden.)
(sætter sig.)
( hæftigt .)
(ser spændt på ham.)
(rejser sig.)
(rejser sig.)
(angst.)
(smiler.)
(studser.)
(med overvindelse.)
(springer op.)
(med kvalt stemme.)
(ser smertefuld på hende.)
(dæmpet.)
(i det de går forbi.)
(til Lyngstrand.)
(noget nølende.)
(ser på Wangel.)
(uden at svare.)
(afværgende.)
(eftergivende.)
(sagte og nærmere.)
(viger et skridt.)
(hvisker bævende.)
(skriger uvilkårligt.)
(slår i jammer hænderne sammen over ho-
vedet .)
(iler efter hende og råber:)
(gør tegn til Lyngstrand.)
(ser efter.)
(peger.)
(ser op.)
(går nærmere hen til Bolette.)
(smiler.)
(sætter sig hos hende.)
(livfuldt.)
(i urolig livlighed.)
(rejser sig.)
(flytter sig på bænken.)
(går omkring.)
(rejser sig og sér ud.)
(med et suk.)
(spøgende.)
(halvhøjt(til Arnholm.)
(halvhøjt.)
(går langsomt langs gærdet og spejder ind i
haven. Da han får øje på Ellida standser han, og
ser ufravendt og forskende på hende{.)}og siger dæmpet:)
(vender sig om og råber:)
(ser overrasket og ængstelig på ham.)
(studser.)
(farer sammen.)
(holder hånden for øjnene.)
(læner sig med armene på havegærdet.)
(skotter sky hen til ham.)
(uforstyrret, uden at svare.)
(viger i rædsel.)
(forvildet.)
(stiger over gærdet og kommer ind i haven.)
(vil flygte men kan ikke. Hun står som lam-
met af skræk og støtter sig til en træstamme ved
dammen.)
(slår hænderne for øjnene.)
(endnu halvvejs inde mellem træerne.)
(styrter hen til ham, klynger sig fast til hans
arm og råber:)
(ser derhen.)
(tyder med et nik mod Ellida.)
(sagte, vrider hænderne.)
(hurtigt.)
(spændt.)
(ser hen for sig.)
(slår hænderne for ansigtet.)
(føler hans blik og bryder ud.)
(stiller sig foran ham.)
(viger bag Wangel.)
(studser og bryder ud.)
(ser på sit uhr.)
(bønligt, viger tilside.)
(fremdeles til Ellida.)
(sagte og bævende.)
(bønfaldende.)
(ser bævende på ham.)
(med et nik.)
(ånder uroligt.)
(ser en stund efter ham.)
(ryster på hovedet .)
(grublende, uden at høre på ham.)
(hen for sig.)
(spændt.)
( hæftigt .)
(ser på hende og siger langsomt:)
(klynger sig voldsomt op til ham.)
(gør sig læmpeligt løs.)
(går hurtig hen til Ellida.)
(til dem i haven.)
(til Hilde henne ved havegærdet.)
(nikker.)
(ser efter skibet.)
(sagte og bævende.)
( sér angstfuldt på hende.)
(med armene på bordet, sidder en stund i taus-
hed og sér på hvorledes Bolette arbejder.)
(lidt efter.)
(ser flygtig på ham.)
(ser deltagende på ham.)
(glad.)
(levende.)
(ser ud mod haven.)
(står op og går hen til Arnholm.)
(til Arnholm.)
(ser betydningsfuldt på hende.)
(lytter mod venstre.)
(rækker Arnholm hånden.)
(til Lyngstrand.)
(som har fulgt dem med øjnene, vender sig til
Wangel.)
(driver urolig om på gulvet.)
(ser forbauset på ham.)
(hurtigt.)
(ivrig.)
(undvigende.)
(knuger hænderne.)
( henne ved pianoet.)
(vender sig.)
(ser på sit uhr.)
(går nærmere hen til hende.)
(slået.)
(ser forskende på hende.)
(eftertænkende, lukker øjnene en stund.)
(sætter sig i sofaen.)
(studser.)
(ser smærtefuld på hende.)
(rejser sig.)
(ser hen på hende.)
(dæmpet.)
(bittert.)
(ser forundret på hende.)
(rejser sig i hæftighed .)
(i behersket smerte.)
(ser tungt på hende.)
(bittert, nikker langsomt.)
(levende.)
(farer sammen.)
(ser hen for sig.)
( sér på hende.)
(nærmere.)
(tænker sig om.)
(langsomt.)
(tungt.)
(bryder ud.)
(sagtere, griber hende om håndledet.)
(river sig løs.)
(sænker hovedet .)
(ser tungt på hende.)
(ser ud mod haven.)
(med et spring imod Ellida.)
(forskrækket.)
(fatter sig.)
(angst.)
(hvisker.)
(halvhøjt til Bolette.)
(med tiltvungen fatning.)
(udenfor ved havegærdet.)
(blir ham var.)
(halvt mod Ellida.)
(ser ud over fjorden.)
(bemærker de bortgående.)
(sagte.)
(levende.)
(bebrejdende.)
(slår hænderne sammen.)
(klapper i hænderne.)
(viger tilbage i skræk.)
(halvt fra sig selv.)
(hurtigt.)
(ser tvilrådig på ham.)
(stille og fordybet i sig selv.)
(lægger armen om hendes liv.)
( lér stille.)
(ser efter dem.)
(ser hen for sig.)
(ser derhen.)
(peger hen.)
(hvisker til Lyngstrand.)
(hilser.)
(bønfaldende.)
(vrider hænderne.)
(ser sky og forskende på ham.)
(sagte og bævende.)
(bryder ud.)
(viger bag Wangel.)
(træder imod ham.)
(kaster sig foran Wangel.)
(i stigende oprør.)
(i stille smerte.)
(stirrer en stund som målløs på ham.)
(sagte og bævende.)
(griber sig om hovedet og stirrer frem
for sig{.)}imod Wangel.)
(vender sig imod ham, ser fast på ham og
siger med magt i stemmen:)
(klynger sig op til Wangel.)
(ser en stund på hende.)
(ser hjerteligt på hende.)
(halvhøjt til Lyngstrand.)
(som har hørt det.)
(ser mod Wangel og Ellida.)
(går til gærdet.)
(kommer fremover.)
(hen imod Ellida.)
(kæmpende mellem gråd og glæde.)
(til Ellida.)
( smiler .)
( rækker ham hånden.)
Faksimile
legg: 1., blad: [1]r
1.
Fruen fra havet.
Skuespil i fem akter
1888.
Faksimile
Faksimile
legg: 1., blad: [2]r
Fruen fra havet.
Faksimile
legg: 1., blad: [2]v
Personerne:
Doktor Wangel, distriktslæge.
Fru Ellida Wangel, hans anden hustru.
Bolette.
Hilde, halvvoksen. hans døttre af første
ægteskab.
Overlærer Arnholm.
Lyngstrand.
Ballested.
En fremmed mand.
Unge folk fra byen.
Turister.
Sommergæster.
(Handlingen foregår ved sommertid i
en liden fjordby i det nordlige Norge.)
en liden fjordby i det nordlige Norge.)
Faksimile
legg: 2., blad: [3]r
2.
1
Første akt.
(Doktor Wangels hus med stor overbygget ve-
randa til venstre. Have foran og omkring. Ne-
denfor verandaen en flagstang. Til højre i ha-
ven en løvhytte med bord og stole. Hækkegærde
med en liden indgangsdør i baggrunden. Bag gær-
det en vej langs stranden. Allé ved vejen. Mel-
lem træerne sés fjorden og høje fjeldrækker og
tinder i det fjerne. Det er en varm og strålen-
de klar sommermorgen.)
randa til venstre. Have foran og omkring. Ne-
denfor verandaen en flagstang. Til højre i ha-
ven en løvhytte med bord og stole. Hækkegærde
med en liden indgangsdør i baggrunden. Bag gær-
det en vej langs stranden. Allé ved vejen. Mel-
lem træerne sés fjorden og høje fjeldrækker og
tinder i det fjerne. Det er en varm og strålen-
de klar sommermorgen.)
(Balle{en}sted, middelaldrende, iført en gammel
fløjelsjakke og med bredskygget kunstnerhat, står
under flagstangen og steller med linen. Flaget
ligger på jorden. Lidt fra ham et staffeli med et
opspændt lærred. Ved siden af ligger på en felt-
stol pensler, palet og en malerkasse.)
fløjelsjakke og med bredskygget kunstnerhat, står
under flagstangen og steller med linen. Flaget
ligger på jorden. Lidt fra ham et staffeli med et
opspændt lærred. Ved siden af ligger på en felt-
stol pensler, palet og en malerkasse.)
(Bolette Wangel kommer f{a}ra den åbne have-
stuedør ud på verandaen. Hun bærer en stor
vase med blomster, som hun sætter på bordet.)
stuedør ud på verandaen. Hun bærer en stor
vase med blomster, som hun sætter på bordet.)
Bolette
.Nå, Ballested, – får De det så til at glide?
Faksimile
legg: 2., blad: [3]v
2
Ballested
.Ja vel, frøken. Det er en smal sag. – Med til-
ladelse, – venter De fremmede på besøg idag?
ladelse, – venter De fremmede på besøg idag?
Bolette
.Ja, vi venter overlærer Arnholm hid til os i
formiddag. Han er kommen til byen i nat.
formiddag. Han er kommen til byen i nat.
Ballested
.Arnholm? Bi lidt –. Hed han ikke Arnholm,
han, som var huslærer her for en del år siden?
han, som var huslærer her for en del år siden?
Bolette
.Jo. Det er netop ham.
Ballested
.Se, se. Kommer han nu på disse kanter igen.
Bolette
.Det er derfor vi gerne vil flage.
Ballested
.Ja, det er jo nok så rimeligt da.
(Bolette går ind i
havestuen igen
.)
(Lidt efter kommer Lyngstrand frem på vejen
fra høj{ere}re højre og standser interesseret, da han
ser staffeliet og malersagerne. Han er en spæd
ung mand, tarveligt men ordentligt klædt og
af et svageligt udséende .)
fra høj{ere}re højre og standser interesseret, da han
ser staffeliet og malersagerne. Han er en spæd
ung mand, tarveligt men ordentligt klædt og
af et svageligt udséende .)
Ballested
(vender sig.)
Håh –! God morgen. (
hejser
flaget op.) Se
så, – nu går ballonen. ( gør linen fast og gir
sig at skaffe ved staffeliet.) God morgen, me-
get ærede. Jeg har rigtignok ikke den fornøj-
else at –
så, – nu går ballonen. ( gør linen fast og gir
sig at skaffe ved staffeliet.) God morgen, me-
get ærede. Jeg har rigtignok ikke den fornøj-
else at –
Lyngstrand
.De er visst maler, De.
Ballested
.Ja, begribeligvis. Skulde jeg ikke være maler
også?
også?
Lyngstrand
.Jo, jeg kan se det. – Måtte jeg ikke få lov at kom-
me lidt indenfor?
me lidt indenfor?
Ballested
.Vil De
kanské
ind og se på?
Lyngstrand
.Ja, det vilde jeg så svært gerne.
Ballested
.Å, der er ikke noget betydeligt at se endnu. Men
vær så artig. Træd De kun nærmere.
vær så artig. Træd De kun nærmere.
Lyngstrand
.Mange tak.
Faksimile
legg: 2., blad: [4]v
4
(
Han
kommer ind gennem have{
<...>
}døren.)
Ballested
,
(maler.)
Det er fjorden der inde mellem øerne, som jeg
holder på med.
holder på med.
Lyngstrand
.Jeg ser det, ja.
Ballested
.Men figuren mangler endnu. Her i byen er der
ikke en model at opdrive.
ikke en model at opdrive.
Lyngstrand
.Skal der være en figur også?
Ballested
.Ja. Inde ved skæret her i forgrunden skal der
ligge en halvdød havfrue.
ligge en halvdød havfrue.
Lyngstrand
.Hvorfor skal hun være halvdød?
Ballested
.Hun har forvildet sig ind fra havet og kan ikke
finde ud igen. Og så ligger hun her og omkom-
mer i brakvandet, forstår De.
finde ud igen. Og så ligger hun her og omkom-
mer i brakvandet, forstår De.
Lyngstrand
.Nå, således.
Ballested
.Det var fruen her i huset, som satte mig på
tanken at male sligt noget.
Faksimile
legg: 3., blad: [5]r
3.
5
tanken at male sligt noget.
Lyngstrand
.Hvad vil De kalde det
billede
når det blir fær-
digt?
digt?
Ballested
.Jeg agter at kalde det «havfruens ende».
Lyngstrand
.Det passer bra’. – De kan visst få noget godt
ud af dette her.
ud af dette her.
Ballested
(ser på ham.)
Mand af faget
måské
?
Lyngstrand
.Maler, mener De?
Ballested
.Ja.
Lyngstrand
.Nej, jeg er ikke det. Men jeg skal bli’ billedhug-
ger. Jeg heder Hans Lyngstrand.
ger. Jeg heder Hans Lyngstrand.
Ballested
.Så De skal bli’ billedhugger? Ja ja, skulptur-
kunsten er også en net, flot kunst. – Jeg tror,
jeg har set Dem på gaden et par gange. Har De
opholdt Dem længe her hos os?
kunsten er også en net, flot kunst. – Jeg tror,
jeg har set Dem på gaden et par gange. Har De
opholdt Dem længe her hos os?
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 3., blad: [5]v
6
Nej, jeg har bare været her en fjorten dages
tid. Men jeg vil sé om jeg kan få bli’ her som-
meren ud.
tid. Men jeg vil sé om jeg kan få bli’ her som-
meren ud.
Ballested
.Nyde badelivets behageligheder? Hvad?
Lyngstrand
.Ja, jeg skulde se at komme mig lidt til kræf-
ter.
ter.
Ballested
.Dog vel ikke svagelig?
Lyngstrand
.Jo, jeg er ligesom lidt svagelig af mig. Men det
er ikke noget videre farligt. Det er bare sådant
noget med trangpustenhed for brystet.
er ikke noget videre farligt. Det er bare sådant
noget med trangpustenhed for brystet.
Ballested
.Pyt, – den slags bagateller! For resten skulde
De nu tale med en kyndig læge alligevel.
De nu tale med en kyndig læge alligevel.
Lyngstrand
.Jeg har tænkt på at spørge doktor Wangel ved
lejlighed.
lejlighed.
Ballested
.Ja, gør det. (
ser
ud til venstre.) Der kommer
en dampbåd igen. Stoppende fuldt af passa-
gerer ombord. Det er dog et mageløst opsving rej-
selivet har ta’t her i de sidste år.
en dampbåd igen. Stoppende fuldt af passa-
gerer ombord. Det er dog et mageløst opsving rej-
selivet har ta’t her i de sidste år.
Faksimile
legg: 3., blad: [6]r
7
Lyngstrand
.Ja, her er rigtig en svær trafik, synes jeg.
Ballested
.Fuldt op af sommergæster er her også. Jeg er man-
gen gang bange for at vor gode by skal tabe sit præg
ved alt dette fremmede væsen.
gen gang bange for at vor gode by skal tabe sit præg
ved alt dette fremmede væsen.
Lyngstrand
.Er {d}De barnefødt her i byen?
Ballested
.Nej, jeg er ikke det. Men jeg har akkla- akklima-
tiseret mig. Jeg føler mig knyttet til stedet ved
tidens og vanens bånd.
tiseret mig. Jeg føler mig knyttet til stedet ved
tidens og vanens bånd.
Lyngstrand
.De har altså boet længe her?
Ballested
.Nå, en sytten–atten år. Jeg kom hid med Skives
teaterselskab. Men så geråded vi i finansielle
vanskeligheder. Og så opløste selskabet sig og spred-
tes for alle vinde.
teaterselskab. Men så geråded vi i finansielle
vanskeligheder. Og så opløste selskabet sig og spred-
tes for alle vinde.
Lyngstrand
.Men De selv blev altså igen?
Ballested
.Jeg blev. Og det har jeg ståt mig nokså godt på.
Jeg virked nemlig dengang nærmest i dekorations-
faget, skal jeg sige Dem.
Jeg virked nemlig dengang nærmest i dekorations-
faget, skal jeg sige Dem.
Faksimile
legg: 3., blad: [6]v
8
(Bolette kommer ud med en gyngestol, som
hun sætter på verandaen.)
hun sætter på verandaen.)
Bolette
(taler ind i havestuen.)
Hilde, –
sé
om du kan finde den
brodérte
fodskammelen til far.
fodskammelen til far.
Lyngstrand
(går hen under verandaen og hilser:)
God morgen, frøken Wangel!
Bolette
(ved rækværket.)
Nej
sé
, er det Dem, herr Lyngstrand? God mor-
gen. Undskyld et øjeblik, – jeg skal bare –
(
Går
ind i huset.)
gen. Undskyld et øjeblik, – jeg skal bare –
Ballested
.Kender De familjen her?
Lyngstrand
.Ikke videre. Jeg har bare truffet frøkenerne
hist og her hos andre. Og så talte jeg lidt med
fruen, sidst der var musik oppe på «Udsigten».
Hun sa’, jeg måtte gerne komme og besøge dem.
hist og her hos andre. Og så talte jeg lidt med
fruen, sidst der var musik oppe på «Udsigten».
Hun sa’, jeg måtte gerne komme og besøge dem.
Ballested
.Nå,
ved
De hvad, – De skulde kultivere det
bekendtskab.
bekendtskab.
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 4., blad: [7]r
4.
9
Ja, jeg har også tænkt på at gøre et besøg. Så-
dan en visit at kalde for. Når jeg nu bare kunde
finde en anledning –
dan en visit at kalde for. Når jeg nu bare kunde
finde en anledning –
Ballested
.Å hvad, – anledning – (ser ud til venstre.) Død
og plage! (samler sine sager sammen.) Dampbå-
den er alt inde ved bryggen. Jeg må hen i hotellet.
Kanské nogen af de nyankomne har brug for
mig. Jeg virker nemlig som hårskærer og frisør og-
så, skal jeg sige Dem.
og plage! (samler sine sager sammen.) Dampbå-
den er alt inde ved bryggen. Jeg må hen i hotellet.
Kanské nogen af de nyankomne har brug for
mig. Jeg virker nemlig som hårskærer og frisør og-
så, skal jeg sige Dem.
Lyngstrand
.De er visst svært alsidig, De.
Ballested
.Man må vide at ak-klimatisere sig i diverse
fag på småstederne. Skulde De nogen gang
tiltrænge et eller andet i hårvejen, – lidt pomade
eller sligt, så spørg De bare efter danselærer Bal-
lested.
fag på småstederne. Skulde De nogen gang
tiltrænge et eller andet i hårvejen, – lidt pomade
eller sligt, så spørg De bare efter danselærer Bal-
lested.
Lyngstrand
.Danselærer –?
Ballested
.Formand i «Hornforeningen», om De så vil. I af-
ten har vi koncert oppe på «Udsigten». Farvel, –
farvel!
ten har vi koncert oppe på «Udsigten». Farvel, –
farvel!
(
Han
går med malersagerne gennem stakit-
døren og videre ud til venstre.)
Faksimile
legg: 4., blad: [7]v
10
døren og videre ud til venstre.)
(Hilde kommer ud med skammelen. Bolet-
te bringer flere blomster. Lyngstrand hilser
på Hilde, nede fra haven.)
te bringer flere blomster. Lyngstrand hilser
på Hilde, nede fra haven.)
Hilde
(ved rækværket, uden at hilse igen.)
Bolette sa’, at De havde vovet Dem indenfor i-
dag.
dag.
Lyngstrand
.Ja, jeg tog mig den frihed at gå lidt indenfor.
Hilde
.Har De været ude og gå’t morgentur nu?
Lyngstrand
.Å nej, – det blev nok ikke nogen lang tur idag.
Hilde
.Har De været i bad da?
Lyngstrand
.Ja, jeg var ude i sjøen en liden stund. Jeg så
Deres mor dernede. Hun gik ind i sit badehus.
Deres mor dernede. Hun gik ind i sit badehus.
Hilde
.Hvem gjorde det?
Lyngstrand
.Deres mor.
Hilde
.Nå så, nå.
Faksimile
legg: 4., blad: [8]r
11
(
Hun
sætter skammelen foran g{
<...>
}yngestolen.)
Bolette
(ligesom afbrydende.)
Så De ikke noget til fars båd ude på fjorden?
Lyngstrand
.Jo, jeg syntes jeg så en sejlbåd, som styred ind-
over.
over.
Bolette
.Det var visst far. Han har været ude i sygebe-
søg på øerne.
søg på øerne.
(
Hun
ordner et og andet ved bordet.)
Lyngstrand
(et skridt oppe på trappen til verandaen.)
Nej, her er da rigtig staseligt med blomster –!
Bolette
.Ja, ser det ikke godt ud?
Lyngstrand
.Å, det ser dejligt ud. Det ser ud, som om her var
en højtidsdag i huset.
en højtidsdag i huset.
Hilde
.Det er det såmæn også.
Lyngstrand
.Kunde næsten skønne det. Det er visst Deres fars
geburtsdag idag.
geburtsdag idag.
Hm – hm!
Hilde
(uden at bryde sig om det.)
Nej, mors.
Lyngstrand
.Nå så, – Deres mors er det.
Bolette
(sagte, vred.)
Men, Hilde –!
Hilde
,
(ligeså.)
La’ mig være! (til Lyngstrand.) De skal vel
gå hjem og få Dem frokost nu?
gå hjem og få Dem frokost nu?
Lyngstrand
,
(stiger ned fra trappen.)
Ja, jeg skulde vel
sé
at få mig lidt til livs.
Hilde
.De synes da
visst
at De lever rigtig godt der bor-
te på hotellet?
te på hotellet?
Lyngstrand
.Jeg bor ikke længer på hotellet. Det blev mig
for dyrt.
for dyrt.
Hilde
.Hvor bor De da nu?
Faksimile
legg: 5., blad: [9]r
5.
13
Lyngstrand
.Nu bor jeg oppe hos madam Jensen.
Hilde
.Hvilken madam Jensen?
Lyngstrand
.Jor’moren.
Hilde
.Undskyld, herr Lyngstrand, – men jeg har virke-
lig andet at bestille end at –
lig andet at bestille end at –
Lyngstrand
.Å, jeg skulde visst ikke ha’ sagt det der.
Hilde
.Hvilket noget?
Lyngstrand
.Det, som jeg sa’.
Hilde
(måler ham, unådigt.)
Jeg forstår Dem aldeles ikke.
Lyngstrand
.Nej, nej. Men så vil jeg da sige frøkenerne far-
vel så længe.
vel så længe.
Bolette
(kommer frem til trappen.)
Farvel, farvel, herr Lyngstrand. De får rigtig
ha’ os undskyldt for idag –. Men siden en gang,
– når De får rigtig god tid – og når De har
lyst, – så må De endelig sé indom og hilse på
far og – og på os andre.
Faksimile
legg: 5., blad: [9]v
14
ha’ os undskyldt for idag –. Men siden en gang,
– når De får rigtig god tid – og når De har
lyst, – så må De endelig sé indom og hilse på
far og – og på os andre.
Lyngstrand
.Jo, mange tak. Det vil je skal jeg så inderlig
gerne gøre.
gerne gøre.
(
Han
hilser og går ud gennem havedøren.
I det han går forbi på vejen udenfor til ven-
stre hilser han endnu en gang op til veran-
daen.)
I det han går forbi på vejen udenfor til ven-
stre hilser han endnu en gang op til veran-
daen.)
Hilde
(halvhøjt)
Adjø, mosjø! Værs’go’ og hils mor Jensen fra
mig.
mig.
Bolette
,
(sagte, rusker hende i armen.)
Hilde –! Din uskikkelige unge! Er du rent
gal! Han kunde gerne høre dig!
gal! Han kunde gerne høre dig!
Hilde
.Pyt, – tror du, jeg bryr mig om det!
Bolette
(ser ud til højre.)
Nu kommer far.
(Doktor Wangel, rejseklædt og med en liden
vadsæk i hånden, kommer frem på fodstien fra
højre.)
Faksimile
legg: 5., blad: [10]r
15
vadsæk i hånden, kommer frem på fodstien fra
højre.)
Wangel
.
Sé
, her har I mig igen, småpiger!
(
Han
går ind gennem stakitdøren.)
Bolette
(går ham imøde nede i haven.)
Å, det var da
dejligt
at du kom.
Hilde
(går også ned til ha{n}m.)
Har du gjort ifra dig for hele dagen nu, far?
Wangel
.Å nej, jeg får nok ned på kontoret en liden stund
siden. – Sig mig, – ved I om Arnholm er kom-
met?
siden. – Sig mig, – ved I om Arnholm er kom-
met?
Bolette
.Ja, han kom inat. Vi har havt bud henne i ho-
tellet.
tellet.
Wangel
.Altså ikke set ham endnu?
Bolette
.Nej. Men han kommer visst ind til os i formid-
dag.
dag.
Wangel
.Ja, det gør han ganske sikkert.
Faksimile
legg: 5., blad: [10]v
16
Hilde
(trækker i ham.)
Far, nu må du da
sé
dig om.
Wangel
,
(ser hen mod verand˹ a ˺ {en.}aen)
Ja, jeg ser det nok, barn. – Her er jo rigtig fest-
ligt.
ligt.
Bolette
.Ja, synes du
ikke
vi har fåt det pent i stand?
Wangel
.Jo, det må jeg rigtignok sige. – Er – er vi al-
ene i huset nu?
ene i huset nu?
Hilde
.Ja, hun er gåt i –
Bolette
(falder raskt ind.)
Mor er i bad.
Wangel
(ser venligt på Bolette og klapper hende på
hodet. Derpå siger han lidt nølende:)
Hør nu, småpiger, – vil I ha’ alt dette her stå-
ende således hele dagen? Og flaget hejst hele da-
gen også?
ende således hele dagen? Og flaget hejst hele da-
gen også?
Hilde
.Wangel
.Hm, – ja vel. Men, ser I –
Bolette
(blinker og nikker til ham.)
Du kan da vel
skønne
at vi har gjort det alt
sammen for overlærer Arnholms skyld. Når slig
en god ven kommer første gang og hilser på
dig –
sammen for overlærer Arnholms skyld. Når slig
en god ven kommer første gang og hilser på
dig –
Hilde
(smiler og rusker i ham.)
Tænk, – han, som har været Bolettes lærer, far!
Wangel
(med et halvt smil.)
I to er mig rigtig et par poliske –. Nå,
herre gud
,
– det er jo i grunden så ganske naturligt, at vi er-
indrer ˹hende, som ikke mere er iblandt os˺ – . Men alligevel. Se der, Hilde. (gir vad-
sækken fra sig.) Ned på kontoret med den. – Nej,
småpiger, – jeg liker ikke dette her. Ikke måden,
forstår I. Dette, at vi således hvert år –. Nå, –
hvad skal man sige! Det kan vel sagtens ikke
gøres anderledes.
– det er jo i grunden så ganske naturligt, at vi er-
indrer ˹hende, som ikke mere er iblandt os˺ – . Men alligevel. Se der, Hilde. (gir vad-
sækken fra sig.) Ned på kontoret med den. – Nej,
småpiger, – jeg liker ikke dette her. Ikke måden,
forstår I. Dette, at vi således hvert år –. Nå, –
hvad skal man sige! Det kan vel sagtens ikke
gøres anderledes.
Hilde
(vil gå gennem haven til venstre med vadsæk-
ken men standser, vender sig og peger ud.)
Faksimile
legg: 6., blad: [11]v
18
Se den herren, som kommer der borte. Det er visst
overlæreren.
overlæreren.
Bolette
(ser derhen.)
Han der? (ler.) Nej, du er god, du! Tror du
den halvgamle fyren er Arnholm!
den halvgamle fyren er Arnholm!
Wangel
.Nå, bi lidt, barn. Jo så min sandten tror jeg ik-
ke det er ham! – Jo visst er det så, jo!
ke det er ham! – Jo visst er det så, jo!
Bolette
,
(stirrer derhen, stille forbauset:)
Ja, ved
gud
, tror ikke jeg også –!
(Overlærer Arnholm, i elegant formiddagsdragt,
med guldbriller og en tynd stok, kommer udenfor
på vejen fra venstre. Han har et noget overanstrængt
udseende, ser ind i haven, hilser venligt og går ind
gennem stakitdøren.)
med guldbriller og en tynd stok, kommer udenfor
på vejen fra venstre. Han har et noget overanstrængt
udseende, ser ind i haven, hilser venligt og går ind
gennem stakitdøren.)
Wangel
(går ham imøde.)
Velkommen, kære overlærer! Hjertelig velkom-
men på gamle tomter igen!
men på gamle tomter igen!
Arnholm
.Tak, tak, doktor Wangel. Tusend tak skal De
ha’.
ha’.
Arnholm
.Og der har vi børnene! (rækker dem hænderne
og ser på de{n}m.) De to skulde jeg neppe ha’ kendt
igen.
og ser på de{n}m.) De to skulde jeg neppe ha’ kendt
igen.
Wangel
.Nej, det tror jeg nok.
Arnholm
.Å jo, –
kanské
dog Bolette. – Jo, Bolette skulde
jeg nok ha’ kendt.
jeg nok ha’ kendt.
Wangel
.Knapt nok, tænker jeg. Det er jo også nu en otte
–ni år siden De så hende sidst. Å ja, her er sag-
tens mangt og meget forandret i den tid.
–ni år siden De så hende sidst. Å ja, her er sag-
tens mangt og meget forandret i den tid.
Arnholm
,
(ser sig om.)
Jeg
synes
egentlig ikke det. Når jeg
undtager
at træerne er vokset adskilligt til – og så at der
er anlagt den løvhytten der –
at træerne er vokset adskilligt til – og så at der
er anlagt den løvhytten der –
Wangel
.Å nej, sådan i det ydre –
Arnholm
(smiler.)
Og så det, naturligvis, at nu har De jo to store
giftefærdige døttre i huset.
giftefærdige døttre i huset.
Faksimile
legg: 6., blad: [12]v
20
Wangel
.Å, giftefærdig er da vel bare den ene.
Hilde
(halvhøjt.)
Nej, hør på far!
Wangel
.Men nu tænker
jeg
vi sætter os op på veranda-
en. Der er svalere end her. Vær så god.
en. Der er svalere end her. Vær så god.
Arnholm
.Tak, tak, kære doktor.
(
De
går derop. Wangel anviser Arnholm plads
i gyngestolen.)
i gyngestolen.)
Wangel
.Se så. Nu skal De bare sidde ganske rolig og
hvile Dem ud. For De ser virkelig noget anstrængt
ud efter rejsen.
hvile Dem ud. For De ser virkelig noget anstrængt
ud efter rejsen.
Arnholm
.Å, det betyder ingenting. Her i disse omgivel-
ser –
ser –
Bolette
(til Wangel.)
Skal vi ikke bringe lidt sodavand og saft i
havestuen? Her ude blir det visst snart for varmt.
havestuen? Her ude blir det visst snart for varmt.
Wangel
.Jo, gør det, småpiger. Lad os få sodavand og
saft. Og så lidt konjak kanské .
Faksimile
legg: 7., blad: [13]r
7.
21
saft. Og så lidt konjak kanské .
Bolette
.Skal det være konjak også?
Wangel
.Bare lidt. Om nogen skulde ville ha’.
Bolette
.Ja, ja da. Hilde, gå så ned på kontoret med
vadsækken.
vadsækken.
(Bolette går ind i havestuen og lukker døren
efter sig. Hilde tar vadsækken og går gennem
bag huset til venstre.) haven bag huset til ven-
stre.)
efter sig. Hilde tar vadsækken og går gennem
bag huset til venstre.) haven bag huset til ven-
stre.)
Arnholm
(som har fulgt Bolette med øjnene.)
Det er da virkelig en prægtig –. Det er to præg-
tige pigebørn, som der er vokset op for Dem.
tige pigebørn, som der er vokset op for Dem.
Wangel
(sætter sig.)
Ja, synes De ikke det.
Arnholm
.Jo, det er ligefrem overraskende med Bolette.
Og med Hilde også. – Men nu De selv, kære dok-
tor –. Tænker De at bli’ boende her al Deres tid?
Og med Hilde også. – Men nu De selv, kære dok-
tor –. Tænker De at bli’ boende her al Deres tid?
Wangel
.Å ja, det blir visst til det. Her er jeg jo født og
båren, som man siger. Her har jeg levet så in-
derlig lykkelig med hende, som gik bort fra os
så tidlig. Hende, som De kendte da De var her
sidst, Arnholm.
Faksimile
legg: 7., blad: [13]v
22
båren, som man siger. Her har jeg levet så in-
derlig lykkelig med hende, som gik bort fra os
så tidlig. Hende, som De kendte da De var her
sidst, Arnholm.
Arnholm
.Ja – ja.
Wangel
.Og nu lever jeg her så inderlig lykkelig med
hende, som jeg fik i stedet. Å, jeg må sige, at i
det hele og store taget har skæbnen været god i-
mod mig.
hende, som jeg fik i stedet. Å, jeg må sige, at i
det hele og store taget har skæbnen været god i-
mod mig.
Arnholm
.Men ingen børn i Deres andet ægteskab?
Wangel
.Vi fik en liden gut for to–halvtredje år siden.
Men ham beholdt vi ikke længe. Han døde da han
var en fire–fem måneder gammel.
Men ham beholdt vi ikke længe. Han døde da han
var en fire–fem måneder gammel.
Arnholm
.Er ikke Deres hustru hjemme idag?
Wangel
.Jo, nu må hun visst snart komme. Hun er ne-
de og tar bad. Det gør hun hver eneste dag i den-
ne tid. Hvad slags vejr det så er.
de og tar bad. Det gør hun hver eneste dag i den-
ne tid. Hvad slags vejr det så er.
Arnholm
.Fejler der hende noget?
Faksimile
legg: 7., blad: [14]r
23
Wangel
.Ikke sådan ligefrem fejler. Skønt hun har rig-
tignok været mærkelig nervøs i den sidste par
år. Det vil sige, sådan af og til. Jeg kan ikke
rigtig bli’ klog på, hvad der egentlig er i vejen
med hende. Men det at gå i sjøen, det er lige-
som hendes liv og lyst, det, ser De.
tignok været mærkelig nervøs i den sidste par
år. Det vil sige, sådan af og til. Jeg kan ikke
rigtig bli’ klog på, hvad der egentlig er i vejen
med hende. Men det at gå i sjøen, det er lige-
som hendes liv og lyst, det, ser De.
Arnholm
.Det kan jeg huske fra før af.
Wangel
(med et næsten umærkeligt smil.)
Ja, De kender jo Ellida fra den
tid
De var lærer
der ude i Skjoldviken.
der ude i Skjoldviken.
Arnholm
.Forstår sig. Hun kom ofte på besøg i prestegår-
den. Og jeg traf hende også for det meste når jeg
var ude i fyrtårnet og så til hendes far.
den. Og jeg traf hende også for det meste når jeg
var ude i fyrtårnet og så til hendes far.
Wangel
.Den tiden der ude kan De tro har sat sine dybe mær-
ker i hende. Folk her i byen kan slet ikke forstå det.
De kalder hende «fruen fra havet».
ker i hende. Folk her i byen kan slet ikke forstå det.
De kalder hende «fruen fra havet».
Arnholm
.Gør de det?
Wangel
.Ja. Og se derfor –. Tal nu De med hende om gam-
le dage, kære Arnholm. Det vil hun ha’ så in-
derlig godt af.
Faksimile
legg: 7., blad: [14]v
24
le dage, kære Arnholm. Det vil hun ha’ så in-
derlig godt af.
Arnholm
(ser tvilende på ham.)
Har De egentlig nogen grund til at tro det?
Wangel
.Ja visst har jeg så.
Ellidas stemme
(høres udenfor i haven til højre.)
Er det dig, Wangel!
Wangel
(rejser sig.)
Ja, kære.
(Fru Ellida Wangel, med et
stort
let kaste-
tørklæde om sig og med håret vådt, udslået over
skuldrene, kommer frem mellem træerne ved løv-
hytten. Overlærer Arnholm rejser sig.)
tørklæde om sig og med håret vådt, udslået over
skuldrene, kommer frem mellem træerne ved løv-
hytten. Overlærer Arnholm rejser sig.)
Wangel
(smiler og strækker hænderne mod hende.)
Nå,
sé
der har vi havfruen!
Ellida
(går ilsomt op på verandaen og griber hans
hænder:)
Gud ske lov, at jeg ser dig igen! Når kom du?
Wangel
.Faksimile
legg: 8., blad: [15]r
8.
25
Nu netop. For en liden stund siden. (
tyder
mod Arnholm.) Men vil du ikke hilse på en
gammel bekendt –?
mod Arnholm.) Men vil du ikke hilse på en
gammel bekendt –?
Ellida
(rækker Arnholm hånden.)
Der har vi Dem altså. Velkommen! Og
und-
skyld at jeg ikke var hjemme –
skyld at jeg ikke var hjemme –
Arnholm
.Å, jeg be’r. Gør endelig ingen omstændigheder –
Wangel
.Var vandet bra’ friskt idag?
Ellida
.Friskt! Å
gud
, her er vandet aldrig friskt. Så
lunkent og så slapt. Uh! Vandet er sygt her
inde i fjordene.
lunkent og så slapt. Uh! Vandet er sygt her
inde i fjordene.
Arnholm
.Sygt?
Ellida
.Ja, det er sygt. Og jeg tror det gør én syg også.
Wangel
(smiler.)
Nå, du anbefaler rigtignok badestedet.
Arnholm
.Jeg tror nu
snarere
at De, fru Wangel, har et
særligt forhold både til havet og til alt, hvad
havets er.
særligt forhold både til havet og til alt, hvad
Faksimile
legg: 8., blad: [15]v
26
havets er.
Ellida
.Å ja, kanske det. Jeg tror det næsten selv. –
Men sér De, hvor festligt småpigerne har ordnet
al ting for Deres skyld?
Men sér De, hvor festligt småpigerne har ordnet
al ting for Deres skyld?
Wangel
(forlegen.)
Hm –. (
sér
på sit uhr.) Nu må jeg nok snart –
Arnholm
.Er det virkelig for min skyld –?
Ellida
.Ja, det kan De da forstå. Vi stadser jo ikke så-
dan op til hverdags. – Uh, – hvor kvælende hedt
her er under dette taget! ( går ned i haven.) Kom
her over! Her er da i det mindste ligesom en
slags luftning.
dan op til hverdags. – Uh, – hvor kvælende hedt
her er under dette taget! ( går ned i haven.) Kom
her over! Her er da i det mindste ligesom en
slags luftning.
(
Hun
sætter sig i løvhytten.)
Arnholm
,
(går derhen.)
Jeg synes såmæn her lufter ganske friskt.
Ellida
.Ja De, som er vant til den kvalme hovedstads-
luften. Der skal det jo være rent forfærdeligt om
sommeren, har jeg hørt.
luften. Der skal det jo være rent forfærdeligt om
sommeren, har jeg hørt.
Hm, kære Ellida, nu får du nok underhol-
de vor gode ven alene en stund.
de vor gode ven alene en stund.
Ellida
.Har du forretninger?
Wangel
.Ja, jeg må ned på kontoret. Og så får jeg jo
sé at klæ’ mig lidt om. Men jeg blir ikke læn-
ge –
sé at klæ’ mig lidt om. Men jeg blir ikke læn-
ge –
Arnholm
(sætter sig i løvhytten.)
Forhast Dem endelig ikke, kære doktor. Deres
hustru og jeg skal nok vide at fordrive tiden.
hustru og jeg skal nok vide at fordrive tiden.
Wangel
(nikker.)
Å ja, – det stoler jeg på. Nå, – på gensyn da!
(
Han
går ud gennem haven til venstre.)
Ellida
(efter en kort taushed.)
Synes De
ikke
man sidder godt her?
Arnholm
.Jeg synes jeg sidder godt nu.
Ellida
.Lysthuset her kaldes mit lysthus. For det er
mig, som har lad’t det indrette. Eller rettere Wan-
gel – for min skyld.
mig, som har lad’t det indrette. Eller rettere Wan-
Faksimile
legg: 8., blad: [16]v
28
gel – for min skyld.
Arnholm
.Og her plejer De så at sidde?
Ellida
.Ja, her sidder jeg for det meste om dagen.
Arnholm
.Med småpigerne vel?
Ellida
.Nej, småpigerne – de holder til på verandaen.
Arnholm
.Og Wangel selv?
Ellida
.Å, Wangel går så fra og til. Snart er han
her hos mig og snart er han over hos børnene.
her hos mig og snart er han over hos børnene.
Arnholm
.Er det Dem, som vil ha’ det således?
Ellida
.Jeg
tror
at alle parter finder sig bedst ved det
på den måde. Vi kan jo tale over til hverandre
<...> – når vi en gang imellem synes, vi har no-
get at sige.
på den måde. Vi kan jo tale over til hverandre
<...> – når vi en gang imellem synes, vi har no-
get at sige.
Arnholm
(efter en stund i tanker.)
Da jeg sidst færdedes på Deres veje –. Ude i Skjold-
viken, mener jeg –. Hm, – det er længe siden nu –
viken, mener jeg –. Hm, – det er længe siden nu –
Faksimile
legg: 9., blad: [17]r
9.
29
Ellida
.Det er godt og vel ti år siden De var der ude hos
os.
os.
Arnholm
.Ja, så omtrent. Men når jeg tænker mig Dem der
ude i fyrtårnet –! Hedningen, som gamle presten
kaldte Dem fordi Deres far havde ladt Dem dø-
be, som han sa’, med et skibsnavn og ikke med et
kristent menneskenavn –
ude i fyrtårnet –! Hedningen, som gamle presten
kaldte Dem fordi Deres far havde ladt Dem dø-
be, som han sa’, med et skibsnavn og ikke med et
kristent menneskenavn –
Ellida
.Ja, hvad så?
Arnholm
.Mindst af alt havde jeg
trod’
, jeg skulde få
sé
Dem
igen her inde som fru Wangel.
igen her inde som fru Wangel.
Ellida
.Nej, dengang var jo Wangel endnu ikke ble’t –.
Dengang leved jo endnu småpigernes første mor.
Deres rigtige mor sådan –
Dengang leved jo endnu småpigernes første mor.
Deres rigtige mor sådan –
Arnholm
.Ja vel. Ja vel. Men selv om ikke så havde været –.
Selv om han havde været frank og fri, – så havde jeg
aldrig tænkt at dette her skulde komme i stand.
Selv om han havde været frank og fri, – så havde jeg
aldrig tænkt at dette her skulde komme i stand.
Ellida
.Ikke jeg heller. Aldrig i verden – dengang.
Arnholm
.Faksimile
legg: 9., blad: [17]v
30
Wangel er jo så bra’. Så hæderlig. Så inderlig
god og snil imod alle mennesker –
god og snil imod alle mennesker –
Ellida
(varmt og hjerteligt.)
Ja, det er han rigtignok!
Arnholm
.– men han må da være så himmelvidt for-
skellig fra Dem, synes jeg.
skellig fra Dem, synes jeg.
Ellida
.Det har De ret i. Det er han også.
Arnholm
.Nå, men hvorledes kom det da? Hvorledes kom
det!
det!
Ellida
.Å, kære Arnholm, De må ikke spørge mig om
det. Jeg vilde ikke kunne forklare Dem de ting.
Og selv om jeg kunde, så vilde De aldrig være i
stand til at fatte og forstå en smule af det.
det. Jeg vilde ikke kunne forklare Dem de ting.
Og selv om jeg kunde, så vilde De aldrig være i
stand til at fatte og forstå en smule af det.
Arnholm
.Hm –. (lidt sagtere.) Har De nogensinde be-
tro’d Deres mand noget om mig? Jeg mener na-
turligvis om det forgæves skridt, – som jeg engang
lod mig henrive til.
tro’d Deres mand noget om mig? Jeg mener na-
turligvis om det forgæves skridt, – som jeg engang
lod mig henrive til.
Ellida
.Nej{,}. Kan De tro sligt! Ikke et ord har jeg sagt ham
om – om det, De sigter til.
Faksimile
legg: 9., blad: [18]r
31
om – om det, De sigter til.
Arnholm
.Det glæder mig. For jeg følte mig ligesom lidt
trykket ved tanken om at –
trykket ved tanken om at –
Ellida
.Det behøver De slet ikke. Jeg har bare sagt ham,
som sandt er, at jeg holdt svært af Dem og at
De var den troeste og bedste ven, jeg havde der-
ude.
som sandt er, at jeg holdt svært af Dem og at
De var den troeste og bedste ven, jeg havde der-
ude.
Arnholm
.Tak for det. Men, sig mig nu, – hvorfor skrev
De mig aldrig til siden jeg rejste?
De mig aldrig til siden jeg rejste?
Ellida
.Jeg tænkte, det kunde
kanské
gøre Dem ondt
at høre noget fra en, som – som ikke kunde kom-
me Dem imøde således, som De havde ønsket
det. Det var jo ligesom at rippe op igen i noget
pinligt, syntes jeg.
at høre noget fra en, som – som ikke kunde kom-
me Dem imøde således, som De havde ønsket
det. Det var jo ligesom at rippe op igen i noget
pinligt, syntes jeg.
Arnholm
.Hm –. Ja, ja, De kan sagtens ha’ ret i det.
Ellida
.Men hvorfor skrev De aldrig selv?
Arnholm
(ser på hende og smiler halvt bebrejdende.)
Jeg? Gøre begyndelsen?
Kanské
gøre mig mis-
f tænkt for at ville indlede noget nyt. Efter et
sådant afslag, som det, jeg havde fåt?
Faksimile
legg: 9., blad: [18]v
32
f tænkt for at ville indlede noget nyt. Efter et
sådant afslag, som det, jeg havde fåt?
Ellida
.Å nej, det forstår jeg jo nok også. – Har De
aldrig siden tænkt på nogen anden forbindel-
se?
aldrig siden tænkt på nogen anden forbindel-
se?
Arnholm
.Aldrig. Jeg er ble’t trofast mod mine erin-
dringer.
dringer.
Ellida
(halvt spøgende.)
Å hv{d}ad! Lad de gamle triste erindringer fa-
re. De skulde sandelig heller tænke på at bli’ en
lykkelig ægtemand, synes jeg.
re. De skulde sandelig heller tænke på at bli’ en
lykkelig ægtemand, synes jeg.
Arnholm
.
Då
måtte det nok
ské
snart, fru Wangel. Husk
på, – jeg har såmæn allerede, med skam at sige,
fyldt de syv og tredive.
på, – jeg har såmæn allerede, med skam at sige,
fyldt de syv og tredive.
Ellida
.Nå ja, desto større grund til at skynde Dem.
(tier lidt, derpå siger hun alvorlig og dæmpet.) Men
hør nu, kære Arnholm, – nu vil jeg sige Dem en
ting, som jeg ikke kunde fåt frem dengang om
det så havde gældt mit liv.
(tier lidt, derpå siger hun alvorlig og dæmpet.) Men
hør nu, kære Arnholm, – nu vil jeg sige Dem en
ting, som jeg ikke kunde fåt frem dengang om
det så havde gældt mit liv.
Ellida
.Da De gjorde – det forgæves ˹skridt˺, som De nylig sa’, –
da kunde jeg ikke svare Dem anderledes end
jeg svarte.
da kunde jeg ikke svare Dem anderledes end
jeg svarte.
Arnholm
.Jeg véd det. De havde ikke andet at byde mig
end godt venskab. Jeg ved det jo.
end godt venskab. Jeg ved det jo.
Ellida
.Men De véd
ikke
at hele mit sind og alle mine
tanker dengang var andetsteds henne.
tanker dengang var andetsteds henne.
Arnholm
.Dengang!
Ellida
.Ja, netop.
Arnholm
.Men det er jo umuligt! De tar fejl af tiden! Jeg
tror knapt De kendte Wangel dengang.
tror knapt De kendte Wangel dengang.
Ellida
.Det er ikke Wangel, jeg taler om.
Arnholm
.Ikke Wangel? Men på den tid, – der ude i Skjold-
viken –. Jeg mindes ikke et eneste menneske der
ude, som jeg kunde tænke mig muligheden af
at De kunde fæste Dem ved.
viken –. Jeg mindes ikke et eneste menneske der
ude, som jeg kunde tænke mig muligheden af
at De kunde fæste Dem ved.
Faksimile
legg: 10., blad: [19]v
34
Ellida
.Nej, nej, – det tror jeg nok. For det var så rent
forvildende galt alt sammen.
forvildende galt alt sammen.
Arnholm
.Men så lad mig da høre nærmere om dette her!
Ellida
.Å, det er jo
nok
når De
véd
at jeg var bunden
dengang. Og nu véd De det jo.
dengang. Og nu véd De det jo.
Arnholm
.Om De nu ikke havde været bunden dengang?
Ellida
.Hvad så?
Arnholm
.Vilde da Deres svar på mit brev være faldet
anderledes ud?
anderledes ud?
Ellida
.Hvor kan jeg vide dette? Da Wangel kom, faldt
jo svaret anderledes ud.
jo svaret anderledes ud.
Arnholm
.Hvad skal det så tjene til at fortælle
mig
at
De var bunden?
De var bunden?
Ellida
,
(rejser sig ligesom i angst og uro.)
Fordi jeg må ha’ nogen at betro mig til. Nej,
nej, bliv De bare siddende.
nej, bliv De bare siddende.
Faksimile
legg: 10., blad: [20]r
35
Arnholm
.Deres mand
ved
altså ikke noget om sagen?
Ellida
.Jeg tilstod ham fra først
af
at mit sind engang
havde været andetsteds henne. Mere har han ik-
ke forlangt at vide. Og vi har aldrig rørt ved det
siden. Det var jo i grunden ikke andet end gal-
skab heller. Og så gik det jo overstyr igen straks.
Ja, det vil sige – på en måde.
havde været andetsteds henne. Mere har han ik-
ke forlangt at vide. Og vi har aldrig rørt ved det
siden. Det var jo i grunden ikke andet end gal-
skab heller. Og så gik det jo overstyr igen straks.
Ja, det vil sige – på en måde.
Arnholm
(rejser sig.)
Bare på en måde? Ikke helt!
Ellida
.Jo, jo visst! Å
gud
, kære Arnholm, det er slet ik-
ke således, som De tænker. Det er noget så rent u<...>
ubegribeligt. Jeg ved ikke, hvorledes jeg skulde kun-
ne fortælle det. De vilde bare tro at jeg var syg. El-
ler at jeg var rent gal.
ke således, som De tænker. Det er noget så rent u<...>
ubegribeligt. Jeg ved ikke, hvorledes jeg skulde kun-
ne fortælle det. De vilde bare tro at jeg var syg. El-
ler at jeg var rent gal.
Arnholm
.Min bedste frue, – nu må og skal De sandelig
tale fuldt ud.
tale fuldt ud.
Ellida
.Nå da! Jeg får prøve på det. Hvorledes vil De,
som en fornuftig mand, kunne forklare Dem
at – (ser ud og afbryder.) Vent til siden. Her
kommer nok besøg.
som en fornuftig mand, kunne forklare Dem
at – (ser ud og afbryder.) Vent til siden. Her
Faksimile
legg: 10., blad: [20]v
36
kommer nok besøg.
(Lyngstrand kommer ude på vejen fra ven-
stre og går ind i haven. Han har en blomst i knap-
hullet og bærer en stor smuk buket, omviklet med
papir og silkebånd. Han standser og nøler lidt
uviss ved verandaen.)
stre og går ind i haven. Han har en blomst i knap-
hullet og bærer en stor smuk buket, omviklet med
papir og silkebånd. Han standser og nøler lidt
uviss ved verandaen.)
Ellida
(frem i løvhytten.)
Er det småpigerne, De ser efter, herr Lyng-
strand?
strand?
Lyngstrand
(vender sig.)
Å, er fruen der? (hilser og kommer nærmere.)
Nej, det er ikke det. Det er ikke frøkenerne. Det
er Dem selv, fru Wangel. De har jo gi’t mig
lov til at komme og besøge Dem –
Nej, det er ikke det. Det er ikke frøkenerne. Det
er Dem selv, fru Wangel. De har jo gi’t mig
lov til at komme og besøge Dem –
Ellida
.Ja visst har jeg så. De er os altid velkom-
men.
men.
Lyngstrand
.Mange tak. Og da det falder sig så heldigt,
at her just er festlighed i huset idag –
at her just er festlighed i huset idag –
Ellida
.Nå, så det véd De?
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 11., blad: [21]r
11.
37
Jaha. Og derfor vilde jeg gerne være så fri
at overrække fru Wangel denne her –
at overrække fru Wangel denne her –
(
Han
bukker og rækker buketten frem.)
Ellida
(smiler.)
Men, bedste herr Lyngstrand, er det ikke
rig-
tigst at De gir Deres smukke blomster til
overlærer Arnholm selv? For det er jo dog e-
gentlig ham, som –
tigst at De gir Deres smukke blomster til
overlærer Arnholm selv? For det er jo dog e-
gentlig ham, som –
Lyngstrand
( sér uvisst på dem begge.)
Undskyld, – men jeg kender ikke den fremme-
de herre. Det er bare –. Jeg kommer i anled-
ning af geburtsdagen, frue.
de herre. Det er bare –. Jeg kommer i anled-
ning af geburtsdagen, frue.
Ellida
.Geburtsdagen? Så har De ta’t fejl, herr Lyng-
strand. Der er ingen fødselsdag her i huset
idag.
strand. Der er ingen fødselsdag her i huset
idag.
Lyngstrand
(smiler lunt.)
Å, jeg véd det nok. Men jeg trode
ikke
det skul-
de være så hemmeligt.
de være så hemmeligt.
Ellida
.Hvad for noget véd De?
Ellida
.Min?
Arnholm
( sér spørgende på hende.)
Idag? Nej visst ikke, nej.
Ellida
(til Lyngstrand.)
Hvor falder De da på det?
Lyngstrand
.Det er frøken
Hilde
som har forrådt det. Jeg var
lidt indom her før idag. Og så spurte jeg frø-
kenerne, hvorfor de stadsed så svært op med
blomster og flag –
lidt indom her før idag. Og så spurte jeg frø-
kenerne, hvorfor de stadsed så svært op med
blomster og flag –
Ellida
.Nå ja vel?
Lyngstrand
.– og så svared frøken Hilde: jo, for idag er det
mors – fødselsdag.
mors – fødselsdag.
Ellida
.Mors –! Nå så.
Arnholm
.Aha!
(
Han
og Ellida
sér
forstående på hinanden.)
Ellida
(til Lyngstrand.)
Ja, når De nu engang véd det, så –
Lyngstrand
(byder buketten igen.)
Må jeg så få lov til at gratulere –
Ellida
(tar blomsterne.)
Mange tak skal De ha’. – Vær så god og sid ned
et øjeblik, herr Lyngstrand.
et øjeblik, herr Lyngstrand.
(Ellida, Arnholm og Lyngstrand sætter sig
i løvhytten.)
i løvhytten.)
Ellida
.Dette her – med min fødselsdag – det skulde ha’
været en hemmelighed, herr overlærer.
været en hemmelighed, herr overlærer.
Arnholm
.Det skulde nok det. Det skulde ikke ha’ været for
os uindviede.
os uindviede.
Ellida
(lægger buketten på bordet .)
Nej, just så. Ikke for de uindviede.
Lyngstrand
.Jeg skal så sandelig ikke nævne det til no-
get levende{ <...> }s menneske.
Faksimile
legg: 11., blad: [22]v
40
get levende{ <...> }s menneske.
Ellida
.Å, det er nu ikke sådan ment. – Men hvorledes
går det Dem så? Jeg synes, De ser bedre ud nu
end da De kom før.
går det Dem så? Jeg synes, De ser bedre ud nu
end da De kom før.
Lyngstrand
.Ja, jeg tror
nok
det går bra’ med mig. Og så
til næste år, når jeg kanske får komme ned til
de sydlige lande –
til næste år, når jeg kanske får komme ned til
de sydlige lande –
Ellida
.Og det får De {s}jo, siger småpigerne.
Lyngstrand
.Ja, for i Bergen har jeg en velgører, som be-
skytter mig. Og han har lovet at han vil hjælpe
mig til næste år.
skytter mig. Og han har lovet at han vil hjælpe
mig til næste år.
Ellida
.Hvorledes har De fåt fat på ham?
Lyngstrand
.Å, det traf sig så svært heldigt. For jeg har en
gang været ude til sjøs med et af skibene hans.
gang været ude til sjøs med et af skibene hans.
Ellida
.Har De det? Så De havde lyst til sjøen den-
gang?
gang?
Lyngstrand
.Nej, ikke det mindste. Men da mor var død,
så vilde ikke far ha’ mig gåendes længer hjemme
hos sig. Og så lod han mig gå til sjøs. Så forlis-
te vi i engelske kanalen på hjemrejsen. Og det
var jo godt for mig.
Faksimile
legg: 12., blad: [23]r
12.
41
så vilde ikke far ha’ mig gåendes længer hjemme
hos sig. Og så lod han mig gå til sjøs. Så forlis-
te vi i engelske kanalen på hjemrejsen. Og det
var jo godt for mig.
Arnholm
.Hvorledes det, mener De?
Lyngstrand
.Jo, for ved det forliset var
det
at jeg fik mit knæk.
Dette her for brystet. Jeg lå så længe i det iskolde
vandet før de kom og berged mig. Og så måtte
jeg jo begi’ sjøen. – Ja, det var rigtignok en stor
lykke.
Dette her for brystet. Jeg lå så længe i det iskolde
vandet før de kom og berged mig. Og så måtte
jeg jo begi’ sjøen. – Ja, det var rigtignok en stor
lykke.
Arnholm
.Så? Synes De det?
Lyngstrand
.Ja. For knækket er jo ikke videre farligt. Og nu
kan jeg jo få bli’ billedhugger, som jeg så in-
derlig gerne vilde. Tænk – at få modellere i
det dejlige léret , som føjer sig så fint mellem
fingrene!
kan jeg jo få bli’ billedhugger, som jeg så in-
derlig gerne vilde. Tænk – at få modellere i
det dejlige léret , som føjer sig så fint mellem
fingrene!
Ellida
.Og hvad vil De så modellere? Skal det være
havmænd og havfruer? Eller skal det være
gamle vikinger –?
havmænd og havfruer? Eller skal det være
gamle vikinger –?
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 12., blad: [23]v
42
Nej, det blir nok ikke sligt noget. Så snart
jeg kan komme til, vil jeg prøve på at gøre et
stort værk. Sådan en gruppe, som de kal-
der det.
jeg kan komme til, vil jeg prøve på at gøre et
stort værk. Sådan en gruppe, som de kal-
der det.
Ellida
.Nå ja, – men hvad skal da den gruppen fo-
restille?
restille?
Lyngstrand
.Å, det skulde nu være noget, som jeg selv har
oplevet.
oplevet.
Arnholm
.Ja, ja, – hold Dem helst til det.
Ellida
.Men hvad skal det være for noget?
Lyngstrand
.Jo, jeg havde tænkt, det skulde være en ung
sjømandskone, som ligger og sover så under-
lig uroligt. Og drømme gør hun også. Jeg
tror nok, jeg skal få det til slig at { <...> }de kan
sé på hende at hun drømmer.
sjømandskone, som ligger og sover så under-
lig uroligt. Og drømme gør hun også. Jeg
tror nok, jeg skal få det til slig at { <...> }de kan
sé på hende at hun drømmer.
Arnholm
.Skal der da ikke være noget mere?
Lyngstrand
.Jo, der skal være én figur til. Sådan en ge-
stalt at kalde for. Det skal være hendes mand,
som hun har været troløs imod mens han var
borte. Og han er druknet i havet.
stalt at kalde for. Det skal være hendes mand,
Faksimile
legg: 12., blad: [24]r
43
som hun har været troløs imod mens han var
borte. Og han er druknet i havet.
Arnholm
.Hvorledes, siger De ?–?
Ellida
Er han druknet?
Lyngstrand
.Ja. Han er druknet på sjørejs. Men så er der
det underlige at han er kommet hjem alligevel.
Det er ved nattens tider. Og nu står han der
for sengen og ser på hende. Han skal stå så dri-
vendes våd, som de dra’r en op af sjøen.
det underlige at han er kommet hjem alligevel.
Det er ved nattens tider. Og nu står han der
for sengen og ser på hende. Han skal stå så dri-
vendes våd, som de dra’r en op af sjøen.
Ellida
(læner sig tilbage i stolen.)
Det var da noget forunderligt noget. (lukker
øjnene.) Å, jeg kan sé det så lys levende for
mig.
øjnene.) Å, jeg kan sé det så lys levende for
mig.
Arnholm
.Men i al verdens navn, herr – herr –! De sa’
jo
at det skulde være noget, som De havde ople-
vet.
at det skulde være noget, som De havde ople-
vet.
Lyngstrand
.Jaha, – jeg har også oplevet dette her. På en
måde, at sige.
måde, at sige.
Lyngstrand
.Nå ja, jeg mener jo ikke sådan lige til ople-
vet. Ikke oplevet det udvendig, forstår sig.
Men alligevel så –
vet. Ikke oplevet det udvendig, forstår sig.
Men alligevel så –
Ellida
(livfuldt, spændt.)
Fortæl mig alt, hvad De véd og kan! Dette her
må jeg ha’ fuld rede på.
må jeg ha’ fuld rede på.
Arnholm
(smiler.)
Ja, dette må jo sagtens være noget for Dem.
Sådant noget med havstemning i.
Sådant noget med havstemning i.
Ellida
.Hvorledes var det så, herr Lyngstrand?
Lyngstrand
.Jo, det var så, at den gang vi skulde sejle
hjem med briggen fra ˹Halifax˺ Montreal , så måtte vi
lægge bådsmanden efter os på sygehuset der.
Så fik vi påmønstret en amerikaner i stedet.
Denne her nye bådsmanden –
hjem med briggen fra ˹Halifax˺ Montreal , så måtte vi
lægge bådsmanden efter os på sygehuset der.
Så fik vi påmønstret en amerikaner i stedet.
Denne her nye bådsmanden –
Ellida
.Amerikaneren?
Lyngstrand
.– ja; han fik en dag lånt hos kaptejnen en
bunke gamle aviser, som han stødt og stadig
læste i. For han vilde lære sig norsk, sa’ han.
Faksimile
legg: 13., blad: [25]r
13.
45
bunke gamle aviser, som han stødt og stadig
læste i. For han vilde lære sig norsk, sa’ han.
Ellida
.Nå! Og så!
Lyngstrand
.Så var det en kveld i et overhændigt vejr. Al-
le mand var på dæk. Undtagen bådsmanden
og jeg da. For han havde forstuvet ene foden sin
så han ikke kunde træ’ på den. Og jeg var også
klejn af mig og lå til køjs. Nå, så sad han da
der i lugaren og læste i et af de gamle blade-
ne igen –
le mand var på dæk. Undtagen bådsmanden
og jeg da. For han havde forstuvet ene foden sin
så han ikke kunde træ’ på den. Og jeg var også
klejn af mig og lå til køjs. Nå, så sad han da
der i lugaren og læste i et af de gamle blade-
ne igen –
Ellida
.Ja vel! Ja vel!
Lyngstrand
.Men bedst som han sidder, så hører
jeg
at han
gir ligesom et brøl ifra sig. Og da jeg så sér på
ham, så sér jeg at han er kridenes hvid i an-
sigtet. Og så gir han sig til at knase og mase
bladet sammen og plukke det i tusend små styk-
ker. Men det gjorde han så ganske stille{ <...> }, stille.
gir ligesom et brøl ifra sig. Og da jeg så sér på
ham, så sér jeg at han er kridenes hvid i an-
sigtet. Og så gir han sig til at knase og mase
bladet sammen og plukke det i tusend små styk-
ker. Men det gjorde han så ganske stille{ <...> }, stille.
Ellida
.Sa’ han da slet ingen ting? Talte han ikke?
Lyngstrand
.Ikke straks. Men lidt efter sa’ han ligesom til
sig selv: Giftet sig. Med en anden mand. Mens
jeg var borte.
Faksimile
legg: 13., blad: [25]v
46
sig selv: Giftet sig. Med en anden mand. Mens
jeg var borte.
Ellida
(lukker øjnene, og siger halv sagte.)
Sa’ han det?
Lyngstrand
.Ja. Og tænk, – det sa’ han på rigtig godt norsk.
Han må ha’ havt svært let for at lære fremmede
sprog, den manden.
Han må ha’ havt svært let for at lære fremmede
sprog, den manden.
Ellida
.Og hvad så siden? Hvad skede så mere?
Lyngstrand
.Ja, så kommer dette her underlige, som jeg
aldrig i verden skal glemme. For han la’ til,
– ganske stille det også: Men min er hun og
min skal hun bli’. Og mig skal hun følge om
jeg så skal komme hjem og hente ˹hende˺ som en druk-
net mand fra svarte sjøen.
aldrig i verden skal glemme. For han la’ til,
– ganske stille det også: Men min er hun og
min skal hun bli’. Og mig skal hun følge om
jeg så skal komme hjem og hente ˹hende˺ som en druk-
net mand fra svarte sjøen.
Ellida
(skænker sig et glas vand. Hendes hånd ryster.)
Puh, – hvor lummert her er idag –
Lyngstrand
.Og det sa’ han med slig en magt i
viljen
at
jeg syntes, han måtte være mand for at gøre
det også.
jeg syntes, han måtte være mand for at gøre
det også.
Faksimile
legg: 13., blad: [26]r
47
Ellida
.
Ved
De ikke noget om, – hvad der er ble’t af den
manden?
manden?
Lyngstrand
.Å, frue, han er visst ikke mere i live.
Ellida
(hurtigt.)
Hvorfor tror De det!
Lyngstrand
.Jo, for vi forliste jo bagefter i kanalen. Jeg var
kommen mig ned i storbåden med kaptejnen og
fem andre. Styrmanden gik i hækjollen. Og i
den var også amerikaneren og en mand til.
kommen mig ned i storbåden med kaptejnen og
fem andre. Styrmanden gik i hækjollen. Og i
den var også amerikaneren og en mand til.
Ellida
.Og fra dem har man ingen ting hørt siden?
Lyngstrand
.Nej, ingen verdens ting, frue. Min velgører skrev
det nu nylig i et brev. Men netop derfor har jeg fåt
slig svær lyst til at gøre et kunstværk af det. Den
troløse sjømandskonen ser jeg så lebendig for
mig. Og så hævneren, som er druknet og som
alligevel kommer hjem fra sjøen. Jeg kan sé dem
begge to så tydeligt.
det nu nylig i et brev. Men netop derfor har jeg fåt
slig svær lyst til at gøre et kunstværk af det. Den
troløse sjømandskonen ser jeg så lebendig for
mig. Og så hævneren, som er druknet og som
alligevel kommer hjem fra sjøen. Jeg kan sé dem
begge to så tydeligt.
Ellida
.Jeg også. (
rejser
sig.) Kom, – lad os gå ind.
Eller helst ned til Wangel! Jeg synes, her er så
kvælende lummert.
Faksimile
legg: 13., blad: [26]v
48
Eller helst ned til Wangel! Jeg synes, her er så
kvælende lummert.
(
Hun
går ud af løvhytten.)
Lyngstrand
,
(som ligeledes har rejst sig.)
Jeg, for min
dél
, får nok sige tak for mig. Det skul-
de bare være et lidet besøg for fødselsdagens skyld.
de bare være et lidet besøg for fødselsdagens skyld.
Ellida
.Nå, som De vil da. (
rækker
ham hånden.) Far-
vel og tak for blomsterne.
vel og tak for blomsterne.
(Lyngstrand hilser og går gennem stakitdøren
ud til venstre.)
ud til venstre.)
Arnholm
(står op og går hen til Ellida.)
Jeg ser
nok
at det er gåt Dem nær til hjerte,
kære fru Wangel.
kære fru Wangel.
Ellida
.Å ja, De kan gerne kalde det så, endskønt –
Arnholm
.Men i grunden er det jo ikke andet, end De måt-
te være forberedt på.
te være forberedt på.
Ellida
,
(ser studsende på ham.)
Forberedt!
Ellida
.Forberedt på at nogen kunde komme igen –! Kom-
me igen på slig en vis!
me igen på slig en vis!
Arnholm
.Men hvad i al verden –! Er det den forstyrre-
de billedhuggerens skipperhistorie –?
de billedhuggerens skipperhistorie –?
Ellida
.Å, kære Arnholm, han er kanske ikke så for-
styrret endda.
styrret endda.
Arnholm
.Er det altså denne snak om den døde mand,
og j som har rystet Dem således? Og jeg, som tro-
de at –
og j som har rystet Dem således? Og jeg, som tro-
de at –
Ellida
.Hvad trode De?
Arnholm
.Jeg trode
naturligvis
at det bare var maske-
spil af Dem. At De sad her og pintes, fordi De
var kommen efter at der i lønlighed fejres fa-
miljefest i huset. At Deres mand og hans børn
lever et erindringsliv, som De ingen dél har i.
spil af Dem. At De sad her og pintes, fordi De
var kommen efter at der i lønlighed fejres fa-
miljefest i huset. At Deres mand og hans børn
lever et erindringsliv, som De ingen dél har i.
Ellida
.Å nej, nej. Det får være med det, som det være vil.
Jeg har ingen ret til at kræve min mand helt
og alene for mig.
Jeg har ingen ret til at kræve min mand helt
Faksimile
legg: 14., blad: [27]v
50
og alene for mig.
Arnholm
.Det synes jeg dog De måtte ha’.
Ellida
.Ja. Men jeg har det ikke alligevel. Det er sa-
gen. Jeg selv lever jo også i noget, – som de an-
dre står udenfor.
gen. Jeg selv lever jo også i noget, – som de an-
dre står udenfor.
Arnholm
.De! (
sagtere
.) Er det således at forstå –? De –
De holder egentlig ikke af Deres mand!
De holder egentlig ikke af Deres mand!
Ellida
.Å jo, jo, – af hele mit sind er jeg kommet til at
holde af ham! Og just derfor er det så forfær-
deligt, – så uforklarligt, – så rent utænkeligt –!
holde af ham! Og just derfor er det så forfær-
deligt, – så uforklarligt, – så rent utænkeligt –!
Arnholm
.Nu skal De betro Deres sorger helt og holdent
til mig! Vil De ikke det, fru Wangel?
til mig! Vil De ikke det, fru Wangel?
Ellida
.Jeg kan ikke, kære ven. Ikke nu i alle fald. Kan-
ske senere.
ske senere.
(Bolette kommer ud på verandaen og går ned
i haven.)
i haven.)
Bolette
.Nu kommer far fra kontoret. Skulde vi så ik-
ke alle sammen sætte os ind i havestuen?
ke alle sammen sætte os ind i havestuen?
Faksimile
legg: 14., blad: [28]r
51
Ellida
.Jo, lad os det.
(Wangel, omklædt, kommer med Hilde fra
venstre bag huset.)
venstre bag huset.)
Wangel
.Se så! Her har I mig frank og
fri!.
Nu skal det
smage at få sig et godt glas kølende til livs.
smage at få sig et godt glas kølende til livs.
Ellida
.Vent lidt.
(
Hun
går ind i løvhytten og henter buketten.)
Hilde
.Nej se, se! Alle de dejlige blomster! Hvor har
du fåt dem fra?
du fåt dem fra?
Ellida
.Dem har jeg fåt af billedhugger Lyngstrand,
min kære Hilde.
min kære Hilde.
Hilde
(studser.)
Af Lyngstrand?
Bolette
(urolig.)
Har Lyngstrand været her – nu igen?
Ellida
(med et halvt smil.)
Ja. Han kom indom med denne her. I anled-
ning af fødselsdagen, forstår du.
Faksimile
legg: 14., blad: [28]v
52
ning af fødselsdagen, forstår du.
Bolette
(skotter til Hilde.)
Åh –!
Hilde
(mumler.)
Det bæst!
Wangel
til Elli(i pinlig forlegenhed˹,˺ {)}til Ellida.)
Hm –. Ja, ser du vel –. Jeg skal sige dig, min
kære, gode, velsignede Ellida –
kære, gode, velsignede Ellida –
Ellida
(afbrydende.)
Kom så, småpiger! Så vil vi sætte mine blom-
ster i vand sammen med da de andre.
ster i vand sammen med da de andre.
(
Hun
går op på verandaen.)
Bolette
(sagte til Hilde.)
Å, men hun er da i grunden snil alligevel.
Hilde
(halvhøjt, ser vred ud.)
Abekatstreger! Hun lader bare så for at tæk-
kes far.
kes far.
Wangel
(oppe på verandaen, trykker Ellidas hånd.)
Faksimile
legg: 15., blad: [29]r
15.
53
Tak – tak! Inderlig tak for dette her, Ellida!
Ellida
(steller med blomsterne.)
Å hvad, – skulde ikke jeg også være med og gø-
re stads af mors f – mors fødselsdag?
re stads af mors f – mors fødselsdag?
Arnholm
.Hm –.
(
Han
går op til Wangel og Ellida. Bolette
og Hilde blir nede i haven.)
og Hilde blir nede i haven.)
Faksimile
legg: 15., blad: [29]v
54
Anden akt.
(Oppe på «Udsigten», en kratbevokset højde bag
byen.[HIS: begynnelsen på en bokstav over «-en» i «byen» er strøket] Lidt tilbage står en varde og en vindfløj.
Store stene, skikkede til siddepladse, er hen-
lagt omkring varden og i forgrunden. Dybt ne-
de i baggrunden sés den ydre fjord med øer
og fremspringende næs. Det åbne hav sés ikke.
Det er sommernat med halvlys. Gulrødt skær
i luften og over fjeldtinderne langt ude i det
fjerne. Lyden af firstem̅ig sang høres svagt
nedenunder i bakkerne til højre.)
byen.[HIS: begynnelsen på en bokstav over «-en» i «byen» er strøket] Lidt tilbage står en varde og en vindfløj.
Store stene, skikkede til siddepladse, er hen-
lagt omkring varden og i forgrunden. Dybt ne-
de i baggrunden sés den ydre fjord med øer
og fremspringende næs. Det åbne hav sés ikke.
Det er sommernat med halvlys. Gulrødt skær
i luften og over fjeldtinderne langt ude i det
fjerne. Lyden af firstem̅ig sang høres svagt
nedenunder i bakkerne til højre.)
(Unge folk fra byen, damer
og
herrer, kommer
parvis op fra højre, går under fortrolig samtale
forbi varden og ud til venstre. Lidt efter kom-
mer Ballest{ <...> }ed som vejviser for et selskab af
udenlandske turister med deres damer. Han
er belæsset med sjaler og rejsetasker.)
parvis op fra højre, går under fortrolig samtale
forbi varden og ud til venstre. Lidt efter kom-
mer Ballest{ <...> }ed som vejviser for et selskab af
udenlandske turister med deres damer. Han
er belæsset med sjaler og rejsetasker.)
Ballested
(peger opad med stokken.)
Sehen Sie, meine Herrschaften, – dort borte
liegt eine andere højde. Das willen wir også
besteigen und so herunter –
liegt eine andere højde. Das willen wir også
Faksimile
legg: 15., blad: [30]r
55
besteigen und so herunter –
(
Han
fortsætter på engelsk og fører selskabet
ud til venstre.)
ud til venstre.)
(Hilde kommer raskt op fra skråningen til
højre, standser og ser sig tilbage . Lidt efter kom-
mer Bolette op samme vej.)
højre, standser og ser sig tilbage . Lidt efter kom-
mer Bolette op samme vej.)
Bolette
.Men, kære, hvorfor skulde vi da løbe fra Lyng-
strand?
strand?
Hilde
.Fordi jeg kan ikke udstå at gå så langsomt i
bakkerne. Se, – se, hvor han kryber opover.
bakkerne. Se, – se, hvor han kryber opover.
Bolette
.Å, du
ved
jo, hvor dårlig han er.
Hilde
.Tror
du
det er svært farligt?
Bolette
.Ja, det tror jeg rigtignok.
Hilde
.Han var jo hos far i eftermiddag. Jeg gad vide,
hvad far mener om ham.
hvad far mener om ham.
Bolette
.Far sa’ til
mig
at det er forhærdelse i lungen, –
eller sligt noget. Han blir ikke gammel, sa’ far.
eller sligt noget. Han blir ikke gammel, sa’ far.
Hilde
.Faksimile
legg: 15., blad: [30]v
56
Nej, sa’ han det! Tænk, – det er akkurat det sam-
me, som jeg har trod’ .
me, som jeg har trod’ .
Bolette
.Men du må for
guds
skyld ikke la’ dig mærke
med noget.
med noget.
Hilde
.
Å
kan du da falde på sligt. (halv sagte.) Se
så, – nu har Hans fåt kravlet sig op. Hans –. Sy-
nes du ikke en kan sé udenpå ham at han heder
Hans?
så, – nu har Hans fåt kravlet sig op. Hans –. Sy-
nes du ikke en kan sé udenpå ham at han heder
Hans?
Bolette
(hvisker.)
Vær nu bare skikkelig! Det rå’r jeg dig til.
(Lyngstrand kommer fra højre med en para-
sol i hånden.)
sol i hånden.)
Lyngstrand
.Jeg må be’ frøkenerne
undskylde
at jeg ikke
kunde gå så fort som De.
kunde gå så fort som De.
Hilde
.Har De fåt Dem en parasol også nu?
Lyngstrand
.Det er Deres mors. Hun sa’, jeg skulde bruge den
til stok. For jeg havde ingen med.
til stok. For jeg havde ingen med.
Bolette
.Er de der nede endnu? Far og de andre?
Faksimile
legg: 16., blad: [31]r
16.
57
Lyngstrand
.Ja. Deres far gik lidt ind i beværtningen. Og de an-
dre sidder udenfor og hører på musiken. Men si-
den så vilde de komme her op , sa’ Deres mor.
dre sidder udenfor og hører på musiken. Men si-
den så vilde de komme her op , sa’ Deres mor.
Hilde
,
(som står og ser på ham.)
De er nok svært træt nu.
Lyngstrand
.Ja, jeg synes
næsten
jeg er ligesom noget træt af
mig. Jeg tror så sandelig jeg får sætte mig en
liden smule.
mig. Jeg tror så sandelig jeg får sætte mig en
liden smule.
(
Han
sætter sig på en sten i forgrunden til
højre.)
højre.)
Hilde
(står foran ham.)
Ved
De det, at siden skal der være dans nede på
musikpladsen?
musikpladsen?
Lyngstrand
.Ja, jeg
hørte
der blev snakket om det.
Hilde
.De synes
vel
det er morsomt, det, at danse?
Bolette
(som går og plukker småblomster i lyngen.)
Å, Hilde, – lad nu herr Lyngstrand få puste
ud.
ud.
Faksimile
legg: 16., blad: [31]v
58
Lyngstrand
(til Hilde.)
Ja, frøken, jeg vilde gerne danse – ifald jeg bare
kunde.
kunde.
Hilde
.Å så. Har De aldrig lært det?
Lyngstrand
.Nej, det har jeg ikke heller. Men det var ikke det,
jeg mente. Jeg mente, jeg kan ikke for brystet.
jeg mente. Jeg mente, jeg kan ikke for brystet.
Hilde
.For dette her knækket, som De
siger
De har?
Lyngstrand
.Ja, derfor er det.
Hilde
.Er De svært
bedrøvet
fordi De har det knækket?
Lyngstrand
.Å nej, jeg kan ikke sige det heller. (smiler.) For
deraf tror jeg det kommer at alle mennesker er så
snille og venlige og så godgørende{ <...> }s imod mig.
deraf tror jeg det kommer at alle mennesker er så
snille og venlige og så godgørende{ <...> }s imod mig.
Hilde
.Ja, og så er det jo slet ikke farligt heller.
Lyngstrand
.Nej, det for er ikke det mindste farligt. Det for-
stod jeg så godt på Deres far også.
stod jeg så godt på Deres far også.
Lyngstrand
.Jaha. Da går det over.
Bolette
(med blomster.)
Se her, herr Lyngstrand, – disse her skal De
stikke i knaphullet.
stikke i knaphullet.
Lyngstrand
.
Å
tusend tak, frøken! Det er da også altfor snilt
af Dem.
af Dem.
Hilde
(ser nedover til højre.)
Der kommer de nede på vejen.
Bolette
(ser også nedover.)
Bare de
ved
, hvor de ku skal bøje af. Nej, nu
går de galt.
går de galt.
Lyngstrand
(rejser sig.)
Jeg vil løbe der ned til svingen og skrige til dem.
Hilde
.De må skrige svært højt da.
Bolette
.Nej, det er ikke værdt. De blir bare så træt igen.
Faksimile
legg: 16., blad: [32]v
60
Lyngstrand
.
Å
nedover går det så glat.
(
Han
går ud til højre.)
Hilde
.Ja nedover, ja. (ser efter ham.) Nu hopper
han også! Og så tænker han ikke på det at han
skal opover igen.
han også! Og så tænker han ikke på det at han
skal opover igen.
Bolette
.Stakkers menneske –.
Hilde
.Hvis Lyngstrand fri’de til dig, vilde du så
ta’ ham?
ta’ ham?
Bolette
.Er du ble’t gal nu?
Hilde
.
Å
jeg mener
naturligvis
dersom han ikke hav-
de dette her knækket. Og dersom han ikke så snart
skulde dø. Vilde du så ta’ ham?
de dette her knækket. Og dersom han ikke så snart
skulde dø. Vilde du så ta’ ham?
Bolette
.Jeg
synes
det var bedst du tog ham.
Hilde
.Nej såmæn om jeg vilde. Han ejer jo ikke et
gran. Han har ikke engang det, han selv skal le-
ve af.
gran. Han har ikke engang det, han selv skal le-
ve af.
Hilde
.
Å
det gør jeg jo bare for det knækkets skyld.
Bolette
.Jeg har slet ikke mærket noget
til
at du ynker
ham for det.
ham for det.
Hilde
.Nej, det gør jeg ikke heller. Men jeg
synes
det er så
fristende.
fristende.
Bolette
.Hvilket?
Hilde
.At se på ham og få ham til at
fortælle
at det ik-
ke er farligt. Og så at han skal få rejse udenlands
og at han skal bli’ kunstner. Alt det går han og
tror på og er så sjæle fornøjet for det. Og så blir
det ikke til noget ligevel. Aldrig i verden. For han
får ikke leve så længe. Det synes jeg er så spæn-
dende at tænke på.
ke er farligt. Og så at han skal få rejse udenlands
og at han skal bli’ kunstner. Alt det går han og
tror på og er så sjæle fornøjet for det. Og så blir
det ikke til noget ligevel. Aldrig i verden. For han
får ikke leve så længe. Det synes jeg er så spæn-
dende at tænke på.
Bolette
.Spændende!
Hilde
.Ja, jeg synes
netop
det er spændende. Jeg tilla-
der mig det.
der mig det.
Faksimile
legg: 17., blad: [33]v
62
Bolette
.Fy, Hilde, du er rigtig en styg unge!
Hilde
.Det vil jeg også være. På trods! (ser nedover.)
Nå endelig! Arnholm liker nok ikke det at stige
tilvejrs. (vender sig.) Nej, det er sandt, – ved du
hvad jeg så på Arnholm ved middagsbordet?
Nå endelig! Arnholm liker nok ikke det at stige
tilvejrs. (vender sig.) Nej, det er sandt, – ved du
hvad jeg så på Arnholm ved middagsbordet?
Bolette
.Nå?
Hilde
.Tænk, – håret begynder at falde af ham – her
midt oppe i hodet.
midt oppe i hodet.
Bolette
.Å snak! Det er visst ikke sandt.
Hilde
.Jo. Og så har han rynker her ved begge øjnene.
Gud, Bolette, at du kunde være så forlibt i ham
dengang han læste med dig!
Gud, Bolette, at du kunde være så forlibt i ham
dengang han læste med dig!
Bolette
(smiler.)
Ja, kan du skønne det? Jeg husker, jeg engang
græd mine modige tårer fordi han havde sagt at
h{e}an syntes Bolette var et stygt navn.
græd mine modige tårer fordi han havde sagt at
h{e}an syntes Bolette var et stygt navn.
Hilde
.
{
<...>
}Ja, tænk det! (ser nedover igen.) Nej, vil du bare
sé der, du! Nu går «fruen fra havet» og prater med
ham. Ikke med far. – Jeg undres på om ikke de to
har et godt øje til hinanden.
Faksimile
legg: 17., blad: [34]r
63
sé der, du! Nu går «fruen fra havet» og prater med
ham. Ikke med far. – Jeg undres på om ikke de to
har et godt øje til hinanden.
Bolette
.Du skulde rigtig skamme dig, skulde du. Hvor
kan du stå og sige sligt noget om hende? Nu var
det ble’t så godt imellem os –
kan du stå og sige sligt noget om hende? Nu var
det ble’t så godt imellem os –
Hilde
.Javisst, – bild dig bare det ind, min tøs! Å nej, du,
det blir såmæn aldrig godt imellem os og hende.
For hun passer slet ikke for os. Og ikke vi for hende
heller. Gud ved , hvad far skulde trække hende
ind i huset for! – Det skulde ikke undre mig om
hun gik her og blev gal for os en vakker dag.
det blir såmæn aldrig godt imellem os og hende.
For hun passer slet ikke for os. Og ikke vi for hende
heller. Gud ved , hvad far skulde trække hende
ind i huset for! – Det skulde ikke undre mig om
hun gik her og blev gal for os en vakker dag.
Bolette
.Gal! Hvor kan du falde på sligt?
Hilde
.Å, det var da ikke så underligt. Hendes mor blev
jo også gal. Hun døde som gal, det ved jeg.
jo også gal. Hun døde som gal, det ved jeg.
Bolette
.Ja,
gud
ved
, hvad ikke du har din næse i. Men
gå bare ikke og snak om det. Vær nu snil – for
fars skyld. Hører du det, Hilde?
gå bare ikke og snak om det. Vær nu snil – for
fars skyld. Hører du det, Hilde?
(Wangel, Ellida, Arnholm og Lyngstrand
kommer op fra højre.)
kommer op fra højre.)
Faksimile
legg: 17., blad: [34]v
64
Ellida
(peger henover mod baggrunden.)
Der ude ligger det!
Arnholm
.Ja, rigtig. I den retning må det være.
Ellida
.Der ude ligger havet.
Bolette
(til Arnholm.)
Synes De
ikke
det er smukt heroppe?
Arnholm
.Her er storartet, synes jeg. Pragtfuld udsigt.
Wangel
.Ja, De har sagtens aldrig været her oppe før?
Arnholm
.Nej, aldrig. I min tid tror jeg knapt her var
fremkommeligt. Ikke en fodsti engang.
fremkommeligt. Ikke en fodsti engang.
Wangel
.Og ingen anlæg heller. Alt det har vi fåt i de
sidste år.
sidste år.
Bolette
.Der borte på «Lodskollen» er det endnu mere
storartet at sé udover.
storartet at sé udover.
Wangel
.Skal vi
kanské
gå der bort, Ellida?
Faksimile
legg: 18., blad: [35]r
18.
65
Ellida
(sætter sig på en sten til højre.)
Tak. Ikke jeg. Men gå kun I andre. Så blir
jeg siddende her imens.
jeg siddende her imens.
Wangel
.Ja, da blir jeg hos dig. Småpigerne kan jo vise
herr Arnholm omkring.
herr Arnholm omkring.
Bolette
.Har De lyst at gå med os, herr Arnholm?
Arnholm
.Ja, meget gerne. Er der lagt vej did op også?
Bolette
.Å ja. Der er god bred vej.
Hilde
.Vejen er så
bred
at der rundelig kan gå to men-
nesker arm i arm.
nesker arm i arm.
Arnholm
(spøgende.)
Ja mon tro det, lille frøken Hilde? (til Bolette.)
Skal vi to prøve om hun siger sandt?
Skal vi to prøve om hun siger sandt?
Bolette
,
(undertrykker et smil.)
Ja nok. Lad os det.
(De går arm i arm ud til venstre.)
Skal vi også gå –?
Lyngstrand
.Under arm –?
Hilde
.Nå, hvorfor ikke det? Gerne for mig.
Lyngstrand
(tager hendes a˹r˺m og lér fornøjet.)
Dette her er da rigtig løjerlig morsomt!
Hilde
.Løjerlig –?
Lyngstrand
.Ja, for det ser jo akkurat
ud
som om vi var
forlovet.
forlovet.
Hilde
.De har visst aldrig promeneret med en dame
under armen før, herr Lyngstrand.
under armen før, herr Lyngstrand.
(
De
går ud til venstre.)
Wangel
,
(som står henne ved varden.)
Kære Ellida, nu har vi en stund for os selv –
Ellida
.Ja, kom og sæt dig her hos mig.
Wangel
(sætter sig.)
Faksimile
legg: 18., blad: [36]r
67
Her er frit og stille. Nu vil vi tale lidt sammen.
Ellida
.Om hvad?
Wangel
.Om dig. Og så om vort forhold, Ellida. Jeg ser
nok at det kan ikke bli’ sådan ved.
nok at det kan ikke bli’ sådan ved.
Ellida
.Hvad skulde komme i stedet, mener du?
Wangel
.Fuld fortrolighed, kære. Samliv mellem os, – som
før.
før.
Ellida
.Å, om det kunde! Men det er så rent umuligt!
Wangel
.Jeg tror, jeg forstår dig. Af visse yttringer, som
du nu og da har ladt falde, tror jeg det.
du nu og da har ladt falde, tror jeg det.
Ellida
( hæftigt .)
Det gør du ikke! Sig
ikke
at du forstår –!
Wangel
.Å jo. Du er en ærlig natur, Ellida. Du har et
trofast sind –
trofast sind –
Ellida
.Ja, det har jeg.
Wangel
.Faksimile
legg: 18., blad: [36]v
68
Hvert et forhold, som du skal kunne føle dig
tryg og lykkelig i, må være et helt og fuldt forhold.
tryg og lykkelig i, må være et helt og fuldt forhold.
Ellida
(ser spændt på ham.)
Nå, – og så!
Wangel
.Du er ikke skikket til at være en mands anden
hustru.
hustru.
Ellida
.Hvorledes kommer du på det nu?
Wangel
.Det har ofte skudt op i mig som en anelse. Idag
stod det klart for mig. Børnenes mindefest –. Du
så i mig et slags medskyldig –. Nu ja, – en mands
erindringer kan jo ikke udslettes. Ikke mine i al-
le fald. Jeg har det ikke så.
stod det klart for mig. Børnenes mindefest –. Du
så i mig et slags medskyldig –. Nu ja, – en mands
erindringer kan jo ikke udslettes. Ikke mine i al-
le fald. Jeg har det ikke så.
Ellida
.Det
ved
jeg. Å, det
ved
jeg så godt.
Wangel
.Men du tar fejl alligevel. For dig står det næsten
som om børnenes mor var levende endnu. Som om
hun var usynlig tilstede iblandt os. Du tror at mit
sind er delt lige imellem dig og hende. Den tan-
ke er det, som oprører dig. Du ser ligesom noget
usædeligt i vort forhold. Derfor er det at du ik-
ke længer kan – eller ikke længer vil leve med
mig som min hustru.
som om børnenes mor var levende endnu. Som om
hun var usynlig tilstede iblandt os. Du tror at mit
sind er delt lige imellem dig og hende. Den tan-
ke er det, som oprører dig. Du ser ligesom noget
usædeligt i vort forhold. Derfor er det at du ik-
Faksimile
legg: 19., blad: [37]r
19.
69
ke længer kan – eller ikke længer vil leve med
mig som min hustru.
Ellida
(rejser sig.)
Har du
sét
alt dette, Wangel?
Sét
ind i alt dette?
Wangel
.Ja, idag har jeg endelig
sét
inderst ind i det. Helt
til bunds.
til bunds.
Ellida
.Helt til bunds, siger du.
Å
tro bare ikke det.
Wangel
(rejser sig.)
Jeg
ved
meget godt, at der er mere end dette her,
kære Ellida.
kære Ellida.
Ellida
(angst.)
Ved
du, at der er
mere!
Wangel
.Ja. Der er
det
at du ikke kan bære omgivelserne
her. Fjeldene trykker og tynger på dit sind. Her
er ikke lys nok for dig. Ikke vid himmel nok om-
kring dig. Ikke magt og fylde nok i luftstrøm-
men.
her. Fjeldene trykker og tynger på dit sind. Her
er ikke lys nok for dig. Ikke vid himmel nok om-
kring dig. Ikke magt og fylde nok i luftstrøm-
men.
Ellida
.Det har du så fuldt ret i. Nat og dag, vinter og som-
mer er den over mig – denne dragende hjemvé ef-
ter havet.
Faksimile
legg: 19., blad: [37]v
70
mer er den over mig – denne dragende hjemvé ef-
ter havet.
Wangel
.Jeg
ved
det jo nok, kære Ellida. (lægger hånden
på hendes hoved.) Og derfor så skal det stakkers
syge barn få komme hjem til sit eget igen.
på hendes hoved.) Og derfor så skal det stakkers
syge barn få komme hjem til sit eget igen.
Ellida
.Hvorledes mener du det?
Wangel
.Ganske lige frem. Vi flytter.
Ellida
.Flytter!
Wangel
.Ja. Ud et steds ved åbne havet, – et steds, hvor
du kan finde et rigtigt hjem efter dit sind.
du kan finde et rigtigt hjem efter dit sind.
Ellida
.Å, kære, tænk aldrig på det! Det er rent umu-
ligt. Du kan ikke leve lykkelig noget steds i ver-
den uden her.
ligt. Du kan ikke leve lykkelig noget steds i ver-
den uden her.
Wangel
.Det får gå med det, som det kan. Og desuden, –
tror du, jeg kan leve lykkelig her – uden dig?
tror du, jeg kan leve lykkelig her – uden dig?
Ellida
.Men jeg er her jo. Og jeg blir her. Du har mig
jo.
jo.
Faksimile
legg: 19., blad: [38]r
71
Wangel
.Har jeg dig, Ellida?
Ellida
.
Å
tal ikke om dette andet. Her har du da
alt det, som du lever og ånder for. Hele dit livs
gerning ligger jo netop her.
alt det, som du lever og ånder for. Hele dit livs
gerning ligger jo netop her.
Wangel
.Det får gå med det, som det kan, siger jeg. Vi
flytter herfra. Flytter did ud et steds. Den sag
står nu uryggelig fast, kære Ellida.
flytter herfra. Flytter did ud et steds. Den sag
står nu uryggelig fast, kære Ellida.
Ellida
.Å, men hvad tror du da
vel
vi vilde vinde
ved det?
ved det?
Wangel
.Du vilde vinde sundhed og fred i sindet igen.
Ellida
.Knapt nok det. Men så du selv da! Tænk
dog på dig selv også. Hvad vilde vel du vinde?
dog på dig selv også. Hvad vilde vel du vinde?
Wangel
.Jeg vilde vinde dig igen, du kære.
Ellida
.Men det kan du ikke! Nej, nej, du kan ikke det,
Wangel! Det er jo netop det forfærdelige, – det
fortvilende at tænke på.
Wangel! Det er jo netop det forfærdelige, – det
fortvilende at tænke på.
Wangel
.Faksimile
legg: 19., blad: [38]v
72
Det får stå sin prøve. Går du her med slige
tanker, så er der sandelig ingen anden redning
for dig end – bort herfra. Og det jo før jo heller.
Den sag står nu uryggelig fast, hører du.
tanker, så er der sandelig ingen anden redning
for dig end – bort herfra. Og det jo før jo heller.
Den sag står nu uryggelig fast, hører du.
Ellida
.Nej! Så får jeg da
<...>
i himlens navn heller si-
ge dig al ting lige ud. Slig, som det er.
ge dig al ting lige ud. Slig, som det er.
Wangel
.Ja, ja, – gør bare det!
Ellida
.For ulykkelig skal du da ikke gøre dig for
min skyld. Helst da det ikke kan hjælpe os til
noget alligevel.
min skyld. Helst da det ikke kan hjælpe os til
noget alligevel.
Wangel
.Jeg har nu dit ord
på
at du vil sige mig al
ting, – slig, som det er.
ting, – slig, som det er.
Ell{
<...>
}ida
.Jeg skal sige dig det så godt jeg kan. Og slig,
som jeg synes at jeg ved det. – Kom her og sid
hos mig.
som jeg synes at jeg ved det. – Kom her og sid
hos mig.
(
De
sætter sig på stenene.)
Wangel
.Nu vel, Ellida? Altså –?
Ellida
.Den dag, da du kom der ud og
spurte
mig
om jeg kunde og vilde tilhøre d{ <...> }ig, – da talte du
så åbent og så ærligt til mig om dit første æg-
teskab. Det havde været så lykkeligt, sa’ du.
Faksimile
legg: 20., blad: [39]r
20.
73
om jeg kunde og vilde tilhøre d{ <...> }ig, – da talte du
så åbent og så ærligt til mig om dit første æg-
teskab. Det havde været så lykkeligt, sa’ du.
Wangel
.Det var det også.
Ellida
.Ja, ja, det tror jeg nok, kære. Det er ikke
derfor
jeg
nævner det nu. Jeg vil bare minde dig om at jeg
på min side ˹også˺ var oprigtig imod dig. Jeg sa’ dig jo
ganske uforbeholdent at jeg en gang i mit liv hav-
de holdt af en anden. At det var kommet til – til
et slags forlovelse mellem os.
nævner det nu. Jeg vil bare minde dig om at jeg
på min side ˹også˺ var oprigtig imod dig. Jeg sa’ dig jo
ganske uforbeholdent at jeg en gang i mit liv hav-
de holdt af en anden. At det var kommet til – til
et slags forlovelse mellem os.
Wangel
.Et slags –?
Ellida
.Ja, noget sådant. Nå, det vared jo så ganske kort.
Han rejste. Og så gjorde jeg det siden forbi. Det sa’
jeg dig alt sammen.
Han rejste. Og så gjorde jeg det siden forbi. Det sa’
jeg dig alt sammen.
Wangel
.Men, kære Ellida, hvorfor ripper du så op i det-
te her? I grunden kom det jo slet ikke mig ved.
Og jeg har da heller aldrig så meget som spurt
dig en gang hvem han var.
te her? I grunden kom det jo slet ikke mig ved.
Og jeg har da heller aldrig så meget som spurt
dig en gang hvem han var.
Ellida
.Wangel
,
(smiler.)
Å, i dette tilfælde –. Jeg kunde jo nok så omtrent
sige mig navnet selv.
sige mig navnet selv.
Ellida
.Navnet!
Wangel
.Ude i Skjoldviken og der omkring var der jo ik-
ke mange at gætte imellem. Eller, rettere sagt, der
var vel bare en eneste en –
ke mange at gætte imellem. Eller, rettere sagt, der
var vel bare en eneste en –
Ellida
.Du tror
visst
at det var – Arnholm.
Wangel
.Ja, var det
kanské
ikke –?
Ellida
.Nej.
Wangel
.Ikke
det.
Ja, da står unægtelig min forstand
stille.
stille.
Ellida
.Kan du
huske
at senhøstes en gang kom der
et stort amerikansk skib ind til Skjoldviken for
havari?
et stort amerikansk skib ind til Skjoldviken for
havari?
Wangel
.Faksimile
legg: 20., blad: [40]r
75
Ja, det husker jeg godt. Det var der
ombord
at de
en morgen fandt kaptejnen dræbt i kahytten.
Jeg var selv ude og obducerte liget.
en morgen fandt kaptejnen dræbt i kahytten.
Jeg var selv ude og obducerte liget.
Ellida
.Ja, du var vel det.
Wangel
.Understyrmanden var nok den, som havde dræbt
ham.
ham.
Ellida
.Det kan ingen sige! For det kom aldrig op.
Wangel
.Der er nok ingen tvil om det alligevel. Hvorfor
skulde han ellers gå hen og drukne sig, som
han gjorde?
skulde han ellers gå hen og drukne sig, som
han gjorde?
Ellida
.Han drukned sig ikke. Han rejste opover med
en nordfarer.
en nordfarer.
Wangel
(studser.)
Hvoraf véd du det?
Ellida
(med overvindelse.)
Jo, Wangel, – for det er den understyrmanden,
som jeg har været – forlovet med.
som jeg har været – forlovet med.
Hvad er
det
du siger! Kan dette her være mu-
ligt!
ligt!
Ellida
.Ja, – således er det. Det var med ham.
Wangel
.Men i al verden, Ellida –! Hvor kunde du fal-
de på sligt noget! Gå hen og forlove dig med en
sådan en! Med et vildfremmed menneske! –
Hvad hed han for noget?
de på sligt noget! Gå hen og forlove dig med en
sådan en! Med et vildfremmed menneske! –
Hvad hed han for noget?
Ellida
.Dengang kaldte han sig f Frimann. Si-
den, i brevene, skrev han sig Alfred John{ <...> }ston.
den, i brevene, skrev han sig Alfred John{ <...> }ston.
Wangel
.Og hvor var han fra?
Ellida
.Oppe fra Finmarken, sa’ han. For resten var
han født over i Finland. Var nok vandret ind
som barn – med sin far, tror jeg.
han født over i Finland. Var nok vandret ind
som barn – med sin far, tror jeg.
Wangel
.Altså en kvæn.
Ellida
.Ja, de kaldes jo så.
Wangel
.Hvad
ved
du ellers om ha{n}m?
Faksimile
legg: 21., blad: [41]r
21.
77
Ellida
.Bare det, at han var
gået
tidlig til sjøs. Og at han
havde faret på lange rejser.
havde faret på lange rejser.
Wangel
.Ellers slet ingen ting?
Ellida
.Nej. Vi kom aldrig til at tale om sådant noget.
Wangel
.Hvad talte I da om?
Ellida
.Vi talte mest om havet.
Wangel
.Ah –! Om havet altså?
Ellida
.Om storm og om stille. Om mørke nætter på
havet. Havet på de glittrende solskinsdage tal-
te vi også om. Men mest talte vi om hvalerne
og om springerne og om sælerne, som plejer lig-
ge der ude på skærene i middagsvarmen. Og så
talte vi om mågerne og ørnene og alle de andre
sjøfuglene, som du ved . – Tænk, – er ikke det
underligt, – når vi talte om sådant noget, så
stod det for mig, som om både sjødyrene og
sjøfuglene var i slægt med ham.
havet. Havet på de glittrende solskinsdage tal-
te vi også om. Men mest talte vi om hvalerne
og om springerne og om sælerne, som plejer lig-
ge der ude på skærene i middagsvarmen. Og så
talte vi om mågerne og ørnene og alle de andre
sjøfuglene, som du ved . – Tænk, – er ikke det
underligt, – når vi talte om sådant noget, så
stod det for mig, som om både sjødyrene og
sjøfuglene var i slægt med ham.
Ellida
.Ja, jeg syntes
næsten
at jeg også kom i slægt
med dem alle sammen.
med dem alle sammen.
Wangel
.Ja, ja. – Og så var det
altså
at du forloved
dig med ham?
dig med ham?
Ellida
.Ja. Han
sa’
at jeg skulde gøre det.
Wangel
.Skulde? Havde du da ingen vilje selv?
Ellida
.Ikke når han var i nærheden. Å, – bagefter
syntes jeg, det var så rent ubegribeligt.
syntes jeg, det var så rent ubegribeligt.
Wangel
.Kom du ofte sammen med ham?
Ellida
.Nej, det var ikke ret ofte. En dag var han ude
hos os og så sig om i fyrtårnet. Derved blev jeg
kendt med ham. Og siden så traf vi hinanden
en gang imellem. Men så kom jo dette her på
med kaptejnen. Og så måtte han jo rejse.
hos os og så sig om i fyrtårnet. Derved blev jeg
kendt med ham. Og siden så traf vi hinanden
en gang imellem. Men så kom jo dette her på
med kaptejnen. Og så måtte han jo rejse.
Wangel
.Ja, ja, lad mig høre lidt mere om det!
Ellida
.Faksimile
legg: 21., blad: [42]r
79
Det var tidligt i grålysingen, – da fik jeg en sed-
del fra ham. Og i den stod der at jeg skulde kom-
me ud til ham på Bra˹t˺thammeren, – du ved , det
næsset mellem fyrtårnet og Skjoldviken.
del fra ham. Og i den stod der at jeg skulde kom-
me ud til ham på Bra˹t˺thammeren, – du ved , det
næsset mellem fyrtårnet og Skjoldviken.
Wangel
.Ja visst, ja visst, – jeg kender det godt.
Ellida
.Did ud skulde jeg komme straks, skrev han, for
han vilde tale med mig.
han vilde tale med mig.
Wangel
.Og du gik?
Ellida
.Ja. Jeg kunde ikke andet. Nå, så fortalte han mig
da at han havde stukket kaptejnen om natten.
da at han havde stukket kaptejnen om natten.
Wangel
.Det sa’ han altså selv! Sa’ det lige ud!
Ellida
.Ja. Men han havde bare gjort, hvad som ret og rig-
tigt var, sa’ han.
tigt var, sa’ han.
Wangel
.Ret og rigtigt? Hvorfor stak ˹han˺ ham da?
Ellida
.Det vilde han ikke ud med. Han
sa’
at det var
ikke noget for mig at høre på.
ikke noget for mig at høre på.
Ellida
.Ja, der faldt mig ikke ind andet. Nå, rejse måt-
te han jo alligevel. Men i det han skulde til at si-
ge mig farvel –. Nej, du kan aldrig tænke dig,
hvad han da fandt på.
te han jo alligevel. Men i det han skulde til at si-
ge mig farvel –. Nej, du kan aldrig tænke dig,
hvad han da fandt på.
Wangel
.Nå? Så lad mig høre da!
Ellida
.Han tog op af lommen en nøglehank og trak så
af fingeren en ring, som han brugte gå med. Fra
mig tog han også en liden ring, som jeg havde.
Disse to ringene stak han sammen ind på nøgle-
hanken. Og så sa’ han at nu skulde vi to vie
os sammen til havet.
af fingeren en ring, som han brugte gå med. Fra
mig tog han også en liden ring, som jeg havde.
Disse to ringene stak han sammen ind på nøgle-
hanken. Og så sa’ han at nu skulde vi to vie
os sammen til havet.
Wangel
.Vie –?
Ellida
.Ja, så sa’ han. Og dermed så kasted han han-
ken med ringene, af al sin magt, så langt han
kunde, ud i dybet.
ken med ringene, af al sin magt, så langt han
kunde, ud i dybet.
Wangel
.Og du, Ellida? Du gik med på det?
Ellida
.Ja, tænk dig, – jeg syntes
dengang
at det
var
som om det skulde så være. – Men, gud ske lov, –
så rejste han da!
Faksimile
legg: 22., blad: [43]r
22.
81
som om det skulde så være. – Men, gud ske lov, –
så rejste han da!
Wangel
.Og da han vel var borte –?
Ellida
.Å, du kan vel
tænke
at jeg snart kom til besin-
delse igen. Kom til at skønne, hvor rent galt og
meningsløst det havde været alt sammen.
delse igen. Kom til at skønne, hvor rent galt og
meningsløst det havde været alt sammen.
Wangel
.Men du talte før om breve. Du har altså dog hørt
fra ham siden?
fra ham siden?
Ellida
.Ja, jeg har hørt fra ham. Først fik jeg et par kor-
te linjer fra Arkangel. Han skrev bare at han vil-
de over til Amerika. Og så opgav han, hvor hen
jeg kunde sende svar.
te linjer fra Arkangel. Han skrev bare at han vil-
de over til Amerika. Og så opgav han, hvor hen
jeg kunde sende svar.
Wangel
.Gjorde du da det?
Ellida
.Straks. Jeg skrev
naturligvis
at al ting måtte
være forbi imellem os. Og at han ikke mere skul-
de tænke på mig, ligesom jeg aldrig mere vil-
de tænke på ham.
være forbi imellem os. Og at han ikke mere skul-
de tænke på mig, ligesom jeg aldrig mere vil-
de tænke på ham.
Wangel
.Men skrev han da så alligevel igen?
Faksimile
legg: 22., blad: [43]v
82
Ellida
.Ja, han skrev igen.
Wangel
.Og hvad svared han på det, du havde ladt ham
vide?
vide?
Ellida
.Ikke et ord på det. Det var, som om jeg slet
ikke havde brudt med ham. Han skrev ganske
sindig og rolig at jeg skulde vente på ham. Når
han kunde ta’ imod mig, vilde han la’ mig det
vide. Og da skulde jeg komme til ham straks.
ikke havde brudt med ham. Han skrev ganske
sindig og rolig at jeg skulde vente på ham. Når
han kunde ta’ imod mig, vilde han la’ mig det
vide. Og da skulde jeg komme til ham straks.
Wangel
.Vilde altså ikke slippe dig?
Ellida
.Nej. Så skrev jeg igen. Næsten ord til andet det
samme, som første gang. Eller endnu stærkere.
samme, som første gang. Eller endnu stærkere.
Wangel
.Og så gav han sig da?
Ellida
.Å nej, tro ikke det. Han skrev rolig som før.
Ikke et ord om at jeg havde brudt med ham. Så
skønte jeg nok, det var unyttigt. Og derfor så
skrev jeg aldrig mere til ham.
Ikke et ord om at jeg havde brudt med ham. Så
skønte jeg nok, det var unyttigt. Og derfor så
skrev jeg aldrig mere til ham.
Wangel
.Og hørte ikke heller fra ham?
Faksimile
legg: 22., blad: [44]r
83
El{i}lida
.Jo, jeg har fåt tre brev˹e˺ fra ham efter den tid. En
gang skrev han mig til fra Kalifornien og en an-
den gang fra Kina. Det sidste brev, jeg fik fra
ham, var fra Australien. Da skrev han at han vil-
de gå til guldminerne. Men siden har han al-
drig ladt høre fra sig.
gang skrev han mig til fra Kalifornien og en an-
den gang fra Kina. Det sidste brev, jeg fik fra
ham, var fra Australien. Da skrev han at han vil-
de gå til guldminerne. Men siden har han al-
drig ladt høre fra sig.
Wangel
.Den mand har havt en uvanlig magt over dig,
Ellida.
Ellida.
Ellida
.Å ja, ja. Det grufulde menneske!
Wangel
.Men det må du ikke tænke mere på. Aldrig! Lov
mig endelig det, min kære, velsignede Ellida! Nu
skal vi prøv forsøge en anden kur for dig. En fri-
skere luft, end her inde i fjordene. Den saltsvangre,
fejende havluft, du! Hvad siger du til det?
mig endelig det, min kære, velsignede Ellida! Nu
skal vi prøv forsøge en anden kur for dig. En fri-
skere luft, end her inde i fjordene. Den saltsvangre,
fejende havluft, du! Hvad siger du til det?
Ellida
.Å, tal ikke om den ting! Tænk ikke på sligt no-
get! Der er ingen hjælp i det for mig. Jeg føler det
så godt, – jeg får ikke væltet det af mig derude
heller.
get! Der er ingen hjælp i det for mig. Jeg føler det
så godt, – jeg får ikke væltet det af mig derude
heller.
Wangel
.Ellida
.Det grufulde, mener jeg. Denne ubegribelige
magt over sindet –
magt over sindet –
Wangel
.Men det har du jo væltet af dig. For længe siden.
Dengang du brød med ham. Nu er jo det længst
forbi.
Dengang du brød med ham. Nu er jo det længst
forbi.
Ellida
(springer op.)
Nej, det er netop det, det ikke er!
Wangel
.Ikke forbi!
Ellida
.Nej, Wangel, – det er ikke forbi! Og jeg er
ræd
at det aldrig blir forbi. Aldrig i dette liv!
at det aldrig blir forbi. Aldrig i dette liv!
Wangel
(med kvalt stemme.)
Vil du dermed
sige
at du inderst inde aldrig
har kunnet glemme den fremmede mand?
har kunnet glemme den fremmede mand?
Ellida
.Jeg havde glemt ham. Men så var det med et
ligesom om han kom igen.
ligesom om han kom igen.
Wangel
.
De<...>
Hvor længe er det siden?
Faksimile
legg: 23., blad: [45]r
23.
85
Ellida
.Det er nu omkring tre år siden. Eller lidt me-
re. – Det var imens jeg gik og vented barnet.
re. – Det var imens jeg gik og vented barnet.
Wangel
.Ah! På den tid altså? Ja, Ellida, – da begynder
jeg jo at få rede på et og andet så mangt og me-
get.
jeg jo at få rede på et og andet så mangt og me-
get.
Ellida
.Du tar fejl, kære! Det, som er kommet over mig –.
Å, jeg tror, det er aldrig i verden til at få rede
på.
Å, jeg tror, det er aldrig i verden til at få rede
på.
Wangel
(ser smertefuld på hende.)
Tænke sig til – at her har du gået i hele tre år
og båret kærlighed til en anden mand. Til en
anden! Ikke til mig, – men til en anden!
og båret kærlighed til en anden mand. Til en
anden! Ikke til mig, – men til en anden!
Ellida
.Å, du tar så rent fejl. Jeg bærer ikke kærlighed
til nogen anden end til dig.
til nogen anden end til dig.
Wangel
,
(dæmpet.)
Hvorfor er det
da
at du i al denne tid ikke har
villet leve med mig som min hustru?
villet leve med mig som min hustru?
Ellida
.Wangel
.Rædsel –?
Ellida
.Ja, rædsel. En rædsel så grufuld, som jeg
synes bare havet kan ha’ den. For nu skal du
høre, Wangel –
synes bare havet kan ha’ den. For nu skal du
høre, Wangel –
(De unge
mennesker
fra byen kommer tilbage
fra venstre, hilser og går ud til højre. Sammen
med dem kommer Arnholm, Bolette, Hilde og
Lyngstrand.)
fra venstre, hilser og går ud til højre. Sammen
med dem kommer Arnholm, Bolette, Hilde og
Lyngstrand.)
Bolette
(i det de går forbi.)
Nej, går I h<...>
og vandrer her oppe endnu?
Ellida
.Ja, det er så svalt og godt her oppe i højden.
Arnholm
.Vi for vor part skal såmæn ned og danse.
Wangel
.Godt, godt. Vi kommer snart derned, vi også.
Hilde
.Farvel så længe da.
Ellida
.Herr Lyngstrand, –
å,
vent et øjeblik.
(Lyngstrand standser. Arnholm, Bolette og
Hilde går ud til højre.)
Faksimile
legg: 23., blad: [46]r
87
Hilde går ud til højre.)
Ellida
.
(til Lyngstrand.)
Skal De også danse?
Lyngstrand
.Nej, frue, jeg tror
ikke
jeg tør.
Ellida
.Nej, det er
bedst
De er forsigtig. Dette med brystet –.
De har jo ikke rigtig forvundet det endnu.
De har jo ikke rigtig forvundet det endnu.
Lyngstrand
.Ikke så ganske rigtig, nej.
Ellida
(noget nølende.)
Hvor længe kan det vel nu være siden De gjor-
de den rejsen –?
de den rejsen –?
Lyngstrand
.Den gang jeg fik knækket?
Ellida
.Ja, den rejsen, De fortalte om i formiddags.
Lyngstrand
.Å, det er vel så omtrent –. Bi lidt. Jo, det er nu godt
og vel tre år siden.
og vel tre år siden.
Ellida
.Tre år altså.
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 23., blad: [46]v
88
Eller lidt mere. Vi gik fra Amerika i Februar.
Og så forliste vi i Marts. Det var jævndøgnsstor-
mene, vi var kommet ud for.
Og så forliste vi i Marts. Det var jævndøgnsstor-
mene, vi var kommet ud for.
Ellida
(ser på Wangel.)
Altså på den tiden var det –.
Wangel
.Men, kære Ellida –?
Ellida
.Nå, lad Dem ikke opholde, herr Lyngstrand. Gå
De. Men dans ikke.
De. Men dans ikke.
Lyngstrand
.Nej, bare
sé
på.
(
Han
går ud til højre.)
Wangel
.Kære Ellida, – hvorfor
spurte
du ham ud om
den rejsen?
den rejsen?
Ellida
.Johnston har været med ombord. Det er jeg gan-
ske viss på.
ske viss på.
Wangel
.Hvoraf slutter du det?
Ellida
(uden at svare.)
Han har fåt vide
ombord
at jeg havde giftet
mig med en anden. Mens han var borte. Og så –
i samme stunden så kom dette her over mig!
Faksimile
legg: 24., blad: [47]r
24.
89
mig med en anden. Mens han var borte. Og så –
i samme stunden så kom dette her over mig!
Wangel
.Dette med rædselen?
Ellida
.Ja. Ret som det er, kan jeg pludselig komme til
at sé ham lys levende foran mig. Eller egent-
lig lidt til siden. Han sér aldrig på mig. Han
bare er der.
at sé ham lys levende foran mig. Eller egent-
lig lidt til siden. Han sér aldrig på mig. Han
bare er der.
Wangel
.Hvorledes synes
du
han ser ud?
Ellida
.Således, som da jeg så ham sidst.
Wangel
.For ti år siden?
Ellida
.Ja. Ude på Bratthammeren. Aller tydeligst ser
jeg hans brystnål med en stor blåhvid perle i.
Den perlen ligner et dødt fiskeøje. Og det lige-
som stirrer på mig.
jeg hans brystnål med en stor blåhvid perle i.
Den perlen ligner et dødt fiskeøje. Og det lige-
som stirrer på mig.
Wangel
.I
guds
navn –! Du er sygere, end jeg trode.
Sygere end du selv ved af, Ellida.
Sygere end du selv ved af, Ellida.
Ellida
.Ja, ja, – hjælp mig, om du kan! For jeg
føler
at det trækker sig mere og mere sammen om
mig.
Faksimile
legg: 24., blad: [47]v
90
at det trækker sig mere og mere sammen om
mig.
Wangel
.Og i slig en tilstand har du nu gået her i
hele tre år. Båret på disse lønlige lidelser
uden at betro dig til mig.
hele tre år. Båret på disse lønlige lidelser
uden at betro dig til mig.
Ellida
.Men det kunde jeg jo ikke! Ikke før nu, da det
blev nødvendigt – for din egen skyld. Skulde
jeg ha’ betrod dig alt dette her, – så måtte jeg
jo også ha’ betrod dig – det uudsigelige.
blev nødvendigt – for din egen skyld. Skulde
jeg ha’ betrod dig alt dette her, – så måtte jeg
jo også ha’ betrod dig – det uudsigelige.
Wangel
.Det uudsigelige –?
Ellida
(afværgende.)
Nej, nej, nej!
Spørg
ikke! Bare en eneste ting
til. Så ikke mere. – Wangel, – hvorledes skal
vi grunde ud – dette gådefulde med barnets
øjne –?
til. Så ikke mere. – Wangel, – hvorledes skal
vi grunde ud – dette gådefulde med barnets
øjne –?
Wangel
.Kære, velsignede Ellida, jeg forsikrer
dig
at det var bare en indbildning af dig. Barnet
havde akkurat samme slags øjne som andre
normale børn.
at det var bare en indbildning af dig. Barnet
havde akkurat samme slags øjne som andre
normale børn.
{
<...>
}Ellida
.Faksimile
legg: 24., blad: [48]r
91
Nej, det havde ikke! At du ikke kunde
sé
det!
Barnets øjne skifted farve efter sjøen. Lå fjor-
den i solskinsstille, så var øjnene derefter.
I stormvejr også. – Å, jeg så det nok, jeg, om
ikke du så det.
Barnets øjne skifted farve efter sjøen. Lå fjor-
den i solskinsstille, så var øjnene derefter.
I stormvejr også. – Å, jeg så det nok, jeg, om
ikke du så det.
Wangel
(eftergivende.)
Hm, – lad så være da. Men selv om så var?
Hvad så?
Hvad så?
Ellida
(sagte og nærmere.)
Jeg har set slige øjne før.
Wangel
.Når? Og hvor –?
Ellida
.Ude på Brattham˹m˺eren. For ti år siden.
Wangel
(viger et skridt.)
Hvad skal dette –!
Ellida
(hvisker bævende.)
Barnet havde den fremmede mand{
<...>
}s øjne.
Wangel
(skriger uvilkårligt.)
Ellida –!
Faksimile
legg: 24., blad: [48]v
92
Ellida
(slår i jammer hænderne sammen over ho-
vedet .)
Nu må du vel forstå, hvorfor jeg aldrig me-
re vil, – aldrig mere tør leve med dig som
din hustru!
re vil, – aldrig mere tør leve med dig som
din hustru!
(
Hun
vender sig hurtigt og flygter ned over
bakkerne til højre.)
bakkerne til højre.)
Wangel
(iler efter hende og råber:)
Ellida, – Ellida! Min stakkers ulykke-
lige Ellida!
lige Ellida!
Faksimile
legg: 25., blad: [49]r
25.
93
Tredje akt.
(En afsides liggende del af doktor Wangels
have. Stedet er fugtigt, sumpigt og overskyg-
get af store gamle trær. Til højre sés bredden
af en skimlet dam. Et lavt åbent gærde skil-
ler haven fra fjord fodstien og fjorden i bag-
grunden. Længst tilbage fjeldrækkerne og tin-
derne hinsides fjorden. Det er sen eftermiddag,
henimod aften.)
have. Stedet er fugtigt, sumpigt og overskyg-
get af store gamle trær. Til højre sés bredden
af en skimlet dam. Et lavt åbent gærde skil-
ler haven fra fjord fodstien og fjorden i bag-
grunden. Længst tilbage fjeldrækkerne og tin-
derne hinsides fjorden. Det er sen eftermiddag,
henimod aften.)
(Bolette sidder og syr på en stenbænk til ven-
stre. På bænken ligger et par bøger og en sykurv.
Hilde og Lyngstrand, begge med fiskeredska-
ber, går ved bredden af dammen.)
stre. På bænken ligger et par bøger og en sykurv.
Hilde og Lyngstrand, begge med fiskeredska-
ber, går ved bredden af dammen.)
Hilde
(gør tegn til Lyngstrand.)
Stå stille! Der ser jeg en stor en.
Lyngstrand
(ser efter.)
Hvor står den henne?
Hilde
,
(peger.)
Kan De ikke
sé
– der nede står den. Og
sé
der!
Der er, guds død, en til! (ser hen mellem træerne.)
Uh, – nu kommer han og skræmmer dem for os!
Faksimile
legg: 25., blad: [49]v
94
Der er, guds død, en til! (ser hen mellem træerne.)
Uh, – nu kommer han og skræmmer dem for os!
Bolette
(ser op.)
Hvem kommer?
Hilde
.Din overlærer, mor!
Bolette
.Min –?
Hilde
.Ja, min har han, så gu’, aldrig været.
(Overlærer Arnholm, fra højre, kommer frem mel-
lem træerne.)
lem træerne.)
Arnholm
.Er der kommet fisk i dammen nu?
Hilde
.Ja, her går nogen svært gamle karudser.
Arnholm
.Nej, så de gamle karudserne er i live endnu?
Hilde
.Ja, de er sejge, de. Men nu skal vi vel se at få
has på nogen af dem.
has på nogen af dem.
Arnholm
.De skulde da heller prøve ude på fjorden.
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 25., blad: [50]r
95
Nej, dammen – den er ligesom mere hemmeligheds-
fuld at kalde for.
fuld at kalde for.
Hilde
.Ja, her er det mere
spændende.
Har De været i
sjøen nu?
sjøen nu?
Arnholm
.Netop. Jeg kommer lige fra badehuset.
Hilde
.De holdt Dem vel inde i kummen da?
Arnholm
.Ja, jeg er ikke nogen særdeles svømmer.
Hilde
.Kan De svømme på ryggen?
Arnholm
.Nej.
Hilde
.Jeg kan. (til Lyngstrand.) Lad os prøve der bor-
te på den andre siden.
te på den andre siden.
(
De
går langsmed dammen ud til højre.)
Arnholm
(går nærmere hen til Bolette.)
Sidder De så alene, De, Bolette?
Bolette
.Å ja, det gør jeg som oftest.
Bolette
.Nej. Hun er visst ude og
går
med far.
Arnholm
.Hvorledes står det til med hende i ef{
<...>
}termiddag?
Bolette
.Jeg
ved
ikke rigtig. Jeg glemte at spørge efter.
Arnholm
.Hvad er det for bøger, De har der?
Bolette
.Å, den ene er sådant noget om plantelære. Og den
anden er en jordbeskrivelse.
anden er en jordbeskrivelse.
Arnholm
.Læser De gerne den slags ting?
Bolette
.Ja, når jeg kan få tid til det, så –. Men husstellet
må jeg jo først og fremst ta’ mig af.
må jeg jo først og fremst ta’ mig af.
Arnholm
.Men hjælper ikke Deres mor – Deres stedmor – hjæl-
per ikke hun Dem med det?
per ikke hun Dem med det?
Bolette
.Nej, det ligger til mig. Jeg måtte jo stå for det i
de to år, far var alene. Og så er det ble’t ved det si-
denefter også.
de to år, far var alene. Og så er det ble’t ved det si-
denefter også.
Bolette
.Ja, jeg læser, hvad jeg kan få fat på af nyttige bø-
ger. En vil jo gerne vide lidt besked om verden.
For her lever vi jo så rent udenfor alt det, som til
er. Ja, næsten da.
ger. En vil jo gerne vide lidt besked om verden.
For her lever vi jo så rent udenfor alt det, som til
er. Ja, næsten da.
Arnholm
.Men, kære Bolette, sig dog ikke det.
Bolette
.Å jo. Jeg synes
ikke
vi lever synderlig ander-
ledes, vi, end karudserne nede i dammen der.
Fjorden har de så lige ind på sig og der stryger
de store vilde fiskestimene ud og ind. Men det
får de stakkers tamme husfiskene ikke vide no-
gen ting om. Og der får de aldrig være med.
ledes, vi, end karudserne nede i dammen der.
Fjorden har de så lige ind på sig og der stryger
de store vilde fiskestimene ud og ind. Men det
får de stakkers tamme husfiskene ikke vide no-
gen ting om. Og der får de aldrig være med.
Arnholm
.Jeg tror ikke
heller
det vilde bekomme
den
vide-
re bra’ om de slap ud der.
re bra’ om de slap ud der.
Bolette
.Å, det fik næsten være det samme, synes jeg.
Arnholm
.For resten kan De da ikke
sige
at man er sat så
rent udenfor livet her. Ikke om sommeren i
alle fald. Her er jo nu om dagene netop lige-
som et slags mødested for verdenslivet. Næsten
et knudepunkt – sådan i forbigående.
rent udenfor livet her. Ikke om sommeren i
alle fald. Her er jo nu om dagene netop lige-
som et slags mødested for verdenslivet. Næsten
Faksimile
legg: 26., blad: [51]v
98
et knudepunkt – sådan i forbigående.
Bolette
(smiler.)
Å ja, De, som selv er her bare sådan i forbigå-
ende, De har sagtens let nok for at gøre nar af
os.
ende, De har sagtens let nok for at gøre nar af
os.
Arnholm
.Gør jeg nar –? Hvor falder De på det?
Bolette
.Jo, for alt dette her om mødested og knudepunkt
for verdenslivet, det er noget, som De har hørt fok
folk i byen sige. Ja, for de bruger at sige sådant
noget.
for verdenslivet, det er noget, som De har hørt fok
folk i byen sige. Ja, for de bruger at sige sådant
noget.
Arnholm
.Ja, oprigtig talt, så har jeg lagt mærke til det.
Bolette
.Men der er jo ikke et sandt ord i det i grunden.
Ikke for os, som lever her til stadig. Hvad nytter
det os at den store fremmede verden kommer her
forbi for at rejse op og se på midnatssolen? Vi
selv får jo ikke være med på det. Vi får såmæn
ikke sé nogen midnatssol. Å nej, vi får nok pent
leve livet her i vor karudsdam.
Ikke for os, som lever her til stadig. Hvad nytter
det os at den store fremmede verden kommer her
forbi for at rejse op og se på midnatssolen? Vi
selv får jo ikke være med på det. Vi får såmæn
ikke sé nogen midnatssol. Å nej, vi får nok pent
leve livet her i vor karudsdam.
Arnholm
(sætter sig hos hende.)
Faksimile
legg: 26., blad: [52]r
99
Sig mig en gang, kære Bolette, – er der ikke, mon
tro, et eller andet, – noget bestemt, mener {s}jeg, som
De går her hjemme og længter efter?
tro, et eller andet, – noget bestemt, mener {s}jeg, som
De går her hjemme og længter efter?
Bolette
.Å jo, det kunde nok være.
Arnholm
.Og hvad er så det egentlig for noget? Hvad er det,
De går og længter efter?
De går og længter efter?
Bolette
.Mest efter at få komme ud.
Arnholm
.Det altså først og fremst?
Bolette
.Ja. Og så efter at få lære noget mere. At få vide
noget rigtig om alle ting.
noget rigtig om alle ting.
Arnholm
.I den
tid
jeg læste med Dem, sa’ Deres far
ofte
at
De skulde få lov til at studere.
De skulde få lov til at studere.
Bolette
.Å ja, stakkers far, – han siger så meget. Men når
det kommer til stykket, så –. Der er ikke nogen
rigtig fremfærd i far.
det kommer til stykket, så –. Der er ikke nogen
rigtig fremfærd i far.
Arnholm
.Nej, desværre, det har De ret i. Der er ikke egent-
lig det{?}. Men har De da nogensinde talt med ham
om den sag? Sådan rigtig alvorligt og indtræn-
gende?
lig det{?}. Men har De da nogensinde talt med ham
Faksimile
legg: 26., blad: [52]v
100
om den sag? Sådan rigtig alvorligt og indtræn-
gende?
Bolette
.Nej, det har jeg egentlig ikke gjort heller.
Arnholm
.Men,
ved
De hvad, det skulde De dog virkelig
gøre. Før det blir for sent, Bolette. Hvorfor gør
De ikke det?
gøre. Før det blir for sent, Bolette. Hvorfor gør
De ikke det?
Bolette
.Å, det er vel fordi der ikke er nogen rigtig frem-
færd i mig heller, kan jeg tro. Det er visst noget, jeg
har efter far.
færd i mig heller, kan jeg tro. Det er visst noget, jeg
har efter far.
Arnholm
.Hm, – mon tro De ikke gør Dem selv uret der?
Bolette
.Å nej, desværre. Og så har jo far så liden tid
til at tænke på mig og min fremtid. Liden lyst har
han også til det. Sligt noget skyder han helst ifra
sig, når han bare kan. For han er jo så rent opta-
get af Ellida –
til at tænke på mig og min fremtid. Liden lyst har
han også til det. Sligt noget skyder han helst ifra
sig, når han bare kan. For han er jo så rent opta-
get af Ellida –
Arnholm
.Af hvem –? Hvorledes –?
Bolette
.Jeg
mener
at han og min stedmor –. (afbrydende.)
Far og mor har jo sit for sig selv, kan De skønne.
Far og mor har jo sit for sig selv, kan De skønne.
Faksimile
legg: 27., blad: [53]r
27.
101
Arnholm
.Nå, desto bedre vilde det da
være
om De så
til at komme væk fra dette her.
til at komme væk fra dette her.
Bolette
.Ja, men jeg synes
ikke
jeg har ret til det heller.
Ikke til at forlade far.
Ikke til at forlade far.
Arnholm
.Men, kære Bolette, det blir De jo nødt til engang
alligevel. Derfor så synes jeg at De jo før jo hel-
ler –
alligevel. Derfor så synes jeg at De jo før jo hel-
ler –
Bolette
.Ja, der blir vel ikke andet for. Jeg må jo tænke
på mig selv også. Søge at komme ind i en eller
anden stilling. Når far engang falder fra, så
har jeg jo ingen, jeg kan holde mig til. – Men
stakkers far, – jeg gruer for at rejse fra ham.
på mig selv også. Søge at komme ind i en eller
anden stilling. Når far engang falder fra, så
har jeg jo ingen, jeg kan holde mig til. – Men
stakkers far, – jeg gruer for at rejse fra ham.
Arnholm
.Gruer –?
Bolette
.Ja, for fars egen skyld.
Arnholm
.Men,
herre gud
, Deres stedmor da? Hun blir jo
hos ham.
hos ham.
Bolette
.Ja, det er jo så. Men hun er slet ikke skikket til
alt det, som mor havde sådant et godt greb på.
Der er så mangt og meget, som denne her ikke
ser . Eller som hun kanske ikke vil se, – eller ik-
ke bryr sig om . Jeg ved ikke hvilken af delene
det er.
Faksimile
legg: 27., blad: [53]v
102
alt det, som mor havde sådant et godt greb på.
Der er så mangt og meget, som denne her ikke
ser . Eller som hun kanske ikke vil se, – eller ik-
ke bryr sig om . Jeg ved ikke hvilken af delene
det er.
Arnholm
.Hm, – jeg tror
nok
jeg forstår, hvad De sigter
til.
til.
Bolette
.Stakkers far, – han er svag i enkelte stykker. De
har kanske selv mærket det. Forretninger har han
jo heller ikke nok af til at fylde tiden ud. Og så
det, at hun er så rent ude af stand til at støtte ham.
– Det har han nu for resten visst selv nogen skyld i.
har kanske selv mærket det. Forretninger har han
jo heller ikke nok af til at fylde tiden ud. Og så
det, at hun er så rent ude af stand til at støtte ham.
– Det har han nu for resten visst selv nogen skyld i.
Arnholm
.Hvorledes det, tror De?
Bolette
.Å, far vil nu altid så gerne
sé
glade ansigter
omkring sig. Der skal være solskinsvejr og for-
nøjelighed i huset, siger han. Derfor er jeg ræd
han mangen gang lar hende få medicin, som
hun slet ikke har godt af i længden.
omkring sig. Der skal være solskinsvejr og for-
nøjelighed i huset, siger han. Derfor er jeg ræd
han mangen gang lar hende få medicin, som
hun slet ikke har godt af i længden.
Arnholm
.Tror De virkelig det.
Bolette
.Faksimile
legg: 27., blad: [54]r
103
Ja, jeg kan ikke komme bort fra den tanke. For
hun er så underlig iblandt. (heftig.) Men er
det så ˹ikke˺ ubilligt at jeg skal bli’ ved at gå her
hjemme! Det er jo i grunden ikke til nogen
verdens nytte for far. Og jeg har da også plig-
ter imod mig selv, synes jeg.
hun er så underlig iblandt. (heftig.) Men er
det så ˹ikke˺ ubilligt at jeg skal bli’ ved at gå her
hjemme! Det er jo i grunden ikke til nogen
verdens nytte for far. Og jeg har da også plig-
ter imod mig selv, synes jeg.
Arnholm
.
Ved
De hvad, kære Bolette, – disse sager skal
vi to tale nærmere om.
vi to tale nærmere om.
Bolette
.Å, det nytter visst ikke stort. Jeg er vel skabt
til at bli’ her i karudsdammen, kan jeg tro.
til at bli’ her i karudsdammen, kan jeg tro.
Arnholm
.Slet ikke. Det kommer ganske an på Dem selv.
Bolette
(livfuldt.)
Siger De
det!
Arnholm
.Ja, tro De mig. Det ligger helt og holdent i Deres e-
gen hånd.
gen hånd.
Bolette
.
Å
gid jeg så sandt –! Vil De kanske lægge ind
et godt ord for mig hos far?
et godt ord for mig hos far?
Arnholm
.Det også. Men først og fremst vil jeg tale åben-
hjertigt og uforbeholdent med Dem selv, kære Bo-
lette. (ser ud til venstre.) Hys! Lad Dem ikke mær-
mærke med noget. Vi skal komme tilbage til det
siden.
Faksimile
legg: 27., blad: [54]v
104
hjertigt og uforbeholdent med Dem selv, kære Bo-
lette. (ser ud til venstre.) Hys! Lad Dem ikke mær-
mærke med noget. Vi skal komme tilbage til det
siden.
(Ellida kommer fra venstre. Hun er uden
hat, kun med et stort tørklæde kastet over hove-
det og skuldrene.)
hat, kun med et stort tørklæde kastet over hove-
det og skuldrene.)
Ellida
(i urolig livlighed.)
Her er det godt! Her er det dejligt!
Arnholm
,
(rejser sig.)
Har De været ude at spadsere?
Ellida
.Ja, en lang, lang herlig tur opover med Wangel. ˹Og
nu skal vi ud og sejle.˺
nu skal vi ud og sejle.˺
Bolette
.Vil du ikke sætte dig?
Ellida
.Nej tak. Ikke sidde.
Bolette
(flytter sig på bænken.)
For her er god plads.
Ellida
(går omkring.)
Nej, nej, nej. Ikke sidde. Ikke sidde.
Faksimile
legg: 28., blad: [55]r
28.
105
Arnholm
.Den turen har visst bekom{e}met Dem vel. De
sér
så oplivet ud.
så oplivet ud.
Ellida
.Å, jeg befinder mig så inderlig vel! Jeg føler
mig så usigelig lykkelig! Så tryg! Så tryg –.
( sér ud til venstre.) Hvad er det for et stort
dampskib, som kommer der?
mig så usigelig lykkelig! Så tryg! Så tryg –.
( sér ud til venstre.) Hvad er det for et stort
dampskib, som kommer der?
Bolette
(rejser sig og sér ud.)
Det må være det store engelske.
Arnholm
.Det lægger til ude ved tønden. Plejer det stop-
pe her?
pe her?
Bolette
.Bare en halv times tid. Det skal længere ind-
over i fjorden.
over i fjorden.
Ellida
.Og så udover igen – imorgen. Ud på det store
åbne hav. Helt over havet. Tænk, – at få være
med der! Den, som kunde det! Den som bare
kunde!
åbne hav. Helt over havet. Tænk, – at få være
med der! Den, som kunde det! Den som bare
kunde!
Arnholm
.Har De aldrig fåt gøre nogen større
sørejse
,
fru Wangel?
fru Wangel?
Faksimile
legg: 28., blad: [55]v
106
Ellida
.Aldrig nogensinde. Bare sådanne små far-
ter her inde i fjordene.
ter her inde i fjordene.
Bolette
(med et suk.)
Å nej, vi får nok ta’ til takke med landjorden.
Arnholm
.Nå, der hører vi jo også egentlig hjemme.
Ellida
.Nej, det tror jeg slet
ikke
at vi gør.
Arnholm
.Ikke på landjorden?
Ellida
.Nej. Jeg tror ikke det. Jeg
tror
at dersom
menneskene bare fra først af havde vænnet sig
til at leve sit liv på havet, – i havet kanske, –
så vilde ˹vi˺ de nu ha’ været ganske anderledes
fuldkomne end vi er. Både bedre og lykkeli-
gere.
menneskene bare fra først af havde vænnet sig
til at leve sit liv på havet, – i havet kanske, –
så vilde ˹vi˺ de nu ha’ været ganske anderledes
fuldkomne end vi er. Både bedre og lykkeli-
gere.
Arnholm
.Tror De virkelig det?
Ellida
.Ja, jeg gad
vide
om vi ikke vilde været det.
Jeg har mangen gang talt med Wangel om det-
te her –
Jeg har mangen gang talt med Wangel om det-
te her –
Faksimile
legg: 28., blad: [56]r
107
Arnholm
.Nå, og han –?
Ellida
.Jo, han mener, det kunde kanske nok være.
Arnholm
,
(spøgende.)
Nå, lad gå. Men sket er sket. Vi er da altså en
gang for alle kommet på gal vej og er ble’t land-
dyr istedet for havdyr. Under alle omstændighe-
der er det visst nu for sent at rette på fejlen.
gang for alle kommet på gal vej og er ble’t land-
dyr istedet for havdyr. Under alle omstændighe-
der er det visst nu for sent at rette på fejlen.
Ellida
.Ja, der siger De en sørgelig sandhed. Og jeg
tror
at menneskene aner noget sådant selv. At de går
og bærer på det, som på en lønlig anger og sorg.
De kan tro mig, – deri er det at menneskenes
tungsind har sin dybeste grund. Jo, – tro De
mig på det.
at menneskene aner noget sådant selv. At de går
og bærer på det, som på en lønlig anger og sorg.
De kan tro mig, – deri er det at menneskenes
tungsind har sin dybeste grund. Jo, – tro De
mig på det.
Arnholm
.Men, bedste fru Wangel, – jeg har ikke fåt det
ind-
tryk at menneskene er så svært tungsindige end-
da. Jeg synes tvert imod at de fleste ser livet så
lyst og let – og i en stor, stille, ubevidst glæde.
tryk at menneskene er så svært tungsindige end-
da. Jeg synes tvert imod at de fleste ser livet så
lyst og let – og i en stor, stille, ubevidst glæde.
Ellida
.Å nej, det er nok ikke så. Den glæden – den er
nok ligesom vor glæde over det lange lyse som-
merdøgn. Den har mindelsen om den kommende
mørketid over sig. Og den mindelsen er det, som
kaster sin skygge over menneskeglæden, – lige-
som drivskyen kaster sin skygge over fjorden.
Der lå den så blank og blå. Og så med et –
nok ligesom vor glæde over det lange lyse som-
Faksimile
legg: 28., blad: [56]v
108
merdøgn. Den har mindelsen om den kommende
mørketid over sig. Og den mindelsen er det, som
kaster sin skygge over menneskeglæden, – lige-
som drivskyen kaster sin skygge over fjorden.
Der lå den så blank og blå. Og så med et –
Bolette
.Du skulde ikke gi’ dig af med slige triste tan-
ker nyli nu. Nylig var du jo så glad og så op-
livet –
ker nyli nu. Nylig var du jo så glad og så op-
livet –
Ellida
.Ja, ja, jeg var jo det. Å, dette her – det er så
dumt af mig. (ser sig urolig om.) Bare Wangel
nu vilde komme her ned. Han lovte mig det så
bestemt. Men han kommer jo ikke alligevel. Han
har visst glemt det. Å, kære herr Arnholm, vil
ikke De se til at finde ham for mig?
dumt af mig. (ser sig urolig om.) Bare Wangel
nu vilde komme her ned. Han lovte mig det så
bestemt. Men han kommer jo ikke alligevel. Han
har visst glemt det. Å, kære herr Arnholm, vil
ikke De se til at finde ham for mig?
Arnholm
.Jo, meget gerne.
Ellida
.Sig
ham
at han endelig må komme straks. For
nu kan jeg ikke sé ham –
nu kan jeg ikke sé ham –
Arnholm
.Ikke
sé
ham –?
Ellida
.Å, De forstår mig ikke. Når han ikke er tilstede,
så kan jeg tidt ikke huske, hvorledes han ser ud.
Og så er det, som om jeg rent havde mistet ham. –
Det er så forfærdelig pinligt. Men gå bare!
Faksimile
legg: 29., blad: [57]r
29.
109
så kan jeg tidt ikke huske, hvorledes han ser ud.
Og så er det, som om jeg rent havde mistet ham. –
Det er så forfærdelig pinligt. Men gå bare!
(
Hun
driver om henne ved dammen.)
Bolette
(halvhøjt(til Arnholm.)
Jeg går med Dem. De
ved
jo ikke besked –
Arnholm
.Å hvad. Jeg skal nok –
Bolette
(halvhøjt.)
Nej, nej, jeg er urolig. Jeg er
ræd
han er ombord i
dampskibet.
dampskibet.
Arnholm
.Ræd?
Bolette
.Ja, han plejer
sé
om der er bekendte med. Og så
er der jo restauration ombord –
er der jo restauration ombord –
Arnholm
.Ah! Ja kom så.
(
Han
og
Bolette går ud til venstre.)
(Ellida står en stund og stirrer ned i dammen.
Af og til taler hun sagte og afbrudt med sig selv.)
Af og til taler hun sagte og afbrudt med sig selv.)
(Udenfor på fodstien bag havegærdet kommer
fra venstre en fremmed rejseklædt mand. Han
har busket rødligt hår og skæg. Skottehue ˹på hovedet ˺ og
rejsetaske i en rem over skulderen.)
fra venstre en fremmed rejseklædt mand. Han
Faksimile
legg: 29., blad: [57]v
110
har busket rødligt hår og skæg. Skottehue ˹på hovedet ˺ og
rejsetaske i en rem over skulderen.)
Den fremmede mand
(går langsomt langs gærdet og spejder ind i
haven. Da han får øje på Ellida standser han, og
ser ufravendt og forskende på hende{.)}og siger dæmpet:)
God aften, Ellida!
Ellida
(vender sig om og råber:)
Å, kære, – kommer du da endelig!
Den fremmede
.Ja, endelig en gang.
Ellida
(ser overrasket og ængstelig på ham.)
Hvem er De? Søger De nogen her?
Den frem{ed}mede
.Det kan du vel forstå.
Ellida
(studser.)
Hvad er det! Hvorledes tiltaler De mig! Hvem
ser De efter?
ser De efter?
Den fremmede
.Jeg ser da vel efter dig.
Ellida
(farer sammen.)
Faksimile
legg: 29., blad: [58]r
111
Ah –! (stirrer på ham, tumler tilbage og bryder
ud i et halvkvalt skrig:) Øjnene! – Øjnene!
ud i et halvkvalt skrig:) Øjnene! – Øjnene!
Den fremmede
.Nå, – begynder du endelig at dra’ kendsel på mig?
Jeg kendte dig straks, jeg, Ellida.
Jeg kendte dig straks, jeg, Ellida.
Ellida
.Øjnene! Se ikke sådan på mig! Jeg skriger
om hjælp!
om hjælp!
Den fremmede
.Hys, hys! Vær ikke ræd. Jeg gør dig jo ikke noget.
Ellida
,
(holder hånden for øjnene.)
Sé
ikke så på mig, siger jeg!
Den fremmede
(læner sig med armene på havegærdet.)
Jeg er kommen med den engelske damperen.
Ellida
(skotter sky hen til ham.)
Hvad vil De mig?
Den fremmede
.Jeg lovte dig jo at komme igen, så snart jeg
kunde
–
Ellida
.Rejs! Rejs igen! Kom aldrig – aldrig mere her!
Jeg har jo skrevet Dem til at alt skulde være for-
bi mellem os! Alt sammen! Det ved De jo!
Jeg har jo skrevet Dem til at alt skulde være for-
bi mellem os! Alt sammen! Det ved De jo!
Faksimile
legg: 29., blad: [58]v
112
Den fremmede
(uforstyrret, uden at svare.)
Jeg vilde gerne kommet til dig før. Men det
kunde jeg ikke. Nu kunde jeg da endelig. Og så
har du mig da, Ellida.
kunde jeg ikke. Nu kunde jeg da endelig. Og så
har du mig da, Ellida.
Ellida
.Hvad er det, De vil mig? Hvad er det, De tæn-
ker på? Hvad er det, De er kommet her for?
ker på? Hvad er det, De er kommet her for?
Den fremmede
.Du kan da vel vide, jeg er kommet for at hente dig.
Ellida
(viger i rædsel.)
Hente mig! Er det det, De tænker på!
Den fremmede
.Ja, forstår sig.
Ellida
.Men De må jo dog
vide
at jeg er gift!
Den fremmede
.Ja, det
ved
jeg.
Ellida
.Og så alligevel –! Alligevel så kommer De her
for at – for at – hente mig!
for at – for at – hente mig!
Den fremmede
.Ja vel gør jeg det.
Å, dette forfærdelige –! Å, dette grufulde, gru-
fulde –!
fulde –!
Den fremmede
.Vil du kanske ikke?
Ellida
(forvildet.)
Sé
ikke sådan på mig!
Den fremmede
.Jeg
spør’
om du ikke vil?
Ellida
.Nej, nej, nej! Jeg vil ikke! Aldrig i evighed! Jeg
vil ikke, siger jeg! Jeg hverken kan eller vil! (sag-
tere.) Jeg tør ikke heller.
vil ikke, siger jeg! Jeg hverken kan eller vil! (sag-
tere.) Jeg tør ikke heller.
Den fremmede
(stiger over gærdet og kommer ind i haven.)
Ja ja da, Ellida, – så lad mig bare sige dig én
eneste ting før jeg rejser.
eneste ting før jeg rejser.
Ellida
(vil flygte men kan ikke. Hun står som lam-
met af skræk og støtter sig til en træstamme ved
dammen.)
Rør mig ikke! Kom ikke hid til mig! Ikke nær-
mere! Rør mig ikke, siger jeg!
mere! Rør mig ikke, siger jeg!
Du får ikke være så ræd for mig, Ellida.
Ellida
(slår hænderne for øjnene.)
Sé
ikke sådan på mig!
Den fremmede
.Bare ikke ræd. Ikke ræd.
(Doktor Wangel kommer gennem haven fra
venstre.)
venstre.)
Wangel
(endnu halvvejs inde mellem træerne.)
Nå, du har nok ventet dygtig længe på mig.
Ellida
(styrter hen til ham, klynger sig fast til hans
arm og råber:)
Å, Wangel, – frels mig! Frels mig du – om du
kan!
kan!
Wangel
.Ellida, – hvad i
guds
navn –!
Ellida
.Frels mig, Wangel! Ser du ham da ikke? Der
borte står han jo!
borte står han jo!
Wangel
(ser derhen.)
Den mand der? (går nærmere.) Må jeg spør-
ge, – { <...> }hvem er De? Og hvorfor kommer De her ind
i haven?
Faksimile
legg: 30., blad: [60]r
115
ge, – { <...> }hvem er De? Og hvorfor kommer De her ind
i haven?
Den fremmede
(tyder med et nik mod Ellida.)
Jeg vil tale med hende der.
Wangel
.Ja så. Så var det vel Dem –? (til Ellida.) Jeg hø-
rer, der har været en fremmed mand inde i går-
den og spurt efter dig.
rer, der har været en fremmed mand inde i går-
den og spurt efter dig.
Den fremmede
.Ja, det var mig.
Wangel
.Og hvad vil De så min hustru? (vender sig.) Ken-
der du ham, Ellida?
der du ham, Ellida?
Ellida
(sagte, vrider hænderne.)
Å, om jeg kender ham! Ja, ja, ja!
Wangel
(hurtigt.)
Nu!
Ellida
.Å, det er jo ham, Wangel! Det er ham selv! Ham,
som du véd –!
som du véd –!
Wangel
.Hvad! Hvad er
det
du siger! (vender sig.) Er De
den Johnston, som engang –?
Faksimile
legg: 30., blad: [60]v
116
den Johnston, som engang –?
Den fremmede
.Nå, – De kan jo kalde mig Johnston. Gerne for
mig. For resten heder jeg ikke så.
mig. For resten heder jeg ikke så.
Wangel
.Ikke det?
Den fremmede
.Ikke nu længer, nej.
Wangel
.Og hvad kan De så ville min hustru? Ja, for De
ved jo altså at fyrforvalterens datter er gift for læn-
ge siden. Og hvem hun er gift med, det må De jo og-
så vide.
ved jo altså at fyrforvalterens datter er gift for læn-
ge siden. Og hvem hun er gift med, det må De jo og-
så vide.
Den fremmede
.Det har jeg nu vidst i over tre år.
Ellida
(spændt.)
Hvorledes fik De vide det?
Den fremmede
.Jeg var på vejen hjem til dig. Så kom jeg over en
gammel avis. Det var et blad her fra disse kanter.
Og i det stod der om vielsen.
gammel avis. Det var et blad her fra disse kanter.
Og i det stod der om vielsen.
Ellida
(ser hen for sig.)
Vielsen –. Altså det var det –
Faksimile
legg: 31., blad: [61]r
31.
117
Den fremmede
.Det tog mig så underligt. For det med ringene, –
det var jo også en vielse, Ellida.
det var jo også en vielse, Ellida.
Ellida
(slår hænderne for ansigtet.)
Åh –!
Wangel
.Hvor tør De –!
Den fremmede
.Havde du glemt det?
Ellida
(føler hans blik og bryder ud.)
Stå ikke og
sé
således på mig!
Wangel
(stiller sig foran ham.)
De har at vende Dem til mig og ikke til hende. Alt-
så, kort og godt, – når De nu kender forholdene, –
hvad har De så egentlig her at gøre? Hvorfor kom-
mer De hid og søger min hustru op?
så, kort og godt, – når De nu kender forholdene, –
hvad har De så egentlig her at gøre? Hvorfor kom-
mer De hid og søger min hustru op?
Den fremmede
.Jeg havde lovet Ellida at komme til hende så snart
jeg kunde.
jeg kunde.
Wangel
.Ellida –! Nu igen!
Den fremmede
.Faksimile
legg: 31., blad: [61]v
118
Og Ellida havde lovet mig så sikkert at bie på
mig
til jeg kom.
til jeg kom.
Wangel
.Jeg hører, De kalder min hustru ved fornavn.
Den slags fortrolighed bruges ikke her hos os.
Den slags fortrolighed bruges ikke her hos os.
Den fremmede
.Jeg
ved
godt det. Men da hun nu først og fremst
hører mig til –
hører mig til –
Wangel
.Dem! Fremdeles –!
Ellida
(viger bag Wangel.)
Åh –! Han slipper mig aldrig!
Wangel
.Dem! Siger
De
at hun hører Dem til!
Den fremmede
.Har hun fortalt Dem noget om to fingerringe? Min
ring og Ellidas?
ring og Ellidas?
Wangel
.Ja vel. Men hvad så? Hun gjorde det jo siden for-
bi igen. De har jo fåt hendes breve. De véd det alt-
så selv.
bi igen. De har jo fåt hendes breve. De véd det alt-
så selv.
Den fremmede
.Både Ellida og jeg var enige
om
at dette med rin-
gene skulde stå ved magt og gælde så fuldt og godt
som en vielse.
gene skulde stå ved magt og gælde så fuldt og godt
Faksimile
legg: 31., blad: [62]r
119
som en vielse.
Ellida
.Men jeg vil ikke, hører De jo! Aldrig i verden
vil jeg vide noget af Dem mere! Sé ikke således
på mig! Jeg vil ikke, siger jeg!
vil jeg vide noget af Dem mere! Sé ikke således
på mig! Jeg vil ikke, siger jeg!
Wangel
.De må være en forstyrret mand, dersom De tror,
De kan komme her og bygge nogen ret på slige bar-
nestreger.
De kan komme her og bygge nogen ret på slige bar-
nestreger.
Den fremmede
.Det er sandt. Nogen ret, – i den mening, som
De tar det, – det har jeg jo slet ikke.
De tar det, – det har jeg jo slet ikke.
Wangel
.Men hvad vil De så gøre? De bilder Dem da vel
aldrig ind at De kan ta’ hende fra mig med
magt! Mod hendes egen vilje!
aldrig ind at De kan ta’ hende fra mig med
magt! Mod hendes egen vilje!
Den frem{e}mede
.Nej. Hvad skulde det være godt for? Vil Elli-
da være med mig, så må hun rejse frivillig.
da være med mig, så må hun rejse frivillig.
Ellida
(studser og bryder ud.)
Frivillig –!
Wangel
.Og det kunde De tænke Dem –!
Frivillig –!
Wangel
.De må være sindsforvirret. Gå Deres vej! Vi
har ikke noget mere med Dem at skaffe.
har ikke noget mere med Dem at skaffe.
Den fremmede
(ser på sit uhr.)
Det er snart på tiden for mig at komme ombord
igen. (et skridt nærmere.) Ja, ja, Ellida, – nu har
jeg altså gjort min skyldighed. (atter nærmere.)
Jeg har holdt det ord, jeg gav dig.
igen. (et skridt nærmere.) Ja, ja, Ellida, – nu har
jeg altså gjort min skyldighed. (atter nærmere.)
Jeg har holdt det ord, jeg gav dig.
Ellida
(bønligt, viger tilside.)
Å, rør mig ikke!
Den fremmede
.Og så får
Du
betænke dig til imorgen nat –
Wangel
.Her er ingen ting at betænke.
Sé
til, at De kom-
mer ud!
mer ud!
Den fremmede
,
(fremdeles til Ellida.)
Nu går jeg med damperen indover i fjorden.
Imorgen nat kommer jeg altså igen. Og så ser
jeg indom til dig. Du får vente på mig her i
haven. For jeg vil helst gøre den sagen af med
dig alene, forstår du.
Imorgen nat kommer jeg altså igen. Og så ser
jeg indom til dig. Du får vente på mig her i
haven. For jeg vil helst gøre den sagen af med
Faksimile
legg: 32., blad: [63]r
32.
121
dig alene, forstår du.
Ellida
,
(sagte og bævende.)
Å, hører du det, Wangel!
Wangel
.Vær bare rolig. Det besøg skal vi nok vide a{f}t for-
hindre.
hindre.
Den fremmede
.Farvel da så længe, Ellida. Imorgen nat altså.
Ellida
(bønfaldende.)
Å nej, nej, – kom ikke imorgen nat! Kom aldrig
mere igen!
mere igen!
Den fremmede
.Og skulde du til den tid bli’ til sinds at følge med
over havet –
over havet –
Ellida
.Å,
sé
da ikke sådan på mig!
Den fremmede
.Jeg mener
bare
at så får du holde dig rejsefærdig.
Wangel
.Gå op i huset, Ellida.
Ellida
.Jeg kan ikke. Å, hjælp mig! Frels mig, Wangel!
Den fremmede
.Faksimile
legg: 32., blad: [63]v
122
For du må vel tænke på den
ting
at rejser du ik-
ke med mig imorgen, så er det hele ude.
ke med mig imorgen, så er det hele ude.
Ellida
(ser bævende på ham.)
Er så det hele ude? For bestandig –?
Den fremmede
(med et nik.)
Kan aldrig gøres om igen da, Ellida. Jeg kom-
mer aldrig mere til disse lande. Du får aldrig sé
mig mere. Aldrig høre fra mig heller. Da er jeg
som død og borte fra dig for bestandig.
mer aldrig mere til disse lande. Du får aldrig sé
mig mere. Aldrig høre fra mig heller. Da er jeg
som død og borte fra dig for bestandig.
Ellida
(ånder uroligt.)
Åh –!
Den fremmede
.Tænk altså nøje over, ha hvad du gør. Far-
vel. (går hen og stiger over gærdet, standser og
siger:) Ja, Ellida, – hold dig så rejsefærdig til
imorgen nat. For da kommer jeg her og henter
dig.
vel. (går hen og stiger over gærdet, standser og
siger:) Ja, Ellida, – hold dig så rejsefærdig til
imorgen nat. For da kommer jeg her og henter
dig.
(
Han
går langsomt og rolig henad fodstien
ud til højre.)
ud til højre.)
Ellida
(ser en stund efter ham.)
Frivillig, sa’ han! Tænk, – han sa’, at frivil-
lig skulde jeg re{s}jse med ham.
Faksimile
legg: 32., blad: [64]r
123
lig skulde jeg re{s}jse med ham.
Wangel
.Vær bare sindig. Nu er han jo borte. Og du skal
aldrig få sé ham mere.
aldrig få sé ham mere.
Ellida
.Å, hvor kan du da sige det? Han kommer jo i-
gen imorgen nat.
gen imorgen nat.
Wangel
.Lad ham komme. Dig skal han i alle fald ik-
ke mødes med.
ke mødes med.
Ellida
(ryster på hovedet .)
Å, Wangel, tro
aldrig
at du kan hindre ham.
Wangel
.Jo, kære, – lid du bare på mig.
Ellida
(grublende, uden at høre på ham.)
Når han nu har været her – imorgen nat –? Og
når han så er rejst over havet med dampski-
bet –?
når han så er rejst over havet med dampski-
bet –?
Wangel
.Ja, hvad så?
Ellida
.Gad
vide
om han da aldrig – aldrig mere kom-
mer?
mer?
Faksimile
legg: 32., blad: [64]v
124
Wangel
.Nej, kære Ellida, det kan du vi˹s˺st være ganske
tryg for. Hvad skulde han vel gøre her bagefter
dette? Nu har han jo fåt ˹høre˺ vide af din egen mund at
du slet ikke vil vide af ham. Dermed er den sag
forbi.
tryg for. Hvad skulde han vel gøre her bagefter
dette? Nu har han jo fåt ˹høre˺ vide af din egen mund at
du slet ikke vil vide af ham. Dermed er den sag
forbi.
Ellida
(hen for sig.)
Imorgen altså. Eller aldrig.
Wangel
.Og skulde han end finde på at komme her igen –
Ellida
(spændt.)
Hvad så –?
Wangel
.Da står det jo i vor magt at gøre ham
uskade-
lig
lig
Ellida
.Å, tro ikke det.
Wangel
.Det står i vor magt, siger jeg! Kan du ikke
få fred for ham på anden måde, så skal han
komme til at bøde for drabet på kaptejnen.
få fred for ham på anden måde, så skal han
komme til at bøde for drabet på kaptejnen.
Ellida
( hæftigt .)
Faksimile
legg: 33., blad: [65]r
33.
125
Nej, nej, nej! Aldrig det! Vi véd ingen ting om
drabet på kaptejnen! Slet ingen ting!
drabet på kaptejnen! Slet ingen ting!
Wangel
.Véd vi ikke! Han har jo selv tilståt det for dig!
Ellida
.Nej, ingen ting om dette! Siger du noget, så næg-
ter jeg det. Ikke spærre ham inde! Han hører
til ude på det åbne hav. Der ude hører han
til.
ter jeg det. Ikke spærre ham inde! Han hører
til ude på det åbne hav. Der ude hører han
til.
Wangel
(ser på hende og siger langsomt:)
Ah, Ellida, – Ellida!
Ellida
(klynger sig voldsomt op til ham.)
Å, kære, trofaste, – frels mig for den mand!
Wangel
(gør sig læmpeligt løs.)
Kom! Kom med mig!
(Lyngstrand og Hilde, begge med fiskeredska-
berne, kommer frem fra højre ved dammen.)
berne, kommer frem fra højre ved dammen.)
Lyngstrand
(går hurtig hen til Ellida.)
Å nej, frue, nu skal De høre noget mærkeligt!
Wangel
.Hvad er det?
Faksimile
legg: 33., blad: [65]v
126
Lyngstrand
.Tænk, – vi har
sét
amerikaneren!
Wangel
.Amerikaneren?
Hilde
.Ja, jeg så ham også.
Lyngstrand
.Han gik op bag om haven og så ombord i det sto-
re engelske dampskibet.
re engelske dampskibet.
Wangel
.Hvor kender De den mand fra?
Lyngstrand
.Jeg har faret til sjøs med ham en gang. Jeg trode
så visst at han var druknet. Og så er han ganske
levendes.
så visst at han var druknet. Og så er han ganske
levendes.
Wangel
.Véd De noget nærmere om ham?
Lyngstrand
.Nej. Men han er visst kommet for at hævne sig
på sin troløse sjømandskone.
på sin troløse sjømandskone.
Wangel
.Hvad er det De siger?
Hilde
.Lyngstrand vil bruge ham til at lave et kunst-
værk af.
værk af.
Faksimile
legg: 33., blad: [66]r
127
Wangel
.Jeg begriber ikke et ord –
Ellida
.Du skal få høre det siden.
(Arnholm og Bolette kommer fra venstre på
fodstien udenfor havegærdet.)
fodstien udenfor havegærdet.)
Bolette
(til dem i haven.)
Kom her og
sé
! Nu går den engelske damperen
indover fjorden.
indover fjorden.
(Et stort dampskib glider langsomt forbi i no-
gen frastand.)
gen frastand.)
Lyngstrand
(til Hilde henne ved havegærdet.)
I nat
kommer han visst over hende.
Hilde
(nikker.)
Over den troløse sjømandskonen, – ja.
Lyngstrand
.Tænk, – ved midnats tider.
Hilde
.Jeg synes, det må bli’ spændende.
Ellida
,
(ser efter skibet.)
Imorgen altså –
Faksimile
legg: 33., blad: [66]v
128
Wangel
.Og så aldrig mere.
Ellida
(sagte og bævende.)
Å, Wangel, – frels mig for mig selv!
Wangel
( sér angstfuldt på hende.)
Ellida! Jeg aner det, – her er noget bagved.
Ellida
.Det dragende er bagved.
Wangel
.Det dragende –?
Ellida
.Den mand er som havet.
(
Hun
går langsomt og grublende gennem haven
ud til venstre. Wangel går urolig ved siden af
og iagttager hende forskende.)
ud til venstre. Wangel går urolig ved siden af
og iagttager hende forskende.)
Faksimile
legg: 34., blad: [67]r
34.
129
Fjerde akt.
(Doktor Wangels havestue. Døre til højre
og venstre. I baggrunden mellem begge vindu-
erne åben glasdør ud til verandaen. Neden-
for denne sés en del af haven. Sofa med bord
foran til venstre. Til højre et pianoforte og læn-
gere tilbage en stor blomsteropsats. Midt på gul-
vet et rundt bord med stole omkring. På bor-
det et blomstrende rosentræ og andre potteplan-
ter omkring. – Det er formiddag.)
og venstre. I baggrunden mellem begge vindu-
erne åben glasdør ud til verandaen. Neden-
for denne sés en del af haven. Sofa med bord
foran til venstre. Til højre et pianoforte og læn-
gere tilbage en stor blomsteropsats. Midt på gul-
vet et rundt bord med stole omkring. På bor-
det et blomstrende rosentræ og andre potteplan-
ter omkring. – Det er formiddag.)
(Balles(Inde i stuen ved bordet til venstre sid-
der Bolette i sofaen, beskæftiget med et broderi.
Lyngstrand sidder på en stol ved den øvre en-
de af bordet. Nede i haven sidder Ballested og
maler. Hilde står ved siden af og sér på ham.)
der Bolette i sofaen, beskæftiget med et broderi.
Lyngstrand sidder på en stol ved den øvre en-
de af bordet. Nede i haven sidder Ballested og
maler. Hilde står ved siden af og sér på ham.)
Lyngstrand
,
(med armene på bordet, sidder en stund i taus-
hed og sér på hvorledes Bolette arbejder.)
Det må visst være svært vanskeligt at sy slig
en bord, frøken Wangel.
en bord, frøken Wangel.
Bolette
.Å
nej. Det
er ikke så vanskeligt. Når en bare
passer på at tælle rigtig –
Faksimile
legg: 34., blad: [67]v
130
passer på at tælle rigtig –
Lyngstrand
.Tælle? Må De tælle også?
Bolette
.Ja, stingene. Se her.
Lyngstrand
.Rigtig, ja! Tænk bare! Det er jo næsten som en
slags kunst. Kan De tegne også?
slags kunst. Kan De tegne også?
Bolette
.Å ja, når jeg har mønster for mig.
Lyngstrand
.Ikke ellers?
Bolette
.Nej, ellers ikke.
Lyngstrand
.Så er det ikke rigtig kunst alligevel.
Bolette
.Nej, det er jo mest sådan – håndfærdighed.
Lyngstrand
.Men jeg tror
nu
at De
kanské
kunde lære kunst.
Bolette
.Når jeg ikke har noget anlæg?
Lyngstrand
.Alligevel. Hvis De bestandig kunde få være
m sammen med en rigtig ægte kunstner –
m sammen med en rigtig ægte kunstner –
Faksimile
legg: 34., blad: [68]r
131
Bolette
.Tror De, jeg så kunde lære af ham?
Lyngstrand
.Ikke sådan lære på almindelig måde. Men jeg
tror, det vilde komme over Dem lidt efter lidt. Li-
gesom ved et slags underværk, frøken Wangel.
tror, det vilde komme over Dem lidt efter lidt. Li-
gesom ved et slags underværk, frøken Wangel.
Bolette
.Det var underligt.
Lyngstrand
(lidt efter.)
Har De tænkt nærmere –? Jeg mener – om De
har tænkt sådan dybere og alvorligt over ægteska-
bet, frøken?
har tænkt sådan dybere og alvorligt over ægteska-
bet, frøken?
Bolette
(ser flygtig på ham.)
Over –? Nej.
Lyngstrand
.Jeg har.
Bolette
.Så? Har De det.
Lyngstrand
.Jaha, – jeg tænker svært ofte over slige ting. Mest
over ægteskabet. Og så har jeg jo læst om det i ad-
skillige bøger også. Jeg tror at ægteskabet må væ-
re ligesom et slags underværk at regne for. At
kvinden sådan efterhånden forvandler sig over
til at bli’ sin mand lig.
over ægteskabet. Og så har jeg jo læst om det i ad-
skillige bøger også. Jeg tror at ægteskabet må væ-
re ligesom et slags underværk at regne for. At
Faksimile
legg: 34., blad: [68]v
132
kvinden sådan efterhånden forvandler sig over
til at bli’ sin mand lig.
Bolette
.Får hans interesser, mener De?
Lyngstrand
.Ja, netop det!
Bolette
.Nå, men hans evner da? Og hans anlæg og hans
færdigheder?
færdigheder?
Lyngstrand
.Hm, ja, – jeg gad vide, om ikke alt det også –
Bolette
.Så tror De kanske også, at det, som en mand
har læst sig til – eller tænkt sig til, – det skulde
også kunne gå over på hans hustru?
har læst sig til – eller tænkt sig til, – det skulde
også kunne gå over på hans hustru?
Lyngstrand
.Det også, ja. Lidt efter lidt. Ligesom ved et un-
derværk. Men jeg véd nok at sligt bare kan ské i
et ægteskab, som er trofast og kærligt og rigtig lyk-
keligt.
derværk. Men jeg véd nok at sligt bare kan ské i
et ægteskab, som er trofast og kærligt og rigtig lyk-
keligt.
Bolette
.Er det aldrig faldet Dem
ind
at en mand
kan-
ské også kunde drages således over i sin hustru?
Bli’ hende lig, mener jeg.
ské også kunde drages således over i sin hustru?
Bli’ hende lig, mener jeg.
Bolette
.Men hvorfor ikke lige så godt det ene som det andet?
Lyngstrand
.Nej, for en mand har jo et kald at leve for. Og det er
det, som gør en mand så stærk og fast, frøken
Wangel. Han har et livskald, han.
det, som gør en mand så stærk og fast, frøken
Wangel. Han har et livskald, han.
Bolette
.Hver eneste en?
Lyngstrand
.Å nej. Jeg tænker nu nærmest på kunstneren.
Bolette
.Synes
De
det er rigtigt af en
kunstner
at han går
hen og gifter sig?
hen og gifter sig?
Lyngstrand
.Ja, det synes jeg da. Når han kan finde nogen,
som han holder inderlig af, så –
som han holder inderlig af, så –
Bolette
.Alligevel. Jeg tænker
mig
at han helst skulde le-
ve bare for sin kunst alene.
ve bare for sin kunst alene.
Lyngstrand
.Ja vel skal han det. Men det kan han jo så godt
gøre, om han også gifter sig.
gøre, om han også gifter sig.
Bolette
.Nå, men hun da?
Faksimile
legg: 35., blad: [69]v
134
Lyngstrand
.Hun? Hvorledes –?
Bolette
.Hun, som han gifter sig med. Hvad skal hun
så leve for?
så leve for?
Lyngstrand
.Hun skal også leve for hans kunst. Jeg
synes
at
en kvinde måtte føle sig så inderlig lykkelig ved det.
en kvinde måtte føle sig så inderlig lykkelig ved det.
Bolette
.Hm, – jeg véd ikke rigtig –
Lyngstrand
.Jo, frøken, det kan De tro. Det er ikke bare al den
ære og anseelse, som hun nyder for hans skyld –.
For det synes jeg næsten er det mindste at regne
for. Men det, at hun får hjælpe ham til at skabe, –
at hun kan lette arbejdet for ham ved at være om
ham og hygge for ham og pleje ham godt og gø-
re ham livet rigtig fornøjeligt. Det synes jeg
måtte være så rent dejligt for en kvinde.
ære og anseelse, som hun nyder for hans skyld –.
For det synes jeg næsten er det mindste at regne
for. Men det, at hun får hjælpe ham til at skabe, –
at hun kan lette arbejdet for ham ved at være om
ham og hygge for ham og pleje ham godt og gø-
re ham livet rigtig fornøjeligt. Det synes jeg
måtte være så rent dejligt for en kvinde.
Bolette
.Å, De véd ikke selv, hvor egenkærlig De er!
Lyngstrand
.Er jeg egenkærlig! Nå, du store
gud
–! Å, der-
som De bare kendte mig lidt bedre, end De gør –.
(bøjer sig nærmere hen til hende.) Frøken Wan-
gel, – når jeg nu engang er borte –. Og det er jeg
jo snart –
som De bare kendte mig lidt bedre, end De gør –.
(bøjer sig nærmere hen til hende.) Frøken Wan-
Faksimile
legg: 35., blad: [70]r
135
gel, – når jeg nu engang er borte –. Og det er jeg
jo snart –
Bolette
(ser deltagende på ham.)
Men begynd da ikke at tro noget så trist.
Lyngstrand
.I grunden er det nu ikke så svært trist, synes jeg.
Bolette
.Hvorledes mener De da?
Lyngstrand
.Jeg rejser jo om en måneds tid. Herfra først. Og si-
den så går jeg jo altså ned til de sydlige lande.
den så går jeg jo altså ned til de sydlige lande.
Bolette
.Ah, således. Ja vel.
Lyngstrand
.Vil De da en gang imellem tænke på mig, frøken?
Bolette
.Ja, det vil jeg gerne.
Lyngstrand
.
(glad.)
Nej, lover De mig det!
Bolette
.Ja, det lover jeg.
Lyngstrand
.Helligt og dyrt, frøken Bolette?
Faksimile
legg: 35., blad: [70]v
136
Bolette
.Helligt og dyrt. (slår om.) Å, men hvad skal det
egentlig til, dette her! Det fører jo dog ikke til nogen
verdens ting.
egentlig til, dette her! Det fører jo dog ikke til nogen
verdens ting.
Lyngstrand
.Hvor kan De da sige det! For mig vilde det
være så dejligt at vide at De gik her hjemme
og tænkte på mig.
være så dejligt at vide at De gik her hjemme
og tænkte på mig.
Bolette
.Nå, men hvad så videre?
Lyngstrand
.Ja, noget videre véd jeg jo ikke sådan rigtig –
Bolette
.Ikke jeg heller. Der står jo så meget i vejen.
Al verdens ting står i vejen, synes jeg.
Al verdens ting står i vejen, synes jeg.
Lyngstrand
.Å, der kunde vel
ské
et eller andet underværk.
En lykkelig tilskikkelse af skæbnen – eller sligt
noget. For jeg tror nu det at jeg har lykken med
mig.
En lykkelig tilskikkelse af skæbnen – eller sligt
noget. For jeg tror nu det at jeg har lykken med
mig.
Bolette
(levende.)
Ja, ikke sandt! Tror De ikke det!
Lyngstrand
.Jo, det tror jeg så fuldt og fast. Og så – om no-
gen år – når jeg kommer hjem igen som en navn-
kundig billedhugger og i gode kår og i sund-
hedens fylde –
Faksimile
legg: 36., blad: [71]r
36.
137
gen år – når jeg kommer hjem igen som en navn-
kundig billedhugger og i gode kår og i sund-
hedens fylde –
Bolette
.Ja, ja visst. Det vil vi
håbe
at De gør.
Lyngstrand
.Det kan De så trygt håbe. Bare De tænker trofast
og varmt på mig mens jeg er ude i de sydlige lan-
de. Og det har jeg jo nu Deres ord for.
og varmt på mig mens jeg er ude i de sydlige lan-
de. Og det har jeg jo nu Deres ord for.
Bolette
.Det har De. (ryster på
hovedet
.) Men det fører visst
ikke til noget alligevel.
ikke til noget alligevel.
Lyngstrand
.Jo, frøken Bolette, det vil da i det mindste føre til
det, at så får jeg arbejde så meget des lettere og for-
tere på mit kunstværk.
det, at så får jeg arbejde så meget des lettere og for-
tere på mit kunstværk.
Bolette
.Tror De altså det?
Lyngstrand
.Ja, det føler jeg indvendig. Og jeg synes da, det
måtte være så oplivendes for Dem ˹også˺ – her i det afsi-
des – når De vidste med Dem selv at De ligesom
hjalp mig med at skabe.
måtte være så oplivendes for Dem ˹også˺ – her i det afsi-
des – når De vidste med Dem selv at De ligesom
hjalp mig med at skabe.
Lyngstrand
.Jeg –?
Bolette
(ser ud mod haven.)
Hys! Lad os tale om noget andet. For der kom-
mer overlæreren.
mer overlæreren.
(Overlærer Arnholm
sés
nede i haven fra ven-
stre. Han standser og taler med Ballested og
Hilde.)
stre. Han standser og taler med Ballested og
Hilde.)
Lyngstrand
.Holder De af Deres gamle lærer, frøken Bolette?
Bolette
.Om jeg holder af ham?
Lyngstrand
.Ja, jeg mener, om De synes godt om ham?
Bolette
.Å ja, det gør jeg. For han er svært bra’ at ha’ til
ven og rådgiver sådan –. Og så er han altid så hjælp-
som, når han kan.
ven og rådgiver sådan –. Og så er han altid så hjælp-
som, når han kan.
Lyngstrand
.Men er ikke det
underligt
at han ikke har gif-
tet sig?
tet sig?
Bolette
.Synes De, det er så underligt?
Faksimile
legg: 36., blad: [72]r
139
Lyngstrand
.Ja. For han er jo en velhavendes mand, siger d{
<...>
}e.
Bolette
.Han skal nok være det. Men det har vel ikke væ-
ret så let for ham at finde nogen, som vilde ha’ ham,
kan jeg tro.
ret så let for ham at finde nogen, som vilde ha’ ham,
kan jeg tro.
Lyngstrand
.Hvorfor det da?
Bolette
.Å, han har jo været lærer for næsten alle de unge
piger, som han kender. Det siger han selv.
piger, som han kender. Det siger han selv.
Lyngstrand
.Ja, hvad skulde det gøre?
Bolette
.Men,
herre gud
, man gifter sig da ikke med
én
,
som har været ens lærer!
som har været ens lærer!
Lyngstrand
.Tror De
ikke
at en ung pige kunde elske sin
lærer?
lærer?
Bolette
.Ikke efter at hun er ble’t rigtig voksen.
Lyngstrand
.Nej – tænk det!
(Ballested har imidlertid samlet sine sager
sammen og bærer dem ud til højre i haven. Hil-
de hjælper ham. Arnholm går op på verandaen
og kommer ind i stuen.)
sammen og bærer dem ud til højre i haven. Hil-
de hjælper ham. Arnholm går op på verandaen
og kommer ind i stuen.)
Arnholm
.God morgen, min kære Bolette. God morgen,
herr – herr – hm!
herr – herr – hm!
(
Han
ser misfornøjet ud og nikker koldt til
Lyngstrand, som rejser sig og bukker.)
Lyngstrand, som rejser sig og bukker.)
Bolette
(står op og går hen til Arnholm.)
God morgen, herr overlærer.
Arnholm
.Hvorledes står her til idag?
Bolette
.Jo tak, bra’.
Arnholm
.Er Deres stedmor kanske i bad idag også?
Bolette
.Nej, hun er oppe på sit værelse.
Arnholm
.Ikke rigtig rask?
Bolette
.Jeg
ved
ikke. For hun har lukket sig inde.
Faksimile
legg: 37., blad: [73]r
37.
141
Arnholm
.Hm, – har hun det?
Lyngstrand
.Fru Wangel blev nok svært
altereret
over den ame-
rikaneren igår.
rikaneren igår.
Arnholm
.Hvad véd
De
om det?
Lyngstrand
.Jeg fortalte
fruen
at jeg havde set ham gå leven-
des bagom haven.
des bagom haven.
Arnholm
.
Ah
, således.
Bolette
(til Arnholm.)
De og far blev visst siddende længe oppe inat.
Arnholm
.Ja, temmelig længe. Vi kom til at tale om noget
alvorligt.
alvorligt.
Bolette
.Fik De tale lidt med ham om mig og mine sager
også?
også?
Arnholm
.Nej, kære Bolette. Jeg kom ikke til. For han var så
helt inde på noget andet.
helt inde på noget andet.
Ak ja, – det er han altid.
Arnholm
(ser betydningsfuldt på hende.)
Men siden idag så skal jo vi to tale nærmere om
de ting. – Hvor er Deres far nu? Kanske ikke hjem-
me?
de ting. – Hvor er Deres far nu? Kanske ikke hjem-
me?
Bolette
.Jo. Han må visst være nede på kontoret. Nu skal
jeg hente ham her op.
jeg hente ham her op.
Arnholm
.Nej tak. Gør ikke det. Jeg vil heller gå ned til
ham.
ham.
Bolette
(lytter mod venstre.)
Vent lidt, herr overlærer. Der tror jeg far kommer
i trappen. Ja. Han har nok været ˹oven˺ ove på og sét til
hende.
i trappen. Ja. Han har nok været ˹oven˺ ove på og sét til
hende.
(Doktor Wangel kommer ind gennem døren til
venstre.)
venstre.)
Wangel
(rækker Arnholm hånden.)
Nå, kære ven, – er De allerede der? Det var
snilt
at De kom så tidligt. For jeg vil gerne tale noget
mere med Dem.
at De kom så tidligt. For jeg vil gerne tale noget
mere med Dem.
Faksimile
legg: 37., blad: [74]r
143
Bolette
(til Lyngstrand.)
Skal vi kanske gå lidt ned i haven til Hilde?
Lyngstrand
.Ja, så svært gerne det, frøken.
(
Han
og Bolette går ned i haven og ud mellem
træerne i baggrunden.)
træerne i baggrunden.)
Arnholm
,
(som har fulgt dem med øjnene, vender sig til
Wangel.)
Kender De noget nærmere til den unge manden?
Wangel
.Nej, slet ikke.
Arnholm
.Men synes De så
om
at han går og driver så meget
med småpigerne?
med småpigerne?
Wangel
.Gør han da det? Det har jeg såmæn ikke lagt mær-
ke til.
ke til.
Arnholm
.Sligt burde De dog ha’ et lidet øje med, synes jeg.
Wangel
.Ja, De har visst ret i det. Men,
herre gud
, hvad
skal jeg arme mand gøre? Småpigerne er nu
ble’t så vante til at skøtte sig selv. De lar sig ik-
ke sige, hverken af mig eller af Ellida.
skal jeg arme mand gøre? Småpigerne er nu
ble’t så vante til at skøtte sig selv. De lar sig ik-
Faksimile
legg: 37., blad: [74]v
144
ke sige, hverken af mig eller af Ellida.
Arnholm
.Ikke af hende heller?
Wangel
.Nej. Og for resten så kan jeg jo ikke
forlange
at
hun skal blande sig op i sligt noget. Det ligger slet
ikke for hende. (afbrydende.) Men det var jo ikke
det, vi skulde tale om. Sig mig så, – har De tænkt
videre over sagen? Over alt dette her, som jeg fortal-
te Dem?
hun skal blande sig op i sligt noget. Det ligger slet
ikke for hende. (afbrydende.) Men det var jo ikke
det, vi skulde tale om. Sig mig så, – har De tænkt
videre over sagen? Over alt dette her, som jeg fortal-
te Dem?
Arnholm
.Jeg har ikke tænkt på andet lige siden vi skiltes
inat.
inat.
Wangel
.Og hvad mener De
da
at der er her at gøre?
Arnholm
.Kære doktor, jeg
synes
at De som læge må vide det
bedre end jeg.
bedre end jeg.
Wangel
.Å, dersom De bare vidste, hvor vanskeligt det er
for en læge at dømme rigtigt om en syg, som han hol-
der inderlig af! Og dette her er jo ikke nogen alminde-
lig sygdom heller. Her hjælper ingen almindelig læ-
ge, – og ingen almindelige lægemidler.
for en læge at dømme rigtigt om en syg, som han hol-
der inderlig af! Og dette her er jo ikke nogen alminde-
lig sygdom heller. Her hjælper ingen almindelig læ-
ge, – og ingen almindelige lægemidler.
Wangel
.Jeg var nu netop oppe hos hende og da forekom
hun mig ganske rolig. Men bag alle hendes stem-
ninger ligger der noget dulgt, som det er mig u-
muligt at komme på det rene med. Og så er hun
jo så foranderlig, – så uberegnelig, – så pludse-
lig vekslende.
hun mig ganske rolig. Men bag alle hendes stem-
ninger ligger der noget dulgt, som det er mig u-
muligt at komme på det rene med. Og så er hun
jo så foranderlig, – så uberegnelig, – så pludse-
lig vekslende.
Arnholm
.Det følger vel af hendes sygelige sindstilstand.
Wangel
.Ikke alene. I sin dybeste grund er det hende med-
født. Ellida hører til havfolket. Det er sagen.
født. Ellida hører til havfolket. Det er sagen.
Arnholm
.Hvorledes mener De egentlig det, kære doktor?
Wangel
.Har De ikke selv lagt mærke
til
at de mennesker
der ude ved det åbne hav er ligesom et folk for
sig selv? Det er næsten som om de leved havets
eget liv. Der er bølgegang – og ebbe og flod også –
både i deres tænkning og i deres fornemmelser.
Og så lar de sig aldrig omplante. Å, jeg skulde
jo ha’ betænkt det før. Det var en ren forsyndelse i-
mod Ellida at ta’ hende bort der ude fra og flytte
hende hid ind!
der ude ved det åbne hav er ligesom et folk for
sig selv? Det er næsten som om de leved havets
eget liv. Der er bølgegang – og ebbe og flod også –
både i deres tænkning og i deres fornemmelser.
Og så lar de sig aldrig omplante. Å, jeg skulde
jo ha’ betænkt det før. Det var en ren forsyndelse i-
mod Ellida at ta’ hende bort der ude fra og flytte
hende hid ind!
Faksimile
legg: 38., blad: [75]v
146
Arnholm
.Er De kommen til den mening nu?
Wangel
.Ja, mere og mere. Men jeg burde jo ha’ sagt mig
det på forhånd. Å, i grunden vidste jeg det jo også.
Men jeg lod det ikke komme til orde i mig. For jeg
holdt jo så af hende, ser De! Derfor tænkte jeg først
og fremst på mig selv. Så rent uforsvarlig egen-
kærlig var jeg dengang!
det på forhånd. Å, i grunden vidste jeg det jo også.
Men jeg lod det ikke komme til orde i mig. For jeg
holdt jo så af hende, ser De! Derfor tænkte jeg først
og fremst på mig selv. Så rent uforsvarlig egen-
kærlig var jeg dengang!
Arnholm
.Hm, – enhver mand er visst lidt egenkærlig un-
der de omstændigheder. For resten så har jeg aldrig
mærket noget til den lyde hos Dem, doktor Wangel.
der de omstændigheder. For resten så har jeg aldrig
mærket noget til den lyde hos Dem, doktor Wangel.
Wangel
(driver urolig om på gulvet.)
Å jo! Og jeg har været det sidenefter også. Jeg er jo
så meget, meget ældre end hun. Jeg burde ha’ væ-
ret for hende som en far – og en vejleder tillige.
Burde ha’ gjort mit bedste for at udvikle og klarne
hendes tankeliv. Men det er der desværre aldrig
ble’t noget af. Jeg har ikke havt fremfærd nok til
det, ser De! For jeg vilde jo helst ha’ hende slig, som
hun var. Men så blev det jo værre og værre med hen-
de. Og jeg gik her og vidste ikke, hvad jeg skulde fin-
de på. (sagtere.) Derfor var det at jeg i min vånde
skrev til Dem og bad Dem komme til os.
så meget, meget ældre end hun. Jeg burde ha’ væ-
ret for hende som en far – og en vejleder tillige.
Burde ha’ gjort mit bedste for at udvikle og klarne
hendes tankeliv. Men det er der desværre aldrig
ble’t noget af. Jeg har ikke havt fremfærd nok til
det, ser De! For jeg vilde jo helst ha’ hende slig, som
hun var. Men så blev det jo værre og værre med hen-
de. Og jeg gik her og vidste ikke, hvad jeg skulde fin-
de på. (sagtere.) Derfor var det at jeg i min vånde
Faksimile
legg: 38., blad: [76]r
147
skrev til Dem og bad Dem komme til os.
Arnholm
(ser forbauset på ham.)
Hvad for noget! Var det
derfor
at De skrev?
Wangel
.Ja. Men lad Dem ikke mærke med det.
Arnholm
.Men i al verden, kære doktor, – hvad gavn vented
De da egentlig af mig? Det forstår jeg ikke.
De da egentlig af mig? Det forstår jeg ikke.
Wangel
.Nej, det er så rimeligt. For jeg var ledet på vildspor.
Jeg trode at Ellidas hjerte havde hængt ved Dem en-
gang. At det lønligt hang en smule ved Dem end-
nu. At det kanske vilde gøre hende godt at få sé
Dem igen og få tale med Dem om hjemmet og om
gamle dage.
Jeg trode at Ellidas hjerte havde hængt ved Dem en-
gang. At det lønligt hang en smule ved Dem end-
nu. At det kanske vilde gøre hende godt at få sé
Dem igen og få tale med Dem om hjemmet og om
gamle dage.
Arnholm
.Det var altså Deres hustru, De mente, da De
skrev
at her gik en og vented på mig og – og kanske læng-
ted efter mig!
at her gik en og vented på mig og – og kanske læng-
ted efter mig!
Wangel
.Ja, hvem ellers?
Arnholm
.
(hurtigt.)
Nej, nej, De har ret. – Men jeg forstod det ikke.
Faksimile
legg: 38., blad: [76]v
148
Wangel
.Meget rimeligt, som sagt. Jeg var jo rent på vild-
spor.
spor.
Arnholm
.Og De siger om {d}Dem
selv
at De er egenkærlig!
Wangel
.Å, jeg havde jo så stor en skyld at bøde på. Jeg
syntes ikke jeg turde vrage noget middel, når
det kanske kunde lette hendes sind en smule.
syntes ikke jeg turde vrage noget middel, når
det kanske kunde lette hendes sind en smule.
Arnholm
.Hvorledes forklarer De nu egentlig den magt,
som denne fremmede mand øver over hende?
som denne fremmede mand øver over hende?
Wangel
.Hm, kære ven, – der turde være sider ved den
sag, som ikke lar sig forklare.
sag, som ikke lar sig forklare.
Arnholm
.Noget, som i og for sig er uforklarligt, mener De?
Aldeles uforklarligt?
Aldeles uforklarligt?
Wangel
.I alle fald uforklarligt indtil videre.
Arnholm
.Tror De da på noget sådant?
Wangel
.Jeg hverken tror eller benægter. Jeg bare véd ik-
ke. Derfor lar jeg det stå hen.
ke. Derfor lar jeg det stå hen.
Faksimile
legg: 39., blad: [77]r
39.
149
Arnholm
.Ja, men sig mig nu én ting. Denne hendes un-
derlige, uhyggelige påstand om at barnets øjne –?
derlige, uhyggelige påstand om at barnets øjne –?
Wangel
(ivrig.)
Det med øjnene tror jeg
slet aldeles
ikke på! Jeg
vil ikke tro på sligt noget! Det må være den pure
indbildning af hende. Ikke noget andet.
vil ikke tro på sligt noget! Det må være den pure
indbildning af hende. Ikke noget andet.
Arnholm
.La’ De mærke til mandens
øjne
da De så ham igår?
Wangel
.Ja visst gjorde jeg det.
Arnholm
.Og De fandt ikke nogen slags lighed?
Wangel
(undvigende.)
Hm, –
herre gud
, hvad skal jeg svare? Det var jo
ikke ganske lyst da jeg så ham. Og desuden så
havde jo Ellida talt så meget om denne ligheden
i forvejen –. Jeg ved slet ikke om jeg var i stand
til at sé ganske uhildet på ham.
ikke ganske lyst da jeg så ham. Og desuden så
havde jo Ellida talt så meget om denne ligheden
i forvejen –. Jeg ved slet ikke om jeg var i stand
til at sé ganske uhildet på ham.
Arnholm
.Nej, nej, det kan så være. Men så det andet da?
At al denne angst og uro kom over hende netop
på den tid, da dette fremmede menneske lader
til at ha’ været på hjemrejsen?
At al denne angst og uro kom over hende netop
på den tid, da dette fremmede menneske lader
Faksimile
legg: 39., blad: [77]v
150
til at ha’ været på hjemrejsen?
Wangel
.Ja,
sé{
<...>
}r
De, – det er også noget, som hun må ha’
digtet og drømt sig ind i siden i forgårs. Det kom
aldeles ikke så pludselig – med én gang – over hen-
de, som hun nu påstår. Men siden hun hørte af
denne unge Lyngstrand at Johnston – eller Fri-
man – eller hvad han nu heder, – at han var på
hidrejsen for tre år siden – i Marts måned, – så
tror hun åbenbart nu at sindsuroen greb hen-
de netop i den selv samme måned.
digtet og drømt sig ind i siden i forgårs. Det kom
aldeles ikke så pludselig – med én gang – over hen-
de, som hun nu påstår. Men siden hun hørte af
denne unge Lyngstrand at Johnston – eller Fri-
man – eller hvad han nu heder, – at han var på
hidrejsen for tre år siden – i Marts måned, – så
tror hun åbenbart nu at sindsuroen greb hen-
de netop i den selv samme måned.
Arnholm
.Gjorde den da ikke det?
Wangel
.Ikke på nogen måde. Der har været spor og
tegn at påvise længe før den tid. – Rigtignok
kom det – tilfældigvis – netop i Marts måned for
tre år siden til et temmelig voldsomt udbrud
hos hende –
tegn at påvise længe før den tid. – Rigtignok
kom det – tilfældigvis – netop i Marts måned for
tre år siden til et temmelig voldsomt udbrud
hos hende –
Arnholm
.Altså dog –!
Wangel
.Ja, men det lar sig ganske simpelt hen forklare
af den tilstand – de omstændigheder, – som hun
netop på den tid befandt sig i.
af den tilstand – de omstændigheder, – som hun
netop på den tid befandt sig i.
Faksimile
legg: 39., blad: [78]r
151
Arnholm
.Altså tegn imod tegn.
Wangel
(knuger hænderne.)
Og så ikke kunne hjælpe hende! Ikke vide
sin
ar-
me råd! Ikke øjne noget som helst middel –!
me råd! Ikke øjne noget som helst middel –!
Arnholm
.Om De nu kunde beslutte Dem til at skifte opholds-
sted? Flytte andetsteds hen? Så hun kunde få le-
ve under forholde, som arted sig hjemligere for hen-
de?
sted? Flytte andetsteds hen? Så hun kunde få le-
ve under forholde, som arted sig hjemligere for hen-
de?
Wangel
.Å, kære, – tror De
ikke
jeg har tilbudt hende det
og-
så! Jeg har foreslåt at vi skulde flytte ud til Skjold-
viken. Men hun vil ikke.
så! Jeg har foreslåt at vi skulde flytte ud til Skjold-
viken. Men hun vil ikke.
Arnholm
.Ikke det heller?
Wangel
.Nej. For hun tror
ikke
der vilde være nogen nytte
i det. Og det kan hun jo kanske ha’ ret i også.
i det. Og det kan hun jo kanske ha’ ret i også.
Arnholm
.Hm, – siger De det?
Wangel
.Ja, og så desuden, – når jeg tænker mig nærmere
om, – så véd jeg virkelig ikke, hvorledes jeg skulde
kunne sætte det i værk. For jeg synes næsten ikke
jeg kan forsvare for småpigernes skyld at flytte
ud til slig en afkrog. De må jo dog leve på et
sted, hvor der i det mindste er nogen udsigt
til at få dem forsørget en gan{ <...> }g.
om, – så véd jeg virkelig ikke, hvorledes jeg skulde
Faksimile
legg: 39., blad: [78]v
152
kunne sætte det i værk. For jeg synes næsten ikke
jeg kan forsvare for småpigernes skyld at flytte
ud til slig en afkrog. De må jo dog leve på et
sted, hvor der i det mindste er nogen udsigt
til at få dem forsørget en gan{ <...> }g.
Arnholm
.Forsørget? Tænker De allerede så meget på det?
Wangel
.Ja,
herre gud
, – jeg må da tænke på det også!
Men så – på den anden side igen – hensynet til
min stakkers syge Ellida –! Å, kære Arnholm,
– jeg står virkelig – på mange måder – som
midt imellem ild og vand!
Men så – på den anden side igen – hensynet til
min stakkers syge Ellida –! Å, kære Arnholm,
– jeg står virkelig – på mange måder – som
midt imellem ild og vand!
Arnholm
.For Bolette behøver De kanske ikke at være så
særdeles bekymret – (afbrydende.) Jeg gad vi-
de, hvor de hun – hvor de er gåt hen?
særdeles bekymret – (afbrydende.) Jeg gad vi-
de, hvor de hun – hvor de er gåt hen?
(
Han
går op til den åbne dør og ser ud.)
Wangel
( henne ved pianoet.)
Å, jeg skulde så gerne bringe, hvad offer det
end var – for dem alle tre. – Bare jeg vidste noget.
end var – for dem alle tre. – Bare jeg vidste noget.
(Ellida kommer ind
gennem
døren til ven-
stre.)
stre.)
Gå endelig ikke ud i formiddag!
Wangel
.Nej, nej visst. Jeg blir hjemme hos dig. (tyder
mod Arnholm, som nærmer sig.) Men vil du
ikke hilse på vor ven?
mod Arnholm, som nærmer sig.) Men vil du
ikke hilse på vor ven?
Ellida
(vender sig.)
Å, er De der, herr Arnholm! (rækker ham hån-
den.) Godmorgen.
den.) Godmorgen.
Arnholm
.Godmorgen,
frue. Nå
, altså ikke i bad idag lige-
som ellers?
som ellers?
Ellida
.Nej, nej, nej! Der kan ikke være tale om det idag.
Men kanské De vil sidde ned et lidet øjeblik?
Men kanské De vil sidde ned et lidet øjeblik?
Arnholm
.Nej, mange tak, – ikke nu. (ser hen på Wangel.)
Jeg lovte småpigerne at komme ned til dem i
haven.
Jeg lovte småpigerne at komme ned til dem i
haven.
Ellida
.Ja,
gud
ved
om De træffer dem i haven. Jeg har
aldrig rede på, hvor de færdes.
aldrig rede på, hvor de færdes.
Wangel
.Å jo, de holder visst til nede ved dammen.
Faksimile
legg: 40., blad: [79]v
154
Arnholm
.Nå, jeg skal sagtens nok komme på spor ef-
ter dem.
ter dem.
(
Han
nikker og går over verandaen ud i
haven til højre.)
haven til højre.)
Ellida
.Hvad er klokken, Wangel?
Wangel
(ser på sit uhr.)
Den er nu lidt over elleve.
Ellida
.Lidt over. Og klokken elleve – halv tolv inat kom-
mer dampskibet. Å, når jeg bare havde over-
ståt det!
mer dampskibet. Å, når jeg bare havde over-
ståt det!
Wangel
(går nærmere hen til hende.)
Kære Ellida, – der er en ting, jeg gerne vil-
de spørge dig om.
de spørge dig om.
Ellida
.Hvad er det for noget?
Wangel
.I forgårs aftes – der oppe på «Udsigten» – sa’
du, at i de sidste tre år havde du så ofte set
ham lys levende for dig.
du, at i de sidste tre år havde du så ofte set
ham lys levende for dig.
Wangel
.Nå, men hvorledes så du ham da?
Ellida
.Hvorledes jeg så ham?
Wangel
.Jeg mener, – hvorledes syntes
du
han så
ud
når du trode at du så ham for dig?
når du trode at du så ham for dig?
Ellida
.Men, kære Wangel, – du véd jo nu selv, hvorle-
des han ser ud.
des han ser ud.
Wangel
.Så han også således ud i dine forestillinger?
Ellida
.Ja, det gjorde han da.
Wangel
.Netop således, som du igår aftes så ham i
virkeligheden?
virkeligheden?
Ellida
.Ja, netop således.
Wangel
.Nå, men hvoraf kom det
da
at du ikke straks
kendte ham igen?
kendte ham igen?
Gjorde jeg ikke det?
Wangel
.Nej. Du sa’ selv siden, at i førstningen vid-
ste du slet ikke, hvem den fremmede manden
var.
ste du slet ikke, hvem den fremmede manden
var.
Ellida
(slået.)
Ja, jeg tror virkelig, du har ret! Synes du
ikke, det var besynderligt, Wangel? Tænk, – at
jeg ikke straks kendte ham!
ikke, det var besynderligt, Wangel? Tænk, – at
jeg ikke straks kendte ham!
Wangel
.Det var bare på øjnene, sa’ du –
Ellida
.Å ja, – øjnene! Øjnene!
Wangel
.Nå, – men oppe på «Udsigten» sa’
du
at han al-
tid viste sig for dig, slig, som han var da I skil-
tes. Der ude for ti år siden.
tid viste sig for dig, slig, som han var da I skil-
tes. Der ude for ti år siden.
Ellida
.Sa’ jeg det?
Wangel
.Ja.
Ellida
.Wangel
.Nej. Du gav en ganske anden skildring af
ham i forgårs på hjemvejen. For ti år siden var
han uden skæg, sa’ du. Ganske anderledes klædt
var han også. Og så brystnålen med perlen i –?
Den havde jo slet ikke manden igår.
ham i forgårs på hjemvejen. For ti år siden var
han uden skæg, sa’ du. Ganske anderledes klædt
var han også. Og så brystnålen med perlen i –?
Den havde jo slet ikke manden igår.
Ellida
.Nej, den havde han ikke.
Wangel
(ser forskende på hende.)
Tænk dig altså lidt om, kære Ellida. Eller –
kan du kanske ikke længer huske, hvorledes
han så ud, da han stod med dig på Bratt-
hammeren?
kan du kanske ikke længer huske, hvorledes
han så ud, da han stod med dig på Bratt-
hammeren?
Ellida
(eftertænkende, lukker øjnene en stund.)
Ikke ganske tydeligt. Nej, – idag kan jeg det
slet ikke. Er ikke det besynderligt?
slet ikke. Er ikke det besynderligt?
Wangel
.Ikke så besynderligt endda. Der er nu trådt
et nyt virkelighedsbillede frem for dig. Og det
skygger for det gamle, – så du ikke længer
kan sé det.
et nyt virkelighedsbillede frem for dig. Og det
skygger for det gamle, – så du ikke længer
kan sé det.
Wangel
.Ja. Og det skygger for dine syge forestillin-
ger også. Derfor ˹er˺ var det godt at virkelighe-
den kom.
ger også. Derfor ˹er˺ var det godt at virkelighe-
den kom.
Ellida
.Godt! Siger
du
at det var er godt?
Wangel
.Ja. Det, at den kom, – det tør bli’ helsebod for
dig.
dig.
Ellida
(sætter sig i sofaen.)
Wangel, – kom og sæt dig hos mig her. Jeg må
sige dig alle mine tanker.
sige dig alle mine tanker.
Wangel
.Ja, gør det, kære Ellida.
(
Han
sætter sig på en stol ved den anden si-
de af bordet.)
de af bordet.)
Ellida
.Det var egentlig en stor ulykke – for os begge –
at just vi to skulde komme sammen.
at just vi to skulde komme sammen.
Wangel
(studser.)
Hvad er det du siger!
Ellida
.Faksimile
legg: 41., blad: [82]r
159
Å jo. Det var det. Og det er jo så rimeligt også.
Det kunde ikke bli’ til andet end ulykke. Ikke
efter den måde, vi to kom sammen på.
Det kunde ikke bli’ til andet end ulykke. Ikke
efter den måde, vi to kom sammen på.
Wangel
.Hvad skulde der da være i vejen ved måden –!
Ellida
.Hør nu, Wangel, – det nytter
ikke
at vi går her
længer og lyver for os selv – og for hinanden.
længer og lyver for os selv – og for hinanden.
Wangel
.Gør vi da det! Lyver vi, siger du!
Ellida
.Ja, vi gør. Eller – vi fordølger sandheden i alle
fald. For sandheden – den rene, skære sandhed –
er jo dog det, – at du kom der ud og – og købte mig.
fald. For sandheden – den rene, skære sandhed –
er jo dog det, – at du kom der ud og – og købte mig.
Wangel
{!}.
Købte –!
Siger du – købte!
Ellida
.Å, jeg var jo ikke et hår bedre end du. Jeg slog til.
Gik hen og solgte mig til dig.
Gik hen og solgte mig til dig.
Wangel
(ser smærtefuld på hende.)
Ellida, – har du virkelig hjerte til at kalde
det så?
det så?
Ellida
.Men er der da noget andet navn for det! Du
kunde ikke længer bære tomheden i dit hus. Du
så dig om efter en ny hustru –
Faksimile
legg: 41., blad: [82]v
160
kunde ikke længer bære tomheden i dit hus. Du
så dig om efter en ny hustru –
Wangel
.Og til
˹efter˺ en ny mor for børnene, Ellida.
Ellida
.Kanske det også – sådan ved siden af. Skønt –
du vidste jo slet ikke, om jeg dued til den stil-
ling. Du havde jo bare set mig – og talt lidt med
med mig et par gange. Så fik du lyst til mig,
og så –
du vidste jo slet ikke, om jeg dued til den stil-
ling. Du havde jo bare set mig – og talt lidt med
med mig et par gange. Så fik du lyst til mig,
og så –
Wangel
.Ja, kald du det kun, hvad du helst synes.
Ellida
.Og jeg, på min side –. Jeg stod jo der hjælpeløs
og rådløs og så rent alene. Det var jo så rimeligt
at jeg slog til d – da du kom og tilbød dig at for-
sørge mig for livstid.
og rådløs og så rent alene. Det var jo så rimeligt
at jeg slog til d – da du kom og tilbød dig at for-
sørge mig for livstid.
Wangel
.Det stod så visst ikke for mig som en forsørgel-
se, kære Ellida. Jeg spurte dig ærligt om du vil-
de dele med mig og børnene den smule, jeg kun-
de kalde mit.
se, kære Ellida. Jeg spurte dig ærligt om du vil-
de dele med mig og børnene den smule, jeg kun-
de kalde mit.
Ellida
.Ja, det gjorde du. Men jeg skulde ikke ha’
ta’t imod det alligevel! Aldrig for nogen pris
skulde jeg ha’ ta’t imod det! Ikke solgt mig selv!
Heller det usleste arbejde, – heller de fattigste
vilkår i – i frivillighed – og efter eget valg!
ta’t imod det alligevel! Aldrig for nogen pris
Faksimile
legg: 42., blad: [83]r
42.
161
skulde jeg ha’ ta’t imod det! Ikke solgt mig selv!
Heller det usleste arbejde, – heller de fattigste
vilkår i – i frivillighed – og efter eget valg!
Wangel
(rejser sig.)
Har altså de fem–sex år, vi har levet sammen,
været så rent uden værd for dig?
været så rent uden værd for dig?
Ellida
.Å, tro da endelig ikke det, Wangel! Jeg har havt
det så godt her hos dig, som noget menneske kan
ønske sig det. Men jeg gik ikke ind til dit hjem i
frivillighed. Det er sagen.
det så godt her hos dig, som noget menneske kan
ønske sig det. Men jeg gik ikke ind til dit hjem i
frivillighed. Det er sagen.
Wangel
(ser hen på hende.)
Ikke i – frivillighed!
Ellida
.Nej. Det var ikke frivillig jeg rejste med dig.
Wangel
(dæmpet.)
Ah, – jeg mindes – vendingen fra igår.
Ellida
.I den vendingen ligger det alt sammen. Den har
lyst op for mig. Og derfor så ser jeg det jo nu.
lyst op for mig. Og derfor så ser jeg det jo nu.
Wangel
.Hvad ser du?
Faksimile
legg: 42., blad: [83]v
162
Ellida
.Jeg
ser
at det liv, vi to lever med hinanden, –
det er i grunden ikke noget ægteskab.
det er i grunden ikke noget ægteskab.
Wangel
,
(bittert.)
Der sa’ du et sandt ord. Det liv, vi nu lever,
er ikke noget ægteskab.
er ikke noget ægteskab.
Ellida
.Ikke før heller. Aldrig. Ikke fra først af.
(ser hen for sig.) Det første – det kunde ble’t et
helt og rent ægteskab.
(ser hen for sig.) Det første – det kunde ble’t et
helt og rent ægteskab.
Wangel
.Det første? Hvilket første, mener du?
Ellida
.Mit – med ham.
Wangel
(ser forundret på hende.)
Jeg forstår dig aldeles ikke!
Ellida
.Å, kære Wangel, – lad os ikke lyve for hinanden.
Ikke for os selv heller.
Ikke for os selv heller.
Wangel
.Nej, vel! Men hvad så videre?
Ellida
.Jo, ser du, – vi kan aldrig komme bort fra den
ting – at et frivilligt løfte er fuldt ud så bin-
dende som en vielse.
Faksimile
legg: 42., blad: [84]r
163
ting – at et frivilligt løfte er fuldt ud så bin-
dende som en vielse.
Wangel
.Men hvad i al verden –!
Ellida
(rejser sig i hæftighed .)
Lad mig få lov til at rejse fra dig, Wangel!
Wangel
.Ellida –! Ellida –!
Ellida
.Jo, jo, – gi’ mig bare lov til det! Du kan tro
mig, – det blir så ikke til andet alligevel. Ik-
ke efter den måde, vi to kom sammen på.
mig, – det blir så ikke til andet alligevel. Ik-
ke efter den måde, vi to kom sammen på.
Wangel
(i behersket smerte.)
Så vidt skulde det altså komme imellem os.
Ellida
.Det måtte komme således. Kunde ikke andet.
Wangel
(ser tungt på hende.)
Altså ikke vundet dig gennem samlive{
<...>
}t hel-
ler. Aldrig, – aldrig ejet dig helt.
ler. Aldrig, – aldrig ejet dig helt.
Ellida
.Å, Wangel, – om jeg kunde holde af dig, således,
som jeg så gerne vilde! Så inderligt, som du for-
tjener det! Men jeg føler det så godt, – det kom-
mer aldrig.
som jeg så gerne vilde! Så inderligt, som du for-
Faksimile
legg: 42., blad: [84]v
164
tjener det! Men jeg føler det så godt, – det kom-
mer aldrig.
Wangel
.Skilsmisse altså? Det er skilsmisse, – en
fuld lovformelig skilsmisse, – som du vil ha’?
fuld lovformelig skilsmisse, – som du vil ha’?
Ellida
.Kære, du forstår mig så lidt. Det er slet ik-
ke formerne, jeg bryr mig om. For det er jo ikke
slige nogen ydre ting, som det kommer an på, sy-
nes jeg. Det, jeg vil, det er at vi to skal bli’ enige
om i frivillighed at løse hinanden.
ke formerne, jeg bryr mig om. For det er jo ikke
slige nogen ydre ting, som det kommer an på, sy-
nes jeg. Det, jeg vil, det er at vi to skal bli’ enige
om i frivillighed at løse hinanden.
Wangel
(bittert, nikker langsomt.)
La’ handelen gå om igen, – ja.
Ellida
(levende.)
Netop det! La’ handelen gå om igen!
Wangel
.Og så siden, Ellida? Bagefter? Har
du
tænkt
over, hvorledes det så vil sé ud for os begge? Hvor-
ledes livet så vil komme til at arte sig både for
dig og for mig?
over, hvorledes det så vil sé ud for os begge? Hvor-
ledes livet så vil komme til at arte sig både for
dig og for mig?
Ellida
.Det får være det samme. Bagefter får det arte
sig, som det kan. Det, som jeg bér og bønfalder dig
om, Wangel, – det er jo dog det vigtigste! Gi’ mig
bare fri! Gi’ mig min fulde frihed igen!
sig, som det kan. Det, som jeg bér og bønfalder dig
Faksimile
legg: 43., blad: [85]r
43.
165
om, Wangel, – det er jo dog det vigtigste! Gi’ mig
bare fri! Gi’ mig min fulde frihed igen!
Wangel
.Ellida, – det er et forfærdeligt krav, du stiller
til mig. Lad mig da i det mindste få frist til
at samle mig til en beslutning. Lad os få tale
nærmere med hinanden. Og und dig da også
selv tid til at overveje, hvad du gør!
til mig. Lad mig da i det mindste få frist til
at samle mig til en beslutning. Lad os få tale
nærmere med hinanden. Og und dig da også
selv tid til at overveje, hvad du gør!
Ellida
.Men her er jo ingen tid at spilde med sligt! Jeg
må jo ha’ min frihed igen i denne dag!
må jo ha’ min frihed igen i denne dag!
Wangel
.Hvorfor just det?
Ellida
.Jo, – for det er jo inat han kommer.
Wangel
(farer sammen.)
Kommer! Han! Hvad har den fremmede mand
med dette her at gøre?
med dette her at gøre?
Ellida
.Jeg vil stå frem for ha{n}m i fuld frihed.
Wangel
.Og hvad – hvad tænker du så videre at gøre?
Ellida
.Jeg vil ikke skyde mig ind
under
at jeg er en
anden mands hustru. Ikke skyde mig ind
under at jeg intet valg har. For <...> ellers vilde
der ingen afgørelse være i det.
Faksimile
legg: 43., blad: [85]v
166
anden mands hustru. Ikke skyde mig ind
under at jeg intet valg har. For <...> ellers vilde
der ingen afgørelse være i det.
Wangel
.Du taler om valg! Valg, Ellida! Valg i den-
ne sag!
ne sag!
Ellida
.Ja, valg må jeg ha’. Valg til begge sider. Må
kunne la’ ham rejse alene –. Eller også – følge
med ham.
kunne la’ ham rejse alene –. Eller også – følge
med ham.
Wangel
.Forstår du selv, hvad du siger? Følge med
ham! Gi’ din hele skæbne i hans hænder!
ham! Gi’ din hele skæbne i hans hænder!
Ellida
.Men gav jeg da ikke min hele skæbne i dine
hænder! Og det – sådan uden videre.
hænder! Og det – sådan uden videre.
Wangel
.Lad så være. Men han! Han! En
vild frem-
med ! Et menneske, som du kender så lidet
til!
med ! Et menneske, som du kender så lidet
til!
Ellida
.Å, men dig kendte jeg jo kanske endnu min-
dre. Og jeg fulgte dog alligevel med dig.
dre. Og jeg fulgte dog alligevel med dig.
Wangel
.Den gang vidste du da i alle fald så nogen-
lunde, hvad slags liv du gik imøde. Men her{!}?
Her{!}? Tænk dig dog om! Hvad véd du her? Ik-
ke det ringeste véd du. Ikke engang hvem
han er – eller hvad han er.
Faksimile
legg: 43., blad: [86]r
167
lunde, hvad slags liv du gik imøde. Men her{!}?
Her{!}? Tænk dig dog om! Hvad véd du her? Ik-
ke det ringeste véd du. Ikke engang hvem
han er – eller hvad han er.
Ellida
,
(ser hen for sig.)
Det er sandt. Men det er netop det grufulde.
Wangel
.Ja, vel er det grufuldt –
Ellida
.Derfor synes jeg
også
at jeg ligesom må ind i
det.
det.
Wangel
( sér på hende.)
Fordi det står for dig som noget grufuldt?
Ellida
.Ja. Netop derfor.
Wangel
(nærmere.)
Hør her, Ellida, – hvad forstår du da egent-
lig ved det grufulde?
lig ved det grufulde?
Ellida
(tænker sig om.)
Det grufulde, – det er det, som skræm˹m˺er og dra-
ger.
ger.
Faksimile
legg: 43., blad: [86]v
168
Wangel
.Drager
også.
Ellida
.Mest drager, – tror jeg.
Wangel
(langsomt.)
Du er i slægt med havet.
Ellida
.Det er det grufulde også.
Wangel
.Og det grufulde igen med dig. Du både skræm-
mer og drager.
mer og drager.
Ell{d}ida
.Synes du det, Wangel?
Wangel
.Jeg har nok aldrig kendt dig rigtig allige-
vel. Aldrig helt til bunds. Det begynder at gå
op for mig nu.
vel. Aldrig helt til bunds. Det begynder at gå
op for mig nu.
Ellida
.Derfor skal du også gi’ mig fri! Løse mig
fra ethvert forhold til dig og dit! Jeg er ikke den,
du tog mig for. Nu ser du det jo selv. Nu kan
vi skilles i forståelse – og i frivillighed.
fra ethvert forhold til dig og dit! Jeg er ikke den,
du tog mig for. Nu ser du det jo selv. Nu kan
vi skilles i forståelse – og i frivillighed.
Wangel
(tungt.)
Faksimile
legg: 44., blad: [87]r
44.
169
Det var kanske bedst for os begge – om vi skil-
tes. – Men jeg kan det ikke alligevel! – Du er
for mig som det grufulde, Ellida. Det dra-
gende, – det er det stærkeste i dig.
tes. – Men jeg kan det ikke alligevel! – Du er
for mig som det grufulde, Ellida. Det dra-
gende, – det er det stærkeste i dig.
Ellida
.Siger du det?
Wangel
.Lad os
sé
at komme over denne dag med over-
læg. Med fuld ro i sindet. Jeg tør ikke løse og slip-
pe dig idag. Har ikke lov til det. Ikke lov for din
egen skyld, Ellida. Jeg gør gældende min ret
og min pligt at værge for dig.
læg. Med fuld ro i sindet. Jeg tør ikke løse og slip-
pe dig idag. Har ikke lov til det. Ikke lov for din
egen skyld, Ellida. Jeg gør gældende min ret
og min pligt at værge for dig.
Ellida
.Værge? Hvad er da her at værge imod? Det er
jo slet ikke nogen vold og magt udenfra, som
truer mig. Det grufulde ligger dybere, Wangel!
Det grufulde, – det er dragningen i mit eget sind.
Og hvad kan vel du gøre ved den?
jo slet ikke nogen vold og magt udenfra, som
truer mig. Det grufulde ligger dybere, Wangel!
Det grufulde, – det er dragningen i mit eget sind.
Og hvad kan vel du gøre ved den?
Wangel
.Jeg kan styrke og støtte dig til at stride imod.
Ellida
.Ja, – hvis jeg vilde stride imod.
Wangel
.Vil du da ikke
det!
Wangel
.Inat er alting afgjort, kære Ellida –
Ellida
(bryder ud.)
Ja, tænk! Afgørelsen så nær! Afgørelse for he-
le livet!
le livet!
Wangel
.– og så imorgen –
Ellida
.Ja, imorgen! Kanske min rette fremtid da er
forspildt!
forspildt!
Wangel
.Din rette –?
Ellida
.Et helt og fuldt liv i frihed forspildt, – forspildt
for mig! Og kanske – for ham også.
for mig! Og kanske – for ham også.
Wangel
(sagtere, griber hende om håndledet.)
Ellida, – elsker du denne fremmede mand?
Ellida
.Om jeg –? Å, hvad véd jeg det! Jeg véd
bare
at han er for mig den grufulde og at –
at han er for mig den grufulde og at –
Wangel
.– og at?
Faksimile
legg: 44., blad: [88]r
171
Ellida
(river sig løs.)
– og at det er hos ham, jeg
synes
at jeg hører til.
Wangel
(sænker hovedet .)
Jeg begynder at forstå det meste.
Ellida
.Og hvad hjælp har så du imod dette her? Hvad
råd véd du for mig?
råd véd du for mig?
Wangel
(ser tungt på hende.)
Imorgen, – da er han altså rejst. Da er ulykken
afvendt fra dit hode. Og da skal jeg være villig til
at løse og slippe dig. Vi lar handelen gå om
igen, Ellida.
afvendt fra dit hode. Og da skal jeg være villig til
at løse og slippe dig. Vi lar handelen gå om
igen, Ellida.
Ellida
.Å, Wangel –! Imorgen – da er det jo for sent –!
Wangel
(ser ud mod haven.)
Børnene! Børnene –! Lad os da i det mindste
skåne dem – indtil videre.
skåne dem – indtil videre.
(Arnholm, Bolette, Hilde og Lyngstrand kom-
mer frem i haven. Lyngstrand tager afsked
dernede og går ud til venstre. De øvrige kommer
ind i stuen.)
mer frem i haven. Lyngstrand tager afsked
dernede og går ud til venstre. De øvrige kommer
ind i stuen.)
Faksimile
legg: 44., blad: [88]v
172
Arnholm
.Nu kan De
tro
vi har gået og lagt planer –
Hilde
.Vi vil ud på fjorden ikveld og –
Bolette
.Nej, ikke sig noget!
Wangel
.Vi to har også gået her og lagt planer.
Arnholm
.Ah, – virkelig?
Wangel
.Imorgen rejser Ellida ud til Skjoldviken –
for en tid.
for en tid.
Bolette
.Rejser –?
Arnholm
.Se, det var jo meget fornuftigt, fru Wangel.
Wangel
.Ellida vil hjem igen. Hjem til havet.
Hilde
(med et spring imod Ellida.)
Rejser du! Rejser du ifra os!
Ellida
(forskrækket.)
Men Hilde da! Hvad går der af dig?
Faksimile
legg: 45., blad: [89]r
45.
173
Hilde
(fatter sig.)
Å, det var ingenting. (halvhøjt, vender sig fra
hende.) Rejs bare du!
hende.) Rejs bare du!
Bolette
(angst.)
Far, – jeg ser det på dig, – du rejser også – til
Skjoldviken!
Skjoldviken!
Wangel
.Visst ikke, nej! Jeg ser kanske derud en gang
imellem –
imellem –
Bolette
.Og her ind til os –?
Wangel
.Ser jeg også –
Bolette
.– en gang imellem, ja!
Wangel
.Kære barn, det må så være.
(
Han
går henover gulvet.)
Arnholm
(hvisker.)
Vi tales siden ved, Bolette.
(
Han
går hen ti{E}l Wangel. De taler sagte sam-
men oppe ved døren.)
men oppe ved døren.)
Faksimile
legg: 45., blad: [89]v
174
Ellida
(halvhøjt til Bolette.)
Hvad
˹var˺
er
det med Hilde? Hun så jo ud som
forstyrret!
forstyrret!
Bolette
.Har du aldrig mærket, hvad Hilde dag ud og
dag ind har gået og tørstet efter?
dag ind har gået og tørstet efter?
Ellida
.Tørstet efter?
Bolette
.Lige siden du kom i huset?
Ellida
Nej, nej, – hvad er det?
Bolette
.Et eneste kærligt ord fra dig.
Ellida
.
Ah –!
(
Hun
slår hænderne sammen om
hovedet
og ser
ubevægelig frem for sig, ligesom gennemkrydset af
stridende tanker og stemninger.)
ubevægelig frem for sig, ligesom gennemkrydset af
stridende tanker og stemninger.)
(Wangel og Arnholm kommer i hviskende
samtale fremover gulvet.)
samtale fremover gulvet.)
(Bolette går hen og ser ind i sideværelset
til højre. Derpå slår hun døren op.)
til højre. Derpå slår hun døren op.)
Wangel
(med tiltvungen fatning.)
Gør den det, barn? Det var jo bra’. Vær så god,
O overlærer! Nu vil vi gå ind og tømme en af-
skedspokal med – med «fruen fra havet».
O overlærer! Nu vil vi gå ind og tømme en af-
skedspokal med – med «fruen fra havet».
(
De
går mod døren til højre.)
Faksimile
legg: 45., blad: [90]v
176
Femte akt.
(Den afsides del af doktor Wangels have
ved karudsdammen. Tiltagende sommer-
natsskumring.)
ved karudsdammen. Tiltagende sommer-
natsskumring.)
(Arnholm, Bolette, Lyngstrand og Hilde,
i en båd, stager sig frem fra venstre langs stran-
den.)
i en båd, stager sig frem fra venstre langs stran-
den.)
Hilde
.Se, her kan vi så magelig hoppe iland!
Arnholm
.Nej, nej, gør ikke det!
Lyngstrand
.Jeg kan ikke hoppe, frøken.
Hilde
.De, Arnholm, kan ikke De heller hoppe?
Arnholm
.Jeg vil helst la’ det være.
Bolette
.Lad os så lægge til henne ved badehustrappen.
(
De
stager sig ud til højre.)
(
I
det samme kommer Ballested fra højre frem
på fodstien, bærende no{d} tebøger og et valdhorn.
Han hilser til dem i båden, vender sig og taler
til dem. Svar høres fjernere og fjernere udenfor.)
på fodstien, bærende no{d} tebøger og et valdhorn.
Faksimile
legg: 46., blad: [91]r
46.
177
Han hilser til dem i båden, vender sig og taler
til dem. Svar høres fjernere og fjernere udenfor.)
Ballested
.Hvad siger De? – Ja visst er det for den engelske
damperens skyld. For det er sidste gang han
kommer her iår. Men vil {d}Den nyde godt af to-
nerne, så må De ikke drøje for længe. (råber.)
Hvad? (ryster på hovedet .) Kan ikke høre, hvad
De siger!
damperens skyld. For det er sidste gang han
kommer her iår. Men vil {d}Den nyde godt af to-
nerne, så må De ikke drøje for længe. (råber.)
Hvad? (ryster på hovedet .) Kan ikke høre, hvad
De siger!
(Ellida, med sit sjal over
hovedet
, kommer,
fulgt af doktor Wangel, ind fra venstre.)
fulgt af doktor Wangel, ind fra venstre.)
Wangel
.Men, kære Ellida, – jeg forsikkrer dig, – der er
rundelig tid endnu.
rundelig tid endnu.
Ellida
.Nej, nej, – der er ikke! Hvert øjeblik kan han kom-
me.
me.
Ballested
(udenfor ved havegærdet.)
Se, god aften, herr doktor! God aften, frue!
Wangel
(blir ham var.)
Å, er De der? Skal her være musik inat også?
Ballested
.Ja. «Hornforeningen» agter at la’ sig høre. Det
Det skorter os ikke på festlige anledninger i denne
tid. I nat skal det være til ære for englænderen.
Faksimile
legg: 46., blad: [91]v
178
Det skorter os ikke på festlige anledninger i denne
tid. I nat skal det være til ære for englænderen.
Ellida
.Englænderen! Er han {d}alt i sigte?
Ballested
.Ikke endnu. Men han kommer jo inde fra –
mellem holmerne. En ved ikke ordet af før han
er lige over os.
mellem holmerne. En ved ikke ordet af før han
er lige over os.
Ellida
.Ja, – just så er det.
Wangel
(halvt mod Ellida.)
Inat er det sidste rejsen. Så kommer han ikke
mere.
mere.
Ballested
.En sørgelig tanke, herr doktor. Men derfor vil
vi også, som sagt, gøre ære på ham. Ak ja, ak ja!
Nu går snart den glade sommertid til ende. Snart
er alle sunde lukket, som det heder i sørgespil-
let.
vi også, som sagt, gøre ære på ham. Ak ja, ak ja!
Nu går snart den glade sommertid til ende. Snart
er alle sunde lukket, som det heder i sørgespil-
let.
Ellida
.Alle sunde lukket, – ja.
Ballested
.Trist at tænke på. Nu har vi været sommerens
glade børn i uger og måneder. Det holder hårdt at
forsone sig med mørketiden. Ja, i førstnin-
gen, mener jeg. For menneskene kan alki- <...>
a-klimatisere sig, fru Wangel. Ja , såmæn kan
de så.
glade børn i uger og måneder. Det holder hårdt at
Faksimile
legg: 46., blad: [92]r
179
forsone sig med mørketiden. Ja, i førstnin-
gen, mener jeg. For menneskene kan alki- <...>
a-klimatisere sig, fru Wangel. Ja , såmæn kan
de så.
(
Han
hilser og går ud til venstre.)
Ellida
(ser ud over fjorden.)
Å, denne pinefulde spænding! Denne opjagen-
de sidste halvtime før afgørelsen.
de sidste halvtime før afgørelsen.
Wangel
.Det står altså
fast
at du selv vil tale med ham?
Ellida
.Jeg må tale med ham selv. For det er jo i
frivillig-
hed at jeg skal træffe mit valg.
hed at jeg skal træffe mit valg.
Wangel
.Du har ikke noget valg, Ellida. Du får ikke lov
at vælge. Får ikke lov for mig.
at vælge. Får ikke lov for mig.
Ellida
.Valget kan du aldrig hindre. Hverken du eller
nogen anden. Du kan forbyde mig at rejse med
ham, – følge ham, – ifald jeg vælger det. Du kan
holde mig tilbage her med magt. Imod min vilje.
Det kan du. Men at jeg vælger, – vælger inderst
inde i mit sind, – vælger ham og ikke dig, – ifald
jeg vil og må vælge således, – det kan du <...> ikke
hindre.
nogen anden. Du kan forbyde mig at rejse med
ham, – følge ham, – ifald jeg vælger det. Du kan
holde mig tilbage her med magt. Imod min vilje.
Det kan du. Men at jeg vælger, – vælger inderst
inde i mit sind, – vælger ham og ikke dig, – ifald
jeg vil og må vælge således, – det kan du <...> ikke
Faksimile
legg: 46., blad: [92]v
180
hindre.
Wangel
.Nej, det har du ret i. Det kan jeg ikke hin-
dre.
dre.
Ellida
.Og så har jeg jo slet ingen ting at stå imod med!
Her hjemme er der jo ingen verdens ting, som dra-
ger og binder mig. Jeg er jo så rent rodløs i dit
hus, Wangel. Børnene ejer jeg ikke. Ejer ikke
deres sind, mener jeg. Har aldrig ejet det. –
Når jeg rejser, – om jeg rejser da, – enten med
ham inat – eller ud til Skjoldviken imorgen,
så har jeg ikke en nøgle at gi’ fra mig, – ikke
en besked at lægge efter mig, hverken om det
ene eller om det andet. Så rent rodløs er
jeg i dit hus. Så rent udenfor alt sammen
har jeg været lige fra første stund af.
Her hjemme er der jo ingen verdens ting, som dra-
ger og binder mig. Jeg er jo så rent rodløs i dit
hus, Wangel. Børnene ejer jeg ikke. Ejer ikke
deres sind, mener jeg. Har aldrig ejet det. –
Når jeg rejser, – om jeg rejser da, – enten med
ham inat – eller ud til Skjoldviken imorgen,
så har jeg ikke en nøgle at gi’ fra mig, – ikke
en besked at lægge efter mig, hverken om det
ene eller om det andet. Så rent rodløs er
jeg i dit hus. Så rent udenfor alt sammen
har jeg været lige fra første stund af.
Wangel
.Du har selv villet det således.
Ellida
.Nej, jeg har ikke det. Jeg har hverken villet
det eller ikke villet det. Jeg har bare simpelt
hen ladet alting bli’ således, som jeg fandt det
den dag, jeg kom. Det er dig – og ingen anden, –
som har villet ha’ det således.
det eller ikke villet det. Jeg har bare simpelt
hen ladet alting bli’ således, som jeg fandt det
den dag, jeg kom. Det er dig – og ingen anden, –
som har villet ha’ det således.
Faksimile
legg: 47., blad: [93]r
47.
181
Wangel
.Jeg tænkte at gøre det på det bedste for dig.
Ellida
.Å ja, Wangel, det véd jeg jo så godt! Men der er en
gengældelse i dette. Noget, som hævner sig. For
nu findes her ingen bindende magt, – ingen støt-
te for mig, – ingen hjælp, – ingen dragning ind
imod alt det, som skulde ha’ været vort fælles
inderste eje.
gengældelse i dette. Noget, som hævner sig. For
nu findes her ingen bindende magt, – ingen støt-
te for mig, – ingen hjælp, – ingen dragning ind
imod alt det, som skulde ha’ været vort fælles
inderste eje.
Wangel
.Jeg ser det jo nok, Ellida. Og derfor så skal du
jo også fra imorgen af få din frihed igen. Du skal
herefter få leve dit eget liv.
jo også fra imorgen af få din frihed igen. Du skal
herefter få leve dit eget liv.
Ellida
.Og det kalder du mit eget liv! Å nej, mit eget
rigtige liv kom ud af sporet da jeg gik ind på
samlivet med dig. (knuger hænderne i angst
og uro.) Og nu, – inat – om en halv time – kom-
mer han, som jeg har svigtet, – han, som jeg skul-
de ha’ holdt ubrødelig fast ved, ligesom han har
holdt fast ved mig! Nu kommer han og byder
mig – for sidste og eneste gang – at få leve livet
om igen, – få leve mit eget rigtige liv, – det liv,
som skræmmer og drager – og som jeg ikke kan
gi’ slip på. Ikke i frivillighed!
rigtige liv kom ud af sporet da jeg gik ind på
samlivet med dig. (knuger hænderne i angst
og uro.) Og nu, – inat – om en halv time – kom-
mer han, som jeg har svigtet, – han, som jeg skul-
de ha’ holdt ubrødelig fast ved, ligesom han har
holdt fast ved mig! Nu kommer han og byder
mig – for sidste og eneste gang – at få leve livet
om igen, – få leve mit eget rigtige liv, – det liv,
som skræmmer og drager – og som jeg ikke kan
gi’ slip på. Ikke i frivillighed!
Faksimile
legg: 47., blad: [93]v
182
Wangel
.Just derfor trænger du
til
at din mand – og
din læge også – tar magten fra dig – og hand-
ler på dine vegne.
din læge også – tar magten fra dig – og hand-
ler på dine vegne.
Ellida
.
Ja,
Wangel, jeg forstår det så godt. Å, du må
ikke tro andet, end at der er stunder imellem, da
jeg synes der vilde være fred og redning i at ty
inderligt ind til dig – og prøve på at trodse alle
dragende og skræmmende magter. Men jeg kan
ikke det heller. Nej, nej, – jeg kan det ikke!
ikke tro andet, end at der er stunder imellem, da
jeg synes der vilde være fred og redning i at ty
inderligt ind til dig – og prøve på at trodse alle
dragende og skræmmende magter. Men jeg kan
ikke det heller. Nej, nej, – jeg kan det ikke!
Wangel
.Kom, Ellida, – lad os gå lidt op og ned sam-
men.
men.
Ellida
.Jeg vilde så gerne. Men jeg tør ikke. For han sa’ jo,
jeg skulde vente på ham her.
jeg skulde vente på ham her.
Wangel
.Kom bare. Du har god tid endnu.
Ellida
.Ja, tror du det?
Wangel
.Rundelig tid, siger jeg.
Ellida
.Lad os gå lidt da.
Faksimile
legg: 47., blad: [94]r
183
(
De
går ud i forgrunden til højre. I det samme
kommer Arnholm og Bolette frem ved den øvre
bred af dammen.)
kommer Arnholm og Bolette frem ved den øvre
bred af dammen.)
Bolette
(bemærker de bortgående.)
Se der –!
Arnholm
(sagte.)
Hys, – lad dem gå.
Bolette
.Kan De begribe, hvad der er imellem dem i de
sidste dage?
sidste dage?
Arnholm
.Har De mærket noget?
Bolette
.Om jeg har!
Arnholm
.Noget sådan særligt?
Bolette
.Å ja. Både det ene og det andet. Har ikke De?
Arnholm
.Å, jeg véd ikke så rigtig –
Bolette
.Jo, såmæn har De så. Men De vil bare ikke ud med
det.
det.
Faksimile
legg: 47., blad: [94]v
184
Arnholm
.Jeg tror, det vil være godt for Deres
stedmor
at
hun får gøre den lille rejsen.
hun får gøre den lille rejsen.
Bolette
.Tror De det?
Arnholm
.Ja, jeg gad
vide
om det ikke vil være bra’ for
alle parter at hun får komme lidt ud en gang i-
mellem?
alle parter at hun får komme lidt ud en gang i-
mellem?
Bolette
.Flytter hun nu imorgen hjem igen til Skjold-
viken, så kommer hun visst aldrig mere her ind
til os.
viken, så kommer hun visst aldrig mere her ind
til os.
Arnholm
.Men, kære Bolette, hvor falder De da på sligt?
Bolette
.Jo, det tror jeg fuldt og fast. Pas De bare på! De
skal sé , – hun kommer ikke igen. I alle fald ik-
ke så længe jeg og h Hilde er her i huset.
skal sé , – hun kommer ikke igen. I alle fald ik-
ke så længe jeg og h Hilde er her i huset.
Arnholm
.Hilde også?
Bolette
.Nå, med Hilde kunde det kanske endda gå. For
hun er jo ikke stort mere end barn endnu. Og så
forguder hun Ellida i grunden, tror jeg. Men
med mig er det anderledes, ser De. En stedmor,
som ikke er så svært meget ældre end en selv –
hun er jo ikke stort mere end barn endnu. Og så
forguder hun Ellida i grunden, tror jeg. Men
Faksimile
legg: 48., blad: [95]r
48.
185
med mig er det anderledes, ser De. En stedmor,
som ikke er så svært meget ældre end en selv –
Arnholm
.Kære Bolette, – for Dem turde det kanske ikke
vare så ret længe før De får komme ud.
vare så ret længe før De får komme ud.
Bolette
(levende.)
Siger De det! Har De altså talt med far om det?
Arnholm
.Det har jeg også gjort, ja.
Bolette
.Nå, – og hvad sa’ han så!
Arnholm
.Hm, – Deres far er jo så stærkt optaget af andre
tanker i disse dage –
tanker i disse dage –
Bolette
.Ja, ja, det var jo det samme, jeg sa’ før.
Arnholm
.Men så meget fik jeg dog ud af ham, at De nok
ikke må gøre regning på nogen hjælp fra ham.
ikke må gøre regning på nogen hjælp fra ham.
Bolette
.Ikke –!
Arnholm
.Han forklarte mig så indlysende om sine for-
hold. Mente, at sligt noget var rent ud en u
umulig ting for ham.
hold. Mente, at sligt noget var rent ud en u
Faksimile
legg: 48., blad: [95]v
186
umulig ting for ham.
Bolette
(bebrejdende.)
Og så kunde De endda ha’ hjerte til at stå her
og narre mig.
og narre mig.
Arnholm
.Det gjorde jeg så visst ikke, kære Bolette. Det
beror helt og holdent på Dem selv – om De vil kom-
me ud eller ikke.
beror helt og holdent på Dem selv – om De vil kom-
me ud eller ikke.
Bolette
.Hvad beror på mig, siger
De!
Arnholm
.Om De skal få komme ud i verden. Få lære
alt det, som De mest har lyst til. Få del i alt
det, som De går her hjemme og tørster efter. Få
leve livet under lysere vilkår, Bolette. Hvad
siger De til det?
alt det, som De mest har lyst til. Få del i alt
det, som De går her hjemme og tørster efter. Få
leve livet under lysere vilkår, Bolette. Hvad
siger De til det?
Bolette
(slår hænderne sammen.)
Å, du store
gud
–! Men det er jo rent umuligt,
dette her. Når far hverken vil eller kan, så –. For
jeg har jo ingen anden i hele verden, som jeg
kunde vende mig til.
dette her. Når far hverken vil eller kan, så –. For
jeg har jo ingen anden i hele verden, som jeg
kunde vende mig til.
Arnholm
.Skulde De ikke kunne bekvemme Dem til at
ta’ imod en håndsrækning af Deres gam- af De-
res fordums lærer?
Faksimile
legg: 48., blad: [96]r
187
ta’ imod en håndsrækning af Deres gam- af De-
res fordums lærer?
Bolette
.Af Dem, herr Arnholm! Skulde De være villig
til at –?
til at –?
Arnholm
.At stå Dem bi? Ja, så inderlig gerne. Både med
råd og med dåd. Det kan De lide på. – Slår De
altså til? Hvad? Går De ind på det?
råd og med dåd. Det kan De lide på. – Slår De
altså til? Hvad? Går De ind på det?
Bolette
.Om jeg går ind på det! Få komme ud, – få
sé
verden, – få lære noget rigtig grundigt! Alt det,
som har stået for mig som den store dejlige
umulighed –!
verden, – få lære noget rigtig grundigt! Alt det,
som har stået for mig som den store dejlige
umulighed –!
Arnholm
.Ja, {d}alt det kan nu bli’ til virkelighed for Dem.
Hvis De bare selv vil.
Hvis De bare selv vil.
Bolette
.Og al denne usigelige lykke vil De hjælpe mig
frem til! Å nej, – men sig mig, – kan jeg ta’ i-
mod sligt et offer af noget fremmed menneske?
frem til! Å nej, – men sig mig, – kan jeg ta’ i-
mod sligt et offer af noget fremmed menneske?
Arnholm
.Af mig kan De så godt ta’ imod det, Bolette. Af
mig kan De ta’ imod, hvad det så skal være.
mig kan De ta’ imod, hvad det så skal være.
Ja, jeg synes
næsten
at jeg kan det også! Jeg véd
ikke hvorledes det er; men – (bryder ud.) Å, jeg
kunde både le og græde af glæde! Af lyksalighed!
Å, – så skal jeg da få leve rigtig alligevel. Jeg be-
gyndte at bli’ så ræd for at livet skulde gå ifra
mig.
ikke hvorledes det er; men – (bryder ud.) Å, jeg
kunde både le og græde af glæde! Af lyksalighed!
Å, – så skal jeg da få leve rigtig alligevel. Jeg be-
gyndte at bli’ så ræd for at livet skulde gå ifra
mig.
Arnholm
.Det behøver De ikke at ængste Dem for, kære
Bolette. Men nu må De også si’ mig ganske op-
rigtigt – om der er noget – noget, som binder Dem
her?
Bolette. Men nu må De også si’ mig ganske op-
rigtigt – om der er noget – noget, som binder Dem
her?
Bolette
.Binder mig? Nej, det er der ikke.
Arnholm
.Ikke noget som helst?
Bolette
.Nej, slet ikke. Det vil si’, – far binder mig jo nok
på en måde. Og Hilde også. Men –
på en måde. Og Hilde også. Men –
Arnholm
.Nå, – Deres far må De jo dog bort fra før eller
senere. Og Hilde kommer jo også en gang til at
gå sin egen vej gennem livet. Dette her er altså
bare tidsspørsmål. Ikke andet. Men ellers er der
altså ikke noget, som binder Dem, Bolette? Ikke
noget slags forhold?
senere. Og Hilde kommer jo også en gang til at
gå sin egen vej gennem livet. Dette her er altså
bare tidsspørsmål. Ikke andet. Men ellers er der
altså ikke noget, som binder Dem, Bolette? Ikke
Faksimile
legg: 49., blad: [97]r
49.
189
noget slags forhold?
Bolette
.Nej, slet ikke. For den sags skyld kan jeg så godt
rejse, hvor hen det så skal være.
rejse, hvor hen det så skal være.
Arnholm
.Ja, når så er, kære Bolette, – så skal De også få
rejse med mig.
rejse med mig.
Bolette
(klapper i hænderne.)
Å
gud
i himmelen, – hvilken lykke at tænke på!
Arnholm
.For jeg håber
da
at De har fuld tillid til mig?
Bolette
.Ja, det har jeg rigtignok!
Arnholm
.Og De tør altså trygt og fuldt betro Dem selv og Deres
fremtid i mine hænder, Bolette? Ikke sandt? Tør
De ikke det?
fremtid i mine hænder, Bolette? Ikke sandt? Tør
De ikke det?
Bolette
.Å jo, visst! Skulde jeg ikke det? Kan De tænke Dem
andet! De, som har været min gamle lærer – min
lærer i gamle dage, mener jeg.
andet! De, som har været min gamle lærer – min
lærer i gamle dage, mener jeg.
Arnholm
.Ikke blot derfor. Den side af sagen hæfter jeg mig
ikke videre ved. Men –. Nå, – De er altså fri,
Bolette. Der er intet forhold, som binder Dem. Og
så spør’ jeg Dem da – om De kunde ville – kunde
ville knytte Dem til mig – for livet?
ikke videre ved. Men –. Nå, – De er altså fri,
Faksimile
legg: 49., blad: [97]v
190
Bolette. Der er intet forhold, som binder Dem. Og
så spør’ jeg Dem da – om De kunde ville – kunde
ville knytte Dem til mig – for livet?
Bolette
(viger tilbage i skræk.)
Åh, – hvad er det De siger!
Arnholm
.For hele livet, Bolette. Om De vil bli’ min hustru.
Bolette
(halvt fra sig selv.)
Nej, nej, nej! Dette her er umuligt! Aldeles umu-
ligt!
ligt!
Arnholm
.Skulde det virkelig være så rent umuligt for
Dem at –?
Dem at –?
Bolette
.Men De kan da vel aldrig i verden mene, hvad
De siger, herr Arnholm! (ser på ham.) Eller –.
Alligevel –. Var det således, De mente det – da De
tilbød Dem at gøre så meget for mig?
De siger, herr Arnholm! (ser på ham.) Eller –.
Alligevel –. Var det således, De mente det – da De
tilbød Dem at gøre så meget for mig?
Arnholm
.Nu skal De høre lidt på mig, Bolette. Jeg
har
nok overrasket Dem stærkt, lader det til.
nok overrasket Dem stærkt, lader det til.
Bolette
.Å, hvor kunde sådant noget – fra Dem, – hvor
kunde det andet end – end overraske mig!
Faksimile
legg: 49., blad: [98]r
191
kunde det andet end – end overraske mig!
Arnholm
.Det kan De ha’ ret i. De vidste jo ikke, – kunde
ikke vide, at det var for Deres skyld jeg har gjort
denne rejsen hid.
ikke vide, at det var for Deres skyld jeg har gjort
denne rejsen hid.
Bolette
.Er De kommet hid for – for min skyld!
Arnholm
.Ja, det er jeg, Bolette. I våres fik jeg et brev fra
Deres far. Og i det forekommer der en vending, som
bragte mig på den tro – hm – at De havde bevaret
Deres fordums lærer i – i lidt mere end venska-
belig erindring.
Deres far. Og i det forekommer der en vending, som
bragte mig på den tro – hm – at De havde bevaret
Deres fordums lærer i – i lidt mere end venska-
belig erindring.
Bolette
.Hvor kunde far skrive sligt noget!
Arnholm
.Det var slet ikke således, han havde ment det.
Men jeg leved mig nu altså ind i den indbildning,
at der her gik en ung pige og længted efter at jeg
skulde komme igen. – Nej, nu må De ikke afbry-
de mig, kære Bolette! Og, – ser De vel, – når man,
som jeg, ikke længer står i de egentlige ungdoms-
år, da gør en sådan tro – eller indbildning – et
overmåde stærkt indtryk. Der vokste frem i
mig en levende – en taknemmelig tilbøjelighed
for Dem. Jeg syntes, jeg måtte rejse til Dem. Sé
Dem igen. Sige Dem at jeg delte de følelser, som
jeg bildte mig ind at De gik her og bar på for
mig.
Men jeg leved mig nu altså ind i den indbildning,
at der her gik en ung pige og længted efter at jeg
skulde komme igen. – Nej, nu må De ikke afbry-
de mig, kære Bolette! Og, – ser De vel, – når man,
som jeg, ikke længer står i de egentlige ungdoms-
år, da gør en sådan tro – eller indbildning – et
overmåde stærkt indtryk. Der vokste frem i
mig en levende – en taknemmelig tilbøjelighed
Faksimile
legg: 49., blad: [98]v
192
for Dem. Jeg syntes, jeg måtte rejse til Dem. Sé
Dem igen. Sige Dem at jeg delte de følelser, som
jeg bildte mig ind at De gik her og bar på for
mig.
Bolette
.Men når De nu
véd
at det ikke var så! At
det var en fejltagelse!
det var en fejltagelse!
Arnholm
.Hjælper ikke, Bolette. Deres billede, – således,
som jeg bærer det i mig, – vil altid stå farvet
og præget af den stemning, som fejltagelsen
satte mig i. De kan kanske ikke forstå dette
her. Men således er det.
som jeg bærer det i mig, – vil altid stå farvet
og præget af den stemning, som fejltagelsen
satte mig i. De kan kanske ikke forstå dette
her. Men således er det.
Bolette
.Aldrig havde jeg tænkt mig
muligt
at noget
sligt kunde bli’ af.
sligt kunde bli’ af.
Arnholm
.Men når det nu altså har vist
sig
at det dog
kunde? Hvad siger De så, Bolette? Kunde De
så ikke beslutte Dem til at, – ja, til at bli’ min
hustru?
kunde? Hvad siger De så, Bolette? Kunde De
så ikke beslutte Dem til at, – ja, til at bli’ min
hustru?
Bolette
.Å, men jeg synes, det er så rent umuligt, herr
Arnholm. De, som har været min lærer! Jeg
kan ikke tænke mig at skulle stå i noget slags
andet forhold til Dem.
Arnholm. De, som har været min lærer! Jeg
kan ikke tænke mig at skulle stå i noget slags
Faksimile
legg: 50., blad: [99]r
50.
193
andet forhold til Dem.
Arnholm
.Ja, ja, – når De aldeles ikke
synes
at De kan –.
Så blir altså forholdet uforandret, kære Bolette.
Så blir altså forholdet uforandret, kære Bolette.
Bolette
.Hvorledes, mener De?
Arnholm
.Jeg står naturligvis ved mit tilbud alligevel.
Jeg skal sørge for at De kommer ud og får sé Dem
om i verden. Får lære noget, som De rigtig har
lyst til. Får leve under trygge og uafhængige
vilkår. Deres fr senere fremtid skal jeg nok
også sikkre, Bolette. For i mig vil De altid ha’
en god, trofast, pålidelig ven. Vær De viss på
det!
Jeg skal sørge for at De kommer ud og får sé Dem
om i verden. Får lære noget, som De rigtig har
lyst til. Får leve under trygge og uafhængige
vilkår. Deres fr senere fremtid skal jeg nok
også sikkre, Bolette. For i mig vil De altid ha’
en god, trofast, pålidelig ven. Vær De viss på
det!
Bolette
.Å
gud
, – herr Arnholm, – alt dette er jo ble’t rent
umuligt nu.
umuligt nu.
Arnholm
.Er dette også umuligt?
Bolette
.Ja, De kan da vel tænke Dem det! Efter det,
De her har sagt mig, – og efter det svar, jeg har
gi’t Dem –. Å, De må da selv kunne forstå at
jeg nu umulig kan ta’ imod så umådelig
meget af Dem! Ikke nogen verdens ting kan jeg
ta’ imod af Dem. Aldrig efter dette!
De her har sagt mig, – og efter det svar, jeg har
gi’t Dem –. Å, De må da selv kunne forstå at
jeg nu umulig kan ta’ imod så umådelig
Faksimile
legg: 50., blad: [99]v
194
meget af Dem! Ikke nogen verdens ting kan jeg
ta’ imod af Dem. Aldrig efter dette!
Arnholm
.Vil De altså heller bli’ ved at sidde her hjemme
og la’ livet gå fra Dem?
og la’ livet gå fra Dem?
Bolette
.Å, det er så forfærdelig våndefuldt at tænke
på!
på!
Arnholm
.Vil De gi’ afkald på at få
sé
noget af verden
udenfor? Gi’ afkald på at få være med om alt
det, som De selv siger, De går her og tørster ef-
ter? Vide, at der er så uendelig meget til, – og
så alligevel aldrig få rigtig rede på noget af
det? Betænk Dem vel, Bolette.
udenfor? Gi’ afkald på at få være med om alt
det, som De selv siger, De går her og tørster ef-
ter? Vide, at der er så uendelig meget til, – og
så alligevel aldrig få rigtig rede på noget af
det? Betænk Dem vel, Bolette.
Bolette
.Ja, ja, ˹–˺ De har så storlig ret, herr Arnholm.
Arnholm
.Og så, – når engang Deres far ikke er her me-
re, – da kanske at stå hjælpeløs og alene i ver-
den. Eller også at måtte gi’ {d}Dem hen til en
anden mand, – som De – muligens – heller ik-
ke kunde føle nogen godhed for.
re, – da kanske at stå hjælpeløs og alene i ver-
den. Eller også at måtte gi’ {d}Dem hen til en
anden mand, – som De – muligens – heller ik-
ke kunde føle nogen godhed for.
Bolette
.Å ja, – jeg ser jo nok, hvor sandt det er, – alt
det, som De siger. Men alligevel –! – Eller kan-
ske dog –?
Faksimile
legg: 50., blad: [100]r
195
det, som De siger. Men alligevel –! – Eller kan-
ske dog –?
Arnholm
(hurtigt.)
Nu!
Bolette
(ser tvilrådig på ham.)
Kanske det da ikke var så rent umuligt
al-
ligevel –
ligevel –
Arnholm
.Hvilket, Bolette!
Bolette
.At det kunde la’ sig gøre, – at gå ind på – på
det, – som De foreslog mig.
det, – som De foreslog mig.
Arnholm
.Mener De, at De dog kanske dog kunde være
villig til at –? At De i alle fald kunde ville unde
mig den glæde at få hjælpe Dem som en trofast
ven?
villig til at –? At De i alle fald kunde ville unde
mig den glæde at få hjælpe Dem som en trofast
ven?
Bolette
.Nej, nej, nej! Aldrig det! For det vilde nu være
så rent aldeles umuligt. – Nej, – herr Arnholm,
t – tag mig så heller.
så rent aldeles umuligt. – Nej, – herr Arnholm,
t – tag mig så heller.
Arnholm
.Bolette! Vil De alligevel!
Faksimile
legg: 50., blad: [100]v
196
Bolette
.Ja, – jeg tror – jeg vil det.
Arnholm
.De vil altså dog bli’ min hustru!
Bolette
.Ja. Hvis De endnu
synes
at – at De bør ta’ mig.
Arnholm
.Om jeg synes –! (griber hendes hånd.) Å, tak, –
tak, Bolette! Hvad De ellers sa’, – Deres tvilrå-
dighed før, – det afskrækker mig ikke. Har jeg
end ikke fuldt ud Deres hjerte nu, så skal jeg
nok vide at vinde det. Å, Bolette, jeg skal bære
Dem på hænderne!
tak, Bolette! Hvad De ellers sa’, – Deres tvilrå-
dighed før, – det afskrækker mig ikke. Har jeg
end ikke fuldt ud Deres hjerte nu, så skal jeg
nok vide at vinde det. Å, Bolette, jeg skal bære
Dem på hænderne!
Bolette
.Og så får jeg
sé
mig om i verden. Får leve med
i livet. Det har De lovet mig.
i livet. Det har De lovet mig.
Arnholm
.Og det står jeg ved.
Bolette
.Og får lov til at lære alt, hvad jeg har lyst til.
Arnholm
.Jeg skal selv være Deres lærer. Ligesom før,
Bolette. Husk på det sidste skoleåret –
Bolette. Husk på det sidste skoleåret –
Bolette
(stille og fordybet i sig selv.)
Faksimile
legg: 51., blad: [101]r
51.
197
Tænk, – at vide sig fri – og få komme ud i det
fremmede. Og så ikke behøve at gå og ængste
sig for fremtiden. Ikke gå og grue for dette
tossede udkomme –
fremmede. Og så ikke behøve at gå og ængste
sig for fremtiden. Ikke gå og grue for dette
tossede udkomme –
Arnholm
.Nej, sligt noget skal De aldrig ha’ nødig at spil-
de en tanke på. Og – ikke sandt, min kære Bo-
lette, – det er også en ganske god ting? Hvad?
de en tanke på. Og – ikke sandt, min kære Bo-
lette, – det er også en ganske god ting? Hvad?
Bolette
.Ja. Det er det rigtignok. Det er visst og sandt.
Arnholm
(lægger armen om hendes liv.)
Å, De skal bare se, hvor hyggeligt og lunt vi skal
indrette os sammen! Og hvor godt og trygt og for-
troligt vi to skal komme ud af det med hinanden,
Bolette!
indrette os sammen! Og hvor godt og trygt og for-
troligt vi to skal komme ud af det med hinanden,
Bolette!
Bolette
.Ja, jeg begynder også at –. Jeg tror i grunden –
at dette her må kunne gå. (ser ud til højre og gør
sig hurtig løs.) Ah! Sig endelig ikke noget!
at dette her må kunne gå. (ser ud til højre og gør
sig hurtig løs.) Ah! Sig endelig ikke noget!
Arnholm
.Hvad er det, kære?
Bolette
.Å, det er den stakkers –. (peger ud.)
Sé
der borte.
Bolette
.Nej, det er den unge billedhuggeren. Han går der
henne med Hilde.
henne med Hilde.
Arnholm
.Nå, Lyngstrand. Hvad er der i vejen med ham?
Bolette
.Å, De véd jo, hvor svag og dårlig han er.
Arnholm
.Ja, hvis det ikke bare er indbildning.
Bolette
.Å nej, det er nok sandt. Han gør det visst ik-
ke længe. Men det er kanske det bedste for ham.
ke længe. Men det er kanske det bedste for ham.
Arnholm
.Kære, hvorfor skulde det være bedst?
Bolette
.Jo, fordi – fordi det blir visst aldrig til noget
med hans kunst alligevel. – Lad os gå før de
kommer.
med hans kunst alligevel. – Lad os gå før de
kommer.
Arnholm
.Så hjertelig gerne, min kære Bolette.
(Hilde og Lyngstrand kommer frem ved dam-
men.)
men.)
Hilde
.Hej, – hej! Vil ikke herskabet vente på os?
Faksimile
legg: 51., blad: [102]r
199
Arnholm
.Bolette og jeg går helst lidt i forvejen.
(
Han
og Bolette går ud til venstre.)
Lyngstrand
( lér stille.)
Det er svært fornøjeligt her i denne tid. Alle
mennesker så går de parvis. Altid to og to sam-
men.
mennesker så går de parvis. Altid to og to sam-
men.
Hilde
(ser efter dem.)
Jeg tør næsten bande
på
at han går og frier til
hende.
hende.
Lyngstrand
.Så? Har De mærket noget sligt?
Hilde
.Å ja. Det er da ikke
vanskeligt
– når en har
øjnene med sig.
øjnene med sig.
Lyngstrand
.Men frøken Bolette tar ham ikke. Det er jeg sik-
ker på.
ker på.
Hilde
.Nej. For hun synes, han er ble’t så fælt gammel
at sé til. Og så tror hun at han snart blir skal-
det også.
at sé til. Og så tror hun at han snart blir skal-
det også.
Lyngstrand
.Faksimile
legg: 51., blad: [102]v
200
Nå, det er ikke for det alene. Hun vilde ikke
ta’ ham alligevel.
ta’ ham alligevel.
Hilde
.Hvor kan nu De vide det?
Lyngstrand
.Jo, for der er en anden en, som hun har lovet
at gå og tænke på.
at gå og tænke på.
Hilde
.Bare tænke på?
Lyngstrand
.Mens han er borte, ja.
Hilde
.Å, så er det vel sagtens Dem selv, som hun skal
gå og tænke på da!
gå og tænke på da!
Lyngstrand
.Det kunde nok kanske være.
Hilde
.Har hun lovet Dem det?
Lyngstrand
.Ja, tænk, – det har hun lovet mig! Men De må
endelig ikke si’e hende at De véd om det.
endelig ikke si’e hende at De véd om det.
Hilde
.Å,
gud
bevare min mund. Jeg er så taus som
graven.
graven.
Hilde
.Og når De så kommer her hjem igen, – vil De så
forlove Dem med hende da? Og gifte Dem med
hende også?
forlove Dem med hende da? Og gifte Dem med
hende også?
Lyngstrand
.Nej, det vilde ikke passe godt sammen. For jeg tør
jo ikke tænke på sligt noget i de første årene. Og
når jeg engang kommer så vidt, så vil hun lige-
som være ble’t noget for gammel for mig, synes
jeg.
jo ikke tænke på sligt noget i de første årene. Og
når jeg engang kommer så vidt, så vil hun lige-
som være ble’t noget for gammel for mig, synes
jeg.
Hilde
.Men endda så vil De
ha’
at hun skal gå her og
tænke på Dem?
tænke på Dem?
Lyngstrand
.Ja, for det er så nyttigt for mig. For mig som kunst-
ner, forstår De. Og hun kan jo så let gøre det, hun,
som ikke selv har noget rigtigt livskald. – Men
snilt er det af hende alligevel.
ner, forstår De. Og hun kan jo så let gøre det, hun,
som ikke selv har noget rigtigt livskald. – Men
snilt er det af hende alligevel.
Hilde
.Tror De, De kan arbejde fortere på kunstværket
da, når De véd at Bolette går her og tænker på
Dem?
da, når De véd at Bolette går her og tænker på
Dem?
Lyngstrand
.Ja, jeg forestiller mig det. Dette her, ser De, at
vi-
de at der et steds i verden er en ung, fin og taus
kvinde, som går stille og drømmer om en –. Jeg sy-
nes, det må være noget så – så –. Ja, jeg ved ikke
rigtig, hvad jeg skal kalde det for.
Faksimile
legg: 52., blad: [103]v
202
de at der et steds i verden er en ung, fin og taus
kvinde, som går stille og drømmer om en –. Jeg sy-
nes, det må være noget så – så –. Ja, jeg ved ikke
rigtig, hvad jeg skal kalde det for.
Hilde
.Mener De kanske – spændende?
Lyngstrand
.Spændende? Å ja. Spændende er det, jeg mener.
Eller noget sligt noget. (ser en stund på hende.) De
er så klog, De, frøken Hilde. Rigtig svært klog
er De. Når jeg kommer hjem igen, så vil De være
omtrent i samme alder, som Deres søster er i nu.
Kanske De da også ser ud, som Deres søster nu ser
ud. Og kanske De da har fåt det samme sind også,
som hun nu har. At De kanske da er ble’t ligesom
både Dem selv og hende – i én gestalt at kalde for.
Eller noget sligt noget. (ser en stund på hende.) De
er så klog, De, frøken Hilde. Rigtig svært klog
er De. Når jeg kommer hjem igen, så vil De være
omtrent i samme alder, som Deres søster er i nu.
Kanske De da også ser ud, som Deres søster nu ser
ud. Og kanske De da har fåt det samme sind også,
som hun nu har. At De kanske da er ble’t ligesom
både Dem selv og hende – i én gestalt at kalde for.
Hilde
.Vilde De gerne ønske det?
Lyngstrand
.Jeg
ved
ikke rigtig. Jo, jeg tror næsten. Men nu
– for i sommer – vil jeg helst at De skal være lig Dem
selv alene. Og akkurat slig, som De er.
– for i sommer – vil jeg helst at De skal være lig Dem
selv alene. Og akkurat slig, som De er.
Hilde
.Liker De mig bedst sådan?
Hilde
.Hm, – sig mig, De, som er kunstner, – synes De godt
om det, at jeg altid går lyst sommerklædt?
om det, at jeg altid går lyst sommerklædt?
Lyngstrand
.Ja, det synes jeg rigtig godt om.
Hilde
.Synes
De
at de lyse farverne klæ’r mig da?
Lyngstrand
.Ja, rigtig dejligt klæ’r det lyse Dem, efter min
smag.
smag.
Hilde
.Men sig mig, – De, som er kunstner, – hvorledes
tror De jeg vilde ta’ mig ud i sort?
tror De jeg vilde ta’ mig ud i sort?
Lyngstrand
.I sort, frøken Hilde?
Hilde
.Ja, i helt sort. Tror De, jeg vilde ta’ mig godt ud
i det?
i det?
Lyngstrand
.Sort er jo ikke egentlig sådan for sommertiden.
For resten vilde De visst ta’ Dem udmærket godt
ud i sort også. Netop De med Deres udseende.
For resten vilde De visst ta’ Dem udmærket godt
ud i sort også. Netop De med Deres udseende.
Hilde
(ser hen for sig.)
Faksimile
legg: 52., blad: [104]v
204
I sort helt op til halsen. – Sort krus omkring.
– Sorte handsker. – Og et langt sort slør bag-
over.
– Sorte handsker. – Og et langt sort slør bag-
over.
Lyngstrand
.Hvis De klædte Dem slig, frøken Hilde, så
vilde jeg ønske, jeg var maler – og skulde ma-
le en ung, dejlig, sørgende enke.
vilde jeg ønske, jeg var maler – og skulde ma-
le en ung, dejlig, sørgende enke.
Hilde
.Eller en
ung
sørgende brud.
Lyngstrand
.Ja, det passed De endnu bedre til. Men De
kunde da vel ikke ønske at klæ’ Dem slig?
kunde da vel ikke ønske at klæ’ Dem slig?
Hilde
.Jeg véd ikke rigtig. Men jeg synes, det er spæn-
dende.
dende.
Lyngstrand
.Spændende?
Hilde
.Spændende at tænke på, ja. (peger pludselig
ud til venstre.) Nej, men ser De der!
ud til venstre.) Nej, men ser De der!
Lyngstrand
(ser derhen.)
Den store engelske damperen! Og helt inde
ved bryggen!
ved bryggen!
(Wangel og Ellida kommer frem ved dammen.)
Faksimile
legg: 53., blad: [105]r
53.
205
Wangel
.Nej, jeg forsikkrer dig, kære Ellida, – du tar fejl!
(ser de andre.) Nå, er I to her? Ikke sandt, herr
Lyngstrand, – han er ikke i sigte endnu?
(ser de andre.) Nå, er I to her? Ikke sandt, herr
Lyngstrand, – han er ikke i sigte endnu?
Lyngstrand
.Den store engelske?
Wangel
.Ja vel!
Lyngstrand
,
(peger hen.)
Der ligger han alt, herr doktor.
Ellida
.Ah –! Jeg vidste det nok.
Wangel
.Kommen!
Lyngstrand
.Kommen som en tyv om natten, kan en gerne si-
ge. Så rent stilfærdig lydløst –
ge. Så rent stilfærdig lydløst –
Wangel
.De må følge Hilde hen på bryggen. Skynd Dem!
Hun vil visst høre på musiken.
Hun vil visst høre på musiken.
Lyngstrand
.Ja, nu skulde vi just til at gå, herr doktor.
Wangel
.Vi andre kommer kanske efter. Om lidt kommer vi.
Faksimile
legg: 53., blad: [105]v
206
Hilde
(hvisker til Lyngstrand.)
De to går også parvis.
(
Hun
og Lyngstrand går ud gennem haven
til venstre. Hornmusik høres fjernt ude på fjor-
den under det følgende.)
til venstre. Hornmusik høres fjernt ude på fjor-
den under det følgende.)
Ellida
.Kommen! Han er her! Ja, ja, – jeg føler det.
Wangel
.Du sk{u}alde skal helst gå ind, Ellida. Lad mig
få tale med ham alene.
få tale med ham alene.
Ellida
.Å, – det er umuligt! Umuligt, siger jeg! (udstø-
der et skrig.) Ah, – ser du ham, Wangel!
der et skrig.) Ah, – ser du ham, Wangel!
(Den fremmede mand kommer fra venstre
og standser på fodstien udenfor havegærdet.)
og standser på fodstien udenfor havegærdet.)
Den fremmede
(hilser.)
God aften. Her har du mig altså igen, Ellida.
Ellida
.Ja, ja, ja, – timen er kommen nu.
Den fremmede
.Er du så rejsefærdig? Eller er du det ikke?
Wangel
.De ser da vel selv, at hun ikke er det.
Faksimile
legg: 53., blad: [106]r
207
Den fremmede
.Det er ikke rejseklæ’r eller sligt noget, jeg spør’ efter.
Ikke fyldte kufferter heller. Alt det, hun behøver
på rejsen, har jeg med mig ombord. Kahyt til
hende har jeg også sørget for. (til Ellida.) Jeg
spør’ dig altså om du er rede til i frivillighed at
følge med mig, – i frivillighed følge med mig?
Ikke fyldte kufferter heller. Alt det, hun behøver
på rejsen, har jeg med mig ombord. Kahyt til
hende har jeg også sørget for. (til Ellida.) Jeg
spør’ dig altså om du er rede til i frivillighed at
følge med mig, – i frivillighed følge med mig?
Ellida
(bønfaldende.)
Å,
spørg
mig ikke! Frist ikke således!
(En dampskibsklokke høres i frastand.)
Den fremmede
.Nu ringer det første gang ombord. Nu får du
sige ja eller nej.
sige ja eller nej.
Ellida
(vrider hænderne.)
Afgørelse! Afgørelse for hele livet! Aldrig kun-
ne gøre det om igen!
ne gøre det om igen!
Den fremmede
.
Aldrig.
Om en halv time er det for sent.
Ellida
(ser sky og forskende på ham.)
Hvorfor er
det
at De holder så uryggelig fast
ved mig?
ved mig?
Den fremmede
.Faksimile
legg: 53., blad: [106]v
208
Føler ikke du ligesom
jeg
at vi to hører
sammen?
sammen?
Ellida
.Mener De for det løftes skyld?
Den fremmede
.
Løfter
binder ingen. Hverken mand eller
kvinde. Når jeg holder så uryggelig fast ved
dig, så er det fordi jeg ikke kan andet.
kvinde. Når jeg holder så uryggelig fast ved
dig, så er det fordi jeg ikke kan andet.
Ellida
(sagte og bævende.)
Hvorfor kom De ikke før?
Wangel
.Ellida!
Ellida
(bryder ud.)
Å, – dette, som drager og frister og lokker –
ind i det ukendte! Hele havets magt er sam-
let i dette ene!
ind i det ukendte! Hele havets magt er sam-
let i dette ene!
(Den fremmede mand stiger over havegærdet.)
Ellida
,
(viger bag Wangel.)
Hvad er det{!}? Hvad vil De?
Den fremmede
.Jeg ser det – og jeg hører det på dig, Ellida, –
det blir altså dog mig, du vælger til slut.
det blir altså dog mig, du vælger til slut.
Faksimile
legg: 54., blad: [107]r
54.
209
Wangel
(træder imod ham.)
Min hustru har ikke noget valg her. Jeg er
sat både til at vælge og til at – værge for hen-
de. Ja, værge! Hvis De ikke forføjer Dem her-
fra, – ud af landet, – og {d}aldrig kommer igen, –
véd De da vel, hvad De så udsætter Dem for?
sat både til at vælge og til at – værge for hen-
de. Ja, værge! Hvis De ikke forføjer Dem her-
fra, – ud af landet, – og {d}aldrig kommer igen, –
véd De da vel, hvad De så udsætter Dem for?
Ellida
.Nej, nej, Wangel! Ikke dette!
Den fremmede
.Hvad vil De gøre mig?
Wangel
.Jeg vil la’ Dem sætte fast – som en forbryder!
Straks! Inden De kommer ombord! For jeg
véd fuld besked om drabet ude i Skjoldvi-
ken.
Straks! Inden De kommer ombord! For jeg
véd fuld besked om drabet ude i Skjoldvi-
ken.
Ellida
.Å, Wangel, – hvor kan du –!
Den fremmede
.Det var jeg forberedt på. Og derfor – (tager en
revolver frem af brystlommen.) – derfor så har
jeg også forsynet mig med denne her.
revolver frem af brystlommen.) – derfor så har
jeg også forsynet mig med denne her.
Ellida
(kaster sig foran Wangel.)
Nej, nej, – dræb ham ikke! Dræb så heller mig!
Faksimile
legg: 54., blad: [107]v
210
Den fremmede
.Hverken dig eller ham. Vær rolig for det. Den-
ne her er til eget brug. For jeg vil leve og dø som
en fri mand.
ne her er til eget brug. For jeg vil leve og dø som
en fri mand.
Ellida
(i stigende oprør.)
Wangel! Lad mig sige dig det, – sige det, så at
han hører på det! Vel kan du holde mig tilba-
ge her! Det har du jo magt og midler til! Og det
vil du jo også gøre! Men mit sind, – alle mi-
ne tanker, – alle mine dragende længsler og be-
gær, – dem kan du ikke binde! De vil hige og
jage – ud i det ukendte, – som jeg var skabt
for – og som du har lukket for mig!
han hører på det! Vel kan du holde mig tilba-
ge her! Det har du jo magt og midler til! Og det
vil du jo også gøre! Men mit sind, – alle mi-
ne tanker, – alle mine dragende længsler og be-
gær, – dem kan du ikke binde! De vil hige og
jage – ud i det ukendte, – som jeg var skabt
for – og som du har lukket for mig!
Wangel
(i stille smerte.)
Jeg ser det vel, Ellida! Skridt for skridt gli-
der du fra mig. Kravet på det grænseløse og
endeløse – og på det uopnåelige, – det vil dri-
ve dit sind helt ind i nattemørket til slut.
der du fra mig. Kravet på det grænseløse og
endeløse – og på det uopnåelige, – det vil dri-
ve dit sind helt ind i nattemørket til slut.
Ellida
.Å ja, ja, – jeg føler det – som sorte lydløse
vinger over mig!
vinger over mig!
Wangel
.Did skal det ikke komme. Der er ingen anden
redning mulig for dig. Jeg øjner i alle fald
ingen anden. Og derfor – derfor så lar jeg –
handelen nu gå om igen. – Nu kan du alt-
så vælge din vej – i fuld – fuld frihed.
Faksimile
legg: 54., blad: [108]r
211
redning mulig for dig. Jeg øjner i alle fald
ingen anden. Og derfor – derfor så lar jeg –
handelen nu gå om igen. – Nu kan du alt-
så vælge din vej – i fuld – fuld frihed.
Ellida
(stirrer en stund som målløs på ham.)
Er det sandt, – sandt, – hvad du siger! Mener
du det – af dit inderste hjerte!
du det – af dit inderste hjerte!
Wangel
.Ja, – af hele mit inderste, våndefulde hjerte
mener jeg det.
mener jeg det.
Ellida
.O{
<...>
}g kan du det også! Kan du la’ det
ské
!
Wangel
.Ja, det kan jeg. Jeg kan det – fordi jeg elsker
dig så højt.
dig så højt.
Ellida
(sagte og bævende.)
Så nær – og så inderligt – skulde jeg være kom-
met ind til dig!
met ind til dig!
Wangel
.Det har årene og samlivet virket.
Ellida
.
Og jeg, – som så lidet har set det!
Wangel
.Faksimile
legg: 54., blad: [108]v
212
Dine tanker gik andre veje. Men nu altså, –
nu er du fuldt ud løst fra mig og mit. Og fra
mine. Nu kan dit eget rigtige liv – komme ind
på – på sit rette spor igen. For nu kan du væl-
ge i frihed. Og under eget ansvar, Ellida.
nu er du fuldt ud løst fra mig og mit. Og fra
mine. Nu kan dit eget rigtige liv – komme ind
på – på sit rette spor igen. For nu kan du væl-
ge i frihed. Og under eget ansvar, Ellida.
Ellida
(griber sig om hovedet og stirrer frem
for sig{.)}imod Wangel.)
I frihed og – og under ansvar! Under an-
svar også? – Der er – forvandling i dette{!}her!
svar også? – Der er – forvandling i dette{!}her!
(Dampskibsklokken lyder atter.)
Den fremmede
.Hører du, Ellida! Nu ringer de for sidste
gang. Kom så˹!˺ med mig
gang. Kom så˹!˺ med mig
Ellida
(vender sig imod ham, ser fast på ham og
siger med magt i stemmen:)
Aldrig går jeg med Dem efter dette.
Den fremmede
.Går du ikke!
Ellida
(klynger sig op til Wangel.)
Å, – aldrig rejser jeg fra dig efter dette!
Wangel
.Ellida, – Ellida!
Faksimile
legg: 55., blad: [109]r
55.
213
Den fremmede
.Altså forbi?
Ellida
.Ja! Forbi for alle tider!
Den fremmede
.Jeg ser det nok. Der er noget her, som er stær-
kere end min vilje.
kere end min vilje.
Ellida
.Deres vilje mægter ikke et fnug over mig læn-
ger. For mig er De en død mand, – som er kom-
men hjem fra havet. Og som går di{g}d igen. Men
jeg gruer ikke længer for Dem. Og jeg drages ikke
heller.
ger. For mig er De en død mand, – som er kom-
men hjem fra havet. Og som går di{g}d igen. Men
jeg gruer ikke længer for Dem. Og jeg drages ikke
heller.
Den fremmede
.Farvel, frue! (han svinger sig over havegær-
det.) Fra nu af er De ikke andet – end et over-
stået skibbrud i mit liv.
det.) Fra nu af er De ikke andet – end et over-
stået skibbrud i mit liv.
(
Han
går ud til venstre.)
Wangel
(ser en stund på hende.)
Ellida, – dit sind er som havet. Det har både
ebbe og flod. Hvorfra kom forvandlingen?
ebbe og flod. Hvorfra kom forvandlingen?
Ellida
.Å, forstår du da
ikke
at forvandlingen kom,
– at forvandlingen måtte komme – da jeg
fik vælge i frihed.
– at forvandlingen måtte komme – da jeg
Faksimile
legg: 55., blad: [109]v
214
fik vælge i frihed.
Wangel
.Og det ukendte, – det drager dig ikke længer?
Ellida
.Hverken drager eller skræmmer. Jeg har kun-
net få sé ind i det, – få gå ind til det, – ifald
jeg bare selv havde villet. Jeg har kunnet vælge
det nu. Derfor kunde jeg også forsage det.
net få sé ind i det, – få gå ind til det, – ifald
jeg bare selv havde villet. Jeg har kunnet vælge
det nu. Derfor kunde jeg også forsage det.
Wangel
.Jeg begynder at forstå dig – lidt efter lidt. Du
tænker og fornemmer i billeder – og i synbare
forestillinger. Din længsel og higen efter ha-
vet, – din dragning imod ham, – imod denne
fremmede mand, – det har været udtrykket
for et vågnende og voksende frihedskrav i
dig. Andet ikke.
tænker og fornemmer i billeder – og i synbare
forestillinger. Din længsel og higen efter ha-
vet, – din dragning imod ham, – imod denne
fremmede mand, – det har været udtrykket
for et vågnende og voksende frihedskrav i
dig. Andet ikke.
Ellida
.Å, jeg véd ikke, hvad jeg skal sige til det.
Men du har været en god læge for mig. Du
fandt , – og du voved at bruge det rette middel,
– det eneste , som kunde hjælpe mig.
Men du har været en god læge for mig. Du
fandt , – og du voved at bruge det rette middel,
– det eneste , som kunde hjælpe mig.
Wangel
.Ja, – i den yderste nød og fare vover vi læ-
ger så meget. – Men nu kommer du altså
til mig igen, Ellida?
ger så meget. – Men nu kommer du altså
til mig igen, Ellida?
Faksimile
legg: 55., blad: [110]r
215
Ellida
.Ja,
kære
Wangel, – nu kommer jeg til dig i-
gen. Nu kan jeg det. For nu kommer jeg til
dig i frihed, – frivillig – og under ansvar.
gen. Nu kan jeg det. For nu kommer jeg til
dig i frihed, – frivillig – og under ansvar.
Wangel
(ser hjerteligt på hende.)
Ellida! Ellida! Å, – at tænke sig til, at nu kan
vi to få leve helt for hinanden –
vi to få leve helt for hinanden –
Ellida
.– og med fælles livsminder. Dine – så vel som
mine.
mine.
Wangel
.Ja, ikke sandt, du kære!
Ellida
.– og for vore to børn, Wangel.
Wangel
.
Vore kalder du dem!
Ellida
.Dem, som jeg ikke ejer, – men som jeg nok skal
vinde.
vinde.
Wangel
.Vore –! (kysser glad og ilsomt hendes hænder.)
Å, – usigelig tak for det ord!
Å, – usigelig tak for det ord!
(A (Hilde, Ballested, Lyngstrand, Arnholm
og Bolette kommer fra venstre inde i haven)
og Bolette kommer fra venstre inde i haven)
Faksimile
legg: 55., blad: [110]v
216
Samtidigt mange af byens unge folk og som-
mergæster udenfor på fodstien.)
mergæster udenfor på fodstien.)
Hilde
(halvhøjt til Lyngstrand.)
Nej,
sé
– hvor rent forlovet hun og far ser ud!
Ballested
,
(som har hørt det.)
Det er sommertid, lille frøken.
Arnholm
,
(ser mod Wangel og Ellida.)
Nu sejler engelskmanden.
Bolette
(går til gærdet.)
Herfra kan
vi
bedst
sé
ham.
Lyngstrand
.Sidste rejs’ for iår.
Ballested
.Snart er alle sunde lukket, som digteren si-
e ger. Det er trist, fru Wangel! Og nu mister vi
jo Dem også for en tid. Imorgen flytter De
jo ud til Skjoldviken, hører jeg.
e ger. Det er trist, fru Wangel! Og nu mister vi
jo Dem også for en tid. Imorgen flytter De
jo ud til Skjoldviken, hører jeg.
Wangel
.Nej, – det blir der ikke noget af. For nu inat
har vi to bestemt os om igen.
har vi to bestemt os om igen.
Ah, – virkelig!
Bolette
(kommer fremover.)
Far, – er det sandt!
Hilde
(hen imod Ellida.)
Blir du hos os alligevel!
Ellida
.Ja, kære Hilde, – ifald du vil ha’ mig.
Hilde
(kæmpende mellem gråd og glæde.)
Åh, – tænk – om jeg vil –!
Arnholm
,
(til Ellida.)
Men dette her kommer da
næsten
som en over-
raskelse –!
raskelse –!
Ellida
( smiler .)
Nå, ser De, herr Arnholm –. Husker De, – vi tal-
te om det igår? Når en nu engang er ble’t en
fastlandsskabning, – så finder en ikke vejen
tilbage igen – til havet. Og ikke til havlivet
heller.
te om det igår? Når en nu engang er ble’t en
fastlandsskabning, – så finder en ikke vejen
tilbage igen – til havet. Og ikke til havlivet
heller.
Ellida
.Omtrent, ja.
Ballested
.Bare med den forskel at
havfruen
–
hun
dør af det . Menneskene derimod – de kan
aklam-akli-matisere sig. Jo, jeg forsikrer
Dem, fru Wangel, – de kan a-kli-matisere
sig!
dør af det . Menneskene derimod – de kan
aklam-akli-matisere sig. Jo, jeg forsikrer
Dem, fru Wangel, – de kan a-kli-matisere
sig!
Ellida
.Ja, i frihed kan de det, herr Ballested.
Wangel
.Og under ansvar, kære Ellida.
Ellida
( rækker ham hånden.)
Netop det er det.
(Det store dampskib glider lydløst ud
over fjorden. Musiken høres nærmere inde
mod land.)
over fjorden. Musiken høres nærmere inde
mod land.)
Faksimile
Faksimile
